A.B.4.5.5 Udbetalinger fra skattekontoen
Indhold
Dette afsnit handler om udbetalinger fra skattekontoen.
Afsnittet indeholder:
- Beløbsgrænse
- Manglende angivelser eller selvangivelse
- Virksomhed ophørt
- Afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav
Beløbsgrænse
En kreditsaldo udbetales til virksomhedens Nemkonto, medmindre virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo. Se OPKL § 16 c, stk. 5.
En beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo kan højst udgøre 200.000 kr. Se OPKL § 16 c, stk. 5.
Kreditsaldoen udbetales ikke automatisk før der kan udbetales mindst 200 kr. Virksomheden kan dog anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt. Se OPKL § 16 c, stk. 5.
Manglende angivelser eller selvangivelse
Kreditsaldoen udbetales ikke, hvis virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder eller at indsende selvangivelse efter OPKL § 12, stk. 4. Se OPKL § 16 c, stk. 5.
Virksomhed ophørt
En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter registreringen af virksomhedens ophør. Fristen kan ikke afbrydes eller suspenderes. Se OPKL § 16 c, stk. 5.
Afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav
Udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Se OPKL § 16 c, stk. 6.
Opstår kreditsaldoen som følge af, at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen dog senest efter fristen i OPKL § 12, stk. 2. Se OPKL § 16 c, stk. 6.
Læs også:




I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.





,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil