Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2018-1
<< >>

E.A.7.14.3 Virksomheder omfattet af reglerne

Indhold

Dette afsnit beskriver de to typer virksomheder, som er omfattet af reglerne i KVÆLAL. Afsnittet indeholder også en beskrivelse af reglerne om fjernsalg og registrering.

Afsnittet indeholder:

  • Oplagshaver
  • Varemodtager
  • Fjernsalg
  • Anmeldelse til registrering.

Se også

Oplagshaver

Virksomheder, der med henblik på salg fremstiller varer med indhold af kvælstof, skal lade sig registrere hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registreringen sker i praksis som oplagshaver. Se KVÆLAL § 2, stk. 1.

Andre virksomheder, som med henblik på salg, køber varer med indhold af kvælstof (mellemhandlere), kan anmelde sig til registrering som oplagshaver, men kun hvis virksomheden har et årligt salg af sådanne varer med et indhold af kvælstof på mindst 10.000 kg, og mere end 50 pct. af virksomhedens salg sker til:

  • virksomheder, der er registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (jordbrugsvirksomheder mv.). Se KVÆLAL § 7
  • virksomheder, der har fået bevilling til afgiftsfritagelse for varer, der udelukkende anvendes til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring eller afisning. Se KVÆLAL § 8.

Disse mellemhandlere har ikke pligt til at være registreret som oplagshaver. Se KVÆLAL § 2, stk. 2.

Registrerede oplagshavere har ret til at modtage varer uden afgift fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder. Se KVÆLAL § 3.

Varemodtager

Erhvervsdrivende, der køber afgiftspligtige varer i udlandet herunder i andre EU-lande, og som ikke er registreret som oplagshaver, skal lade sig registrere som varemodtagere.

Også erhvervsdrivende, som medbringer afgiftspligtige varer eller varer med afgiftspligtige bestanddele fra andre lande til brug i egen jordbrugsvirksomhed, skal lade sig registrere. Se KVÆLAL §§ 18 og 19.

Varemodtagere må i princippet hverken oplægge eller afsende varer, før afgiften er betalt. Se nærmere om afregning af afgiften i afsnit E.A.7.14.5 Opgørelse og afregning.

Se også

Se om dækningsafgiftspligtige varer i afsnit E.A.7.14.5 Opgørelse og afregning "opgørelse, afregning og regnskab.

Fjernsalg

Virksomheder, som ved fjernsalg sælger afgiftspligtige varer her i landet, og som er registreret efter ML (momsloven) § 47, stk. 1, er omfattet af reglerne og skal registrere sig som varemodtager.

Et eksempel er virksomheder, der handler via postordre eller Internet.

Anmeldelse til registrering

Virksomhederne skal lade sig registrere hos Erhvervsstyrelsen.

Se også

Se mere om de generelle regler om registrering i afsnit E.A.1.4 Afgiftspligtige virksomheder og personer (registrering).

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.