C.D.8.8.9.2 Særlige kontrolbestemmelser for operatørselskaber
Indhold
Dette afsnit beskriver de særlige kontrolbestemmelser, der gælder for operatørselskaber.
Afsnittet indeholder:
- Erklæring fra revisor
- Oplysninger fra operatørselskabet.
Erklæring fra revisor
Det er en betingelse for at anvende tonnageskatteordningen, at ejeren eller lejeren af skibet efter TSL § 6, stk. 2, ifølge operatørkontrakten kun må anvende skibet til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven. Se TSL § 22, stk. 3.
Det vil sige til transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer, lodsning efter TSL § 8, stk. 1, nr. 5, modsætningsvis, og bugser- og bjærgningsopgaver som nævnt i TSL § 8, stk. 1, nr. 6.
Det skal også fremgå af operatørkontrakten, fra hvilken stat skibet strategisk og forretningsmæssigt drives, og i hvilken stat skibet er registreret.
Et operatørselskab, der anvender tonnageskatteordningen, skal hvert år i sit skattemæssige årsregnskab vedlægge en skriftlig erklæring fra selskabets revisor om, at betingelserne i TSL § 3, stk. 1 og 2, er opfyldt. Se TSL § 22, stk. 4.
Bestemmelsen svarer til den bestemmelse, der er i TSL § 22, stk. 1, 1. pkt., for rederier.
Se også
Se afsnit C.D.8.8.9 Kontrolbestemmelser om kontrolbestemmelser.
Oplysninger fra operatørselskabet
Operatørselskabet skal desuden hvert år vedlægge oplysning om, i hvilket omfang den af selskabet
i årets løb opererede bruttotonnage - der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov - har været registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS. Se TSL § 21 a, stk. 2, 3. pkt.
Bestemmelsen svarer til den bestemmelse, der er i TSL § 22, stk. 1, 2. pkt., for rederierne.
Se også
Se afsnit C.D.8.8.9 Kontrolbestemmelser om kontrolbestemmelser.
Operatørselskabet skal det første år, hvor reglerne i TSL § 21 a kan anvendes, vedlægge oplysning om den procentdel af den af selskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som på basisdatoen var registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.
Basisdatoen for operatørselskaber er det tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver omfattet af tonnageskatteordningen. Se TSL § 21 a, stk. 2, 4. pkt.
Oplysningerne kan afgives i skemaform. Skema kan hentes på www.skat.dk - blanket nr. 05.029 med tilhørende vejledning E nr. 156.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil