Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2018-2
<< >>

A.B.1.2.2.8.2.1 Låntagers indberetningspligt om modtagere af renter

Låntagers indberetningspligt om modtagere af renter (långiver)

Indberetningspligten

Hvis et lån ikke er omfattet af indberetningspligt for långiver efter andre bestemmelser i skattekontrolloven, så har låntager en indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7L, stk. 1, såfremt låntager er en skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 5, eller § 5 A.  Se SKL (skattekontrolloven) 7 L, stk. 1

Indberetningspligten gælder ikke, hvis renterne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Se. SKL (skattekontrolloven) § 7, stk. 1, sidste pkt.

Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 1376 af 16.12.2014, hvorved den tidligere forskelsbehandling af virksomheder drevet i personligt regi og virksomheder drevet i selskabsform er ophævet. Nu er både renter betalt af personlig ejede virksomheder og renter betalt af selskaber mv. undtaget fra indberetningspligten i skattekontrollovens § 7L.

De nærmere oplysninger, der skal afgives ved indberetning 

Ved indberetning efter SKL (skattekontrolloven) 7 L, stk. 1, om långiver skal der oplyses følgende:

  • Cpr-nr. eller cvr-nr. for långiveren
  • Størrelsen af indkomstårets fradragsberettigede renter
  • Hvorvidt der er tale om renter til forskel fra underholdsbidrag eller børnebidrag.

Hvis långiveren hverken har et cpr-nr. eller et cvr-nr., eller hvis indberetteren ikke har kendskab til långiverens cpr-nr., og långiveren ikke har et cvr-nr., skal der i stedet indberettes følgende oplysninger om den pågældende långiver:

  • Navn
  • Fødselsdato, hvis modtageren er en person, og indberetteren kender fødselsdatoen
  • Adresse, herunder med angivelse af land.

Se indberetningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, og stk. 2, 1. og 3. pkt.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.