C.F.9.2.6.4.2.2 Lov nr. 351 af 6. maj 2009
Denne lov vedrører ændring af lov nr. 85 af 20. februar 2008 om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien.
Tjenestemandspension
Overgangsbestemmelsen i lov nr. 85 af 20. februar 2008 om beskatning af pensioner og efterløn fra Danmark er udvidet til også at gælde, hvis personen eller ægtefællen modtog tjenestemandspension den 31. januar 2008, der kun kunne beskattes i Danmark, og senere måtte modtage anden pension, som Danmark efter den opsagte overenskomst ikke kunne beskatte. Se § 1, stk. 2 (ny § 5, stk. 1 og 2).
Vederlag fra ansættelse i den franske stat m.m.
En person, der er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne vederlag fra ansættelse i den franske stat eller andre offentligretlige juridiske personer under den franske stat (objektiv skattefritagelse). Se § 1, stk. 2 (ny § 6, stk. 1).
Bemærk
Hvis en person først begynder at modtage vederlag fra 1. januar 2009, gælder bestemmelserne kun, hvis den pågældende betaler fransk skat af vederlaget. Se § 1, stk. 2 (ny § 6, stk. 3).
Se også
Se også SKM2010.696.SR om VIE-ansatte i Ubifrance.
Pension fra ansættelse i den franske stat m.m.
En person, der er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal ikke medregne
- pension i forbindelse med tidligere ansættelse i den franske stat eller
- andre offentligretlige juridiske personer under den franske stat (objektiv skattefritagelse),
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se § 1, stk. 2 (ny § 6, stk. 2).
Bemærk
Hvis en person først begynder at modtage pension fra 1. januar 2009, gælder bestemmelserne kun, hvis den pågældende betaler fransk skat af pensionen. Se § 1, stk. 2 (ny § 6, stk. 3).
Læs også:




I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.





,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil