A.C.1.2.2 Skatteforvaltningens beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb
Indhold
Dette afsnit beskriver samspillet mellem retssikkerhedsloven og forvaltningsloven ved beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb
- Forvaltningslovens tavshedspligtsbestemmelse
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v.
Regel
En række af forvaltningslovens regler er udtrykkeligt overført til retssikkerhedsloven, fordi de også finder anvendelse ved gennemførelse af tvangsindgreb omfattet af RSL § 1, stk. 1, nr. 1, og nr. 2. Se RSL § 3.
Det handler om forvaltningslovens regler om inhabilitet (FVL §§ 3- 6), partsaktindsigt (FVL §§ 9-10 og 12-18), begrundelse (FVL §§ 22-24) samt klagevejledning (FVL §§ 25-26).
Det bemærkes, at iagttagelsen af forvaltningslovens regler er uafhængig af, om der foreligger et egentligt samtykke til den påtænkte foranstaltning eller ej.
Se også
Se også afsnit A.A.7 Sagsbehandling om sagsbehandling.
Det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb
Tvangsindgreb er ikke afgørelser i forvaltningslovens forstand, men har karakter af processuelle beslutninger, som træffes under og som led i sagens behandling.
Betydningen heraf er, at reglerne om fx partshøring og begrundelse ikke finder anvendelse, samt at der ikke er klageadgang over beslutningen om, at iværksætte et tvangsindgreb.
Se hertil SKM2014.785.LSR, hvor Landsskatteretten afviser at behandle en klage over et uanmeldt kontrolbesøg, idet der ikke var tale om en afgørelse i skatteforvaltningslovens forstand.
Se også
Se også afsnit A.A.2.2 Afgørelsesbegrebet om afgørelsesbegrebet.
Forvaltningslovens tavshedspligtsbestemmelse
Forvaltningslovens tavshedspligtsbestemmelse gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, og gælder derfor også for beslutninger om tvangsindgreb, ligesom den særlige tavshedspligtsbestemmelse i SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, også skal følges.
Se også
Se også afsnit A.A.6.1 Tavshedspligt om tavshedspligt.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v. på området:
Afgørelse samt |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Landsskatteretten |
||
SKM2014.785.LSR |
Klage afvist, idet Landsskatteretten fandt, at SKATs beslutning om foretagelse af kontrolbesøg og beslutning om, at dette skulle ske uanmeldt, ikke var afgørelser i skatteforvaltningslovens forstand. |
|
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil