Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2016.165.HR

Valg af tonnageskatteordning. Højesteret fandt, at der ikke var tale om omvalg, men om at berigtige en fejl, som revisor havde begået.

Sagen drejede sig om, hvorvidt selskabet havde krav på genoptagelse af skatteansættelsen, eller om selskabet kunne foretage omvalg i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, således at selskabet blev beskattet efter tonnageskatteloven i stedet for selskabsskatteloven.

Højesteret lagde til grund, at det utvivlsomt havde været selskabets hensigt, at der skulle ske beskatning efter tonnageskatteloven, og at det udelukkende var en fejl fra revisors side, at indkomsten blev opgjort efter selskabsskatteloven. Da ansættelsen derfor hvilede på forkerte oplysninger, havde selskabet krav på genoptagelse med henblik på berigtigelse af fejlen.

Se A.A.8.1 Generelt om ansættelsesfrister.

SKM2013.248.HR

Afslag på omvalg.

Et selskab ønskede at foretage et selvangivelsesomvalg, så en skattefri fusion i stedet blev en skattepligtig fusion. Højesteret fandt, at da SKAT ikke havde foretaget nogen skatteansættelse af betydning for selskabets valg af en skattefri fusion, var betingelserne for selvangivelsesomvalg ikke opfyldt. Højesteret fandt, at valget af den skattefri fusion ikke havde karakter af en fejl, der kunne berigtiges. At Skatteministeriet tidligere, jf. SKM2007.371.DEP, havde tilladt en forening, der havde indleveret selvangivelse, i stedet at afgive en erklæring efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 15, stk. 2 kunne ikke ændre herved.

Byretsdomme

SKM2008.312.BR

Afslag på omvalg.

Selskabet ønskede sambeskatning, hvilket krævede tilladelse. Retten fandt ikke, at der var tale om et valg i SSL § 37 D´s forstand (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 30), og selskabet fik derfor ikke tilladelse til omvalg.

Da sambeskatning ikke længere kræver tilladelse, vil situationen nu sandsynligvis være omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 30.

Landsskatteretskendelser og -afgørelser

>SKAT ændrede skatteyders skatteansættelse, idet fradrag for tab på unoterede aktier blev nægtet. Skatteyders revisor anmodede herefter om omvalg vedrørende placering af gæld, så gælden blev placeret i privat regi frem for i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde foretaget en skatteansættelse af betydning for valget af at medtage det nye lån i virksomhedsordningen. Der forelå ikke en direkte sammenhæng mellem ændringen af aktieindkomsten udenfor virksomhedsordningen, og de valg skatteyder havde taget i virksomhedsordningen. Der blev derfor ikke givet tilladelse til omvalg efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 30.<

Der var tale om en sag, der vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en henvendelse fra et selskabs revisor til Skatteforvaltningen skulle anses som en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, eller som en anmodning om selvangivelsesomvalg, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 30. Dette havde betydning for, om selskabet kunne anvende LL § 33 H eller ej.

På baggrund af lovforarbejderne til LL § 33 H samt bestemmelsens ordlyd anså Landsskatteretten, at selskabets anmodning om anvendelse af LL (ligningsloven) § 33 H og dermed en ændring af selskabets indkomst i 2010 og 2011 var en anmodning om omvalg, jf. SFL § 30.

Betingelserne for omvalg efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 30 ansås ikke for opfyldte, fordi fristen på 6 måneder for fremsættelse af anmodning om omvalg ikke var overholdt, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, stk. 2. Der ansås endvidere ikke at foreligge særlige omstændigheder, der gjorde det muligt at dispensere fra fristen.

Derudover ansås Skatteforvaltningens ansættelse ikke at have fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser for selskabet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, stk. 1.

Selskabets anmodning om anvendelse af LL (ligningsloven) § 33 H kunne derfor ikke imødekommes, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 30.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatteforvaltningens afgørelse<

Omvalg fra kapitalafkastordningen til virksomhedsskatteordningen.

Landsskatteretten udtalte: Det må lægges til grund, at SKAT har foretaget en væsentlig beløbsmæssig forhøjelse/ændring af skatteansættelsen. Der er også fremsendt beregninger på, at der ved et eventuelt omvalg vil være en skattebesparelse ved valg af virksomhedsordningen frem for kapitalafkastordningen.

Borgeren og den tidligere revisors grundlag og forudsætninger for at træffe valg på selvangivelsestidspunktet fremgår af indsendte regnskabsspecifikationer. Virksomhedens skattemæssige resultat er 1.839 kr. lavere på ændringstidspunktet set i forhold til selvangivelsestidspunkt.

Den væsentligste ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2009 skyldes imidlertid, at den tidligere revisor fejlagtigt ved konvertering fra skatteregnskabet til selvangivelsen har fratrukket kapitalafkastet på 166.188 kr. to gange ved opgørelsen af den personlige indkomst. Idet tidligere revisors skatteregnskab har været til rådighed for valg af beskatningsform, er det ikke godtgjort, at borgeren som følge af ændringen ville have valgt en anden beskatningsform på selvangivelsestidspunktet, som har fået utilsigtet skattemæssig virkning. På baggrund heraf er betingelserne for et omvalg ikke opfyldt. 

Det er ikke godtgjort, at forhøjelsen af kapitalindkomsten på 29.169 kr., og nedsættelse af honorar på 3.148 kr. har haft betydning for valg af beskatningsform på selvangivelsestidspunktet, og at valget har haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser, hvorfor betingelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, ikke er opfyldt.

Landsskatteretten finder, at de i motiverne til SSL § 37 D, der er videreført i SFL § 30, nævnte strafbare forhold og forsøg på skatteunddragelse, der er hindrende for skattemæssige omvalg, skal forstås således, at de skal vedrøre de forhold, der ønskes omvalgt, jf. også princippet i SFL § 29, stk. 1, nr. 1, om omgørelse.  

Da anvendelse af virksomhedsordningen ikke er blandt de forhold, der er opregnet i SKATs advarsel, som SKAT har anset for groft uagtsomme i relation til SKL § 13, stk. 2, jf. stk. 1, og som borgeren har modtaget en advarsel for, finder Landsskatteretten ikke, at denne advarsel kan være hindrende for, at der sker omvalg som ønsket således, at der kan ske anvendelse af kapitalafkastordningen.

VSO. Kapitalafkastsats. Tilladelse til omvalg vedrørende hensættelser til senere hævning og overskudsdisponering, da direkte betydning.

En borger var berettiget til at foretage omvalg og anvende virksomhedsordningen i stedet for kapitalafkastordningen.

VSO. Kapitalafkastsats. Tilladelse til omvalg vedrørende hensættelser til senere hævning og overskudsdisponering, da direkte betydning.

Anmodning om omvalg med henblik på at ændre fordelingen af prioritetsgæld i virksomhedsordningen mellem erhverv og privat blev ikke imødekommet. Der var ikke foretaget en ændring af skatteansættelsen vedrørende prioritetsgælden, men alene korrigeret vedrørende opgørelsen af ejendomsavancen ved salg af to ejendomme.

Landsskatteretten fandt, at den forkert opkrævede kapitalafkastsats ikke havde været af betydning for A's valg og ikke i sig selv havde medført, at han ikke havde kunnet placere en større del af gælden i virksomhedsordningen. Der var ikke tale om en utilsigtet skattemæssig konsekvens, som kan give adgang til selvangivelsesomvalg efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 30.

En landmand, der benyttede VSO, ønskede med henvisning til SKM2011.810.SKAT at ændre kapitalafkast og opsparet overskud. Landsskatteretten gav tilladelse til omvalg, da omvalget var direkte forbundet med ændringen. Landsskatteretten bemærkede, at der alene kunne ske omvalg i de tilfælde, hvor der er en dokumenteret direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats, hvilket var tilfælde i denne sag, hvor den for høje kapitalafkastsats havde medført for høje tvangshævninger i medfør af VSL (virksomhedsskatteloven) § 4.

Der kunne ikke bevilges henstand i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 51 i forbindelse med en klage over afslag på omvalg.

SKM2007.732.LSR

Borgeren havde indskudt en udlejningsejendom i virksomhedsordningen som et nettoindskud. SKAT ændrede dette til et indskud af ejendommens bruttoværdi og gælden i ejendommen blev anset som en hævning. Borgeren fik tilladelse til omvalg, så gælden i ejendommen blev holdt udenfor virksomhedsordningen. Landsskatteretten lagde vægt på, at borgeren ved indskud af en privat ejendom i virksomhedsordningen har ret til at vælge om ejendommens prioritetsgæld skal medtages i virksomhedsordningen.

SKM2007.461.LSR

Borgeren havde ved opgørelse af ejendomsavance ved delsalg i tidligere år beregnet ejertidsnedslag. Ved salget af ejendommen kunne der derfor ikke anvendes bundfradrag. Borgeren ønskede omvalg vedrørende valg af ejertidsnedslag i tidligere år. Landsskatteretten fandt ikke, at borgerens valg havde haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Landsskatteretten lagde vægt på, at det fremgik af lovbestemmelsen, at anvendelse af ejertidsnedslag udelukker bundfradrag.

SKM2007.166.LSR

Borgeren havde af sit anpartsselskab fået udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse. Den kommunale skattemyndighed anså kørselsgodtgørelsen for skattepligtig. Borgeren ønskede omvalg, så den udbetalte godtgørelse i stedet blev anset som afdrag på skatteyders tilgodehavende i selskabet. Landsskatteretten fandt, at anmodningen faldt uden for anvendelsesområdet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, da der ikke var tale om et valg i selvangivelsen

SKM2006.563.LSR/
SKM2007.371.DEP

En forening havde indgivet selvangivelse, men ønskede efterfølgende i stedet at indsende en erklæring. Se FBL § 15, stk. 2. Skatteministeriet indgik forlig ved byretten. Departementet har kommenteret forliget. I henhold til Departementets kommentar var der ikke tale om, at foreningen ønskede at ændre et valg i sin selvangivelse, idet foreningen snarere ønskede at ændre valget af i det hele taget at have indgivet selvangivelse. Foreningen var heller ikke blevet genstand for utilsigtede skattemæssige konsekvenser, da foreningen havde fået den skatteansættelse som foreningen oprindeligt selv - med revisorbistand - havde anmodet om. Departementet skriver, at når foreningen alligevel fik tilladelse, er det fordi, at SSL § 37 D (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 30) må antages at have en rækkevidde, der med støtte i forarbejderne til bestemmelsen omfatter situationer, hvor der er tale om uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger beroende på egentlige fejltagelser.

SKM2006.242.LSR

Et selskab fik ikke tilladelse til omvalg vedrørende sambeskatning mellem selskabet og et datterselskab. Selskabet havde i selvangivelsen ikke valgt sambeskatning og der var ikke lavet nogen ansættelsesændring vedrørende selskabet.

Ligningsrådet

SKM2005.390.LR

Selskaberne havde ved en fejl ophævet sambeskatningen. Fik ikke tilladelse til omvalg vedrørende sambeskatning.

SKM2004.349.LR

Ansættelsesanmodningen vedrørte ikke det valg, som borgeren ønskede ændret. Ansættelsen var ændret vedrørende avance ved salg af goodwill og driftsmidler. Borgeren ønskede omvalg vedrørende avance ved delsalg af lægepraksis som virksomhedsaktiv i stedet for privat aktiv.

SKM2004.196.LR

Borgeren fik tilladelse til at tage en bil ud af virksomhedsordningen. Bilen var udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. En ansættelsesændring vedrørende et andet forhold i et tidligere år medførte, at borgerens forudsætninger (begrænsning af opsparet overskud) for at placere bilen i virksomhedsordningen bortfaldt.

SKM2004.41.LR

Borgeren fik tilladelse til at tage en blandet benyttet bil ud af virksomhedsordningen. Bilen var ved en fejl ikke ført ud af virksomhedsordningen ved årets begyndelse og borgeren blev derfor beskattet af fri bil i indkomståret.

Se også SKM2004.79.LR