Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2019-1
<< >>

E.A.2.2.1 Regel og lovgrundlag

Indhold

Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder lovgrundlag og historik.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lovgrundlag
  • Historik.

Regel

Der er afgift på konsum-is af enhver art og på konsum-is-miks, der er beregnet til erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is.

Virksomhederne skal beregne og betale afgiften ved udlevering af varen eller ved modtagelse af varen fra udlandet.

>Bemærk<

>Der er en bagatelgrænse, som betyder, at virksomheder, som har et årligt salg eller en årlig import af afgiftspligtige varer, der svarer til en afgift på ikke over 10.000 kr., kan undlade at lade sig registrere som oplagshaver eller varemodtager og betale afgift.<

Lovgrundlag

Reglerne står i lovbekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2018 om afgift af konsum-is.

Loven forkortes i denne vejledning til ISAL.

>Bemærk<

>Loven er bl.a. ændret ved § 9 i lov nr. 1728 af 27. december 2018. Ved loven ændres følgende fra og med 1. april 2019:

  • Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter ISAL § 1, stk. 1, medregnes varens fulde rumfang, herunder tilsatte ingredienser uanset disses placering inden i eller uden på is-massen.
  • Bestemmelsen i ISAL § 4, stk. 4, om godtgørelse af afgift ændres, så registrerede varemodtagere ikke skal have nogen bevilling for at kunne få godtgørelse af afgiften via afgiftsangivelsen.<

>I forbindelse med ændringerne i afgiftsgrundlaget for konsum-is, sker der følgende ændringer i chokoladeafgiftsloven, jf. § 5 i lov nr. 1728 af 27. december 2018:

  • Muligheden for fradrag i den afgiftspligtige vægt for overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor i CHOAL § 8, stk. 1, nr. 9, og stk. 2, ophæves, for virksomheder der fremstiller konsum-is
  • Der indføres en bestemmelse i CHOAL § 9, stk. 5, så der kan gives godtgørelse af afgift for afgiftsberigtigede varer, der er anvendt eller anvendes til erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is. Desuden udgår toldtarif pos. 2105 af det dækningsafgiftspligtige vareområde, hvilket betyder, at der ikke mere skal betales dækningsafgift af konsum-is. Det indebærer samtidig, der kan gives bevilling til afgiftsfritagelse for chokolade- og sukkervarer (og råstofafgiftspligtige varer), der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af konsum-is.<

>Fra og med 1. juli 2019 ensrettes de administrative regler for registrering på tværs af en række afgiftslove, så der anvendes ens terminologi for registreringsformerne. En ”registreret virksomhed” vil således blive kaldt for en ”oplagshaver”, og en ”erhvervsdrivende varemodtager” vil blive kaldt for en ”registreret varemodtager”. Dette medfører ingen indholdsmæssige ændringer. De nye betegnelser anvendes allerede i dag i vidt omfang i Den juridiske vejledning.<

>Se § 9 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 samt bemærkningerne til loven i L 103.<

Historik

Afgiften trådte i kraft den 1. januar 1947.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.