A.A.2.9 Særligt om Digital Ret Indberetning (DRI)
Indhold
Dette afsnit handler om ændringer i moms- og afgiftstilsvar, der nu skal ske elektronisk via "Digital Ret Indberetning". Tidligere gennemførtes sådanne ændringer ved hjælp af efterangivelser afleveret på papir til Skatteforvaltningen.
Afsnittet indeholder:
- Hvornår anvendes Digital Ret Indberetning
- Retsvirkningerne af Digital Ret Indberetning.
Hvornår anvendes Digital Ret Indberetning
Der henvises herom til afsnit A.A.8.3.1.3 Digital Ret Indberetning.
Retsvirkningerne af Digital Ret Indberetning
Hvis Skatteforvaltningen ønsker at foretage en ændring af moms- og afgiftstilsvaret, skal Skatteforvaltningen gennemføre forhøjelsen ved en afgørelse, dvs. at Skatteforvaltningen inden udløbet af 3-års fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, stk. 1, skal udsende varsel med sagsfremstilling og forslag til afgørelse til den moms/afgiftspligtige (SFL (skatteforvaltningsloven) § 19 og § 20), og afsnit A.A.7.4.5 Høring.
Hvis virksomheden selv opdager, at der er indberettet et forkert moms- eller afgiftstilsvar, kan virksomheden anmode Skatteforvaltningen om en ændring heraf via Digital Ret Indberetning. Når virksomheden har indberettet en ændring, er det en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret/godtgørelsen. Ændringen skal derfor behandles som en genoptagelsesanmodning, uanset om anmodningen medfører en forhøjelse eller en nedsættelse. Skatteforvaltningens behandling af genoptagelsesanmodningen er undergivet de almindelige sagsbehandlingsregler og frister. Skatteforvaltningens afgørelse kan som udgangspunkt ikke træffes efter udløbet af 3-årsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, stk. 1. Dog har Skatteforvaltningen en frist på tre måneder efter udløbet af tre års fristen til at træffe endelig afgørelse. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, stk. 1, 3. pkt. og afsnit A.A.8.3.1.1.2 Ansættelsesfristen.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil