C.E.1.7 Dødsboskatters fordeling mellem stat og kommune
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan skatter efter dødsboskatteloven fordeles mellem stat om kommune.
Afsnittet indeholder:
- Kommuner omfattet af reglen
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Kommuner omfattet af reglen
Reglen omfatter generelt alle landets kommuner og konkret den kommune, som afdøde havde som skattekommune for dødsåret. Dvs. den kommune som afdøde havde bopæl i den 5. september året før dødsåret.
Regel
Kommunen skal have 1/3 af
- afdødes foreløbige betalte skatter efter DBSL (dødsboskatteloven) §§ 12 og 77, som bliver endelige
- dødsboskatten beregnet efter DBSL (dødsboskatteloven) § 30
- mellemperiodeskatten beregnet efter DBSL (dødsboskatteloven) § 14.
Når afdøde ikke skal betale kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, får staten hele skatten.
Kommunen skal betale 1/3 af negativ skat efter DBSL (dødsboskatteloven) § 31.
Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat skatten efter a) til den enkelte kommune, som skal have skatten.
Staten afregner kommunens andel af indkomstskatter efter b. og c. over for kommunen på grundlag af de oplysninger, der foreligger den 1. maj i året to år efter dødsåret. Afregning sker med 1/3 hver den 1. i månederne januar, februar og marts det følgende kalenderår.
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 92.
Bemærk
Tilgange og afgange i skatter efter 1. maj to år efter dødsåret reguleres ikke overfor kommunerne.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme |
||
SKM2006.592.HR |
Den kommune, som afdøde havde bopæl i den 5. september i året før dødsåret, har krav på kommunal andel af mellemperiode- eller dødsboskat, selv om afdøde ikke har haft bopæl i den kommune nogen del af dødsåret. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil