E.A.7.1.12 Virksomheder omfattet af afgiften på bæreposer, engangsservice eller pvc-folier (oplagshavere)
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvilke virksomheder, som er omfattet af afgiften på bæreposer, engangsservice eller pvc-folier, og som skal lade sig registrere som oplagshavere.
Afsnittet indeholder:
- Regler for fremstillingsvirksomheder
- Regler for mellemhandlere
- Regler for varemodtagere
- Krav til lokaler
- Regler ved lønarbejde.
Bemærk
Se afsnit E.A.1.4 Afgiftspligtige virksomheder og personer (registrering) om de generelle regler for registrering.
Oplagshavere kan indføre afgiftspligtige varer fra udlandet og købe varer fra andre registrerede virksomheder uden afgift.
Regler for fremstillingsvirksomheder
Virksomheder, der fremstiller bæreposer, engangsservice, eller pvc-folier, se EMBAL §§ 2a, 2c og 2d, skal anmelde sig til registrering som oplagshaver. Se EMBAL § 3, stk. 1.
Virksomhederne skal registreres separat for hvert afgiftsområde.
Regler for mellemhandlere
Virksomheder, der driver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige bæreposer, engangsservice eller pvc-folier, kan anmelde sig til registrering som oplagshaver, men sådanne virksomheder har ikke pligt til at være registreret (frivillig registrering). Se EMBAL § 3, stk. 2.
Ved mellemhandel forstås her videresalg en gros til andre handlende.
Virksomhederne skal registreres separat for hvert afgiftsområde.
Regler for varemodtagere
Virksomheder, der indfører eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, og som ikke er registreret som oplagshaver, skal typisk lade sig registrere som varemodtager. Se afsnit E.A.7.1.13 Varemodtagere omfattet af emballageafgiften om varemodtagere omfattet af xemballageafgiftenx.
Krav til lokaler
Virksomheden kan nægtes registrering som oplagshaver eller få tilbagekaldt registreringen, hvis virksomhedens lokaler er eller senere bliver indrettet på en sådan måde, at >Skattestyrelsens< kontrol ikke kan udføres på rimelig måde. Se EMBAL § 3, stk. 6.
Regler ved lønarbejde
>Skattestyrelsen<kan efter ansøgning give en registreret virksomhed tilladelse til at lade større partier varer fremstille for egen regning (lønarbejde) i en anden registreret virksomhed (fabrikationsvirksomheden).
Skattestyrelsen kan efter ansøgning desuden tillade, at virksomheder, der ikke har erhvervsmæssig fremstilling af afgiftspligtige varer, registreres i de tilfælde, hvor virksomheden er eneforhandler af en vare, som virksomheden lader fremstille for egen regning (lønarbejde) i en anden registreret virksomhed. Se EMBAL § 3b.
Læs også:




I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.





,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil