A.B.1.2.1.7 Regnskab og bogføring for grundlaget for de indberettede oplysninger
Indhold
Dette afsnit handler om, at den indberetningspligtige skal foretage bogføring og regnskab for grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes.
Afsnittet indeholder
- Den indberetningspligtiges bogføring og regnskab for grundlaget for de indberettede oplysninger
- SKATs adgang til at foretage kontrol af den indberetningspligtiges bogføring og regnskab.
Den indberetningspligtiges bogføring og regnskab for grundlaget for de indberettede opysninger
- Den, der som led i sin virksomhed skal indberette oplysninger om indkomster, fradrag, formue og ansættelsesforhold mv. efter skattekontrolloven,
- skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, efter reglerne i bogføringsloven om opbevaring af regnskabsmateriale mv.
- Hvis den indberetningspligtige i øvrigt er bogføringspligtig, og
- indgår de oplysninger, der skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab,
- skal regnskabet tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.
Se SKL (skattekontrolloven) § 6 A, stk. 1.
Se også
Se også om opbevaring af bogførings- og regnskabsmateriale efter bogføringsloven i bogføringslovens § 10 og § 14 samt afsnit A.B.3.1.3 Opbevaring af bogførings- og regnskabsmateriale.
SKATs adgang til at foretage kontrol af den indberetningspligtiges bogføring og regnskab
Den indberetningspligtige skal efter SKATs anmodning sende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, til SKAT.
Hvis SKAT efter et skøn finder det nødvendigt, har SKAT
- til enhver tid,
- mod behørig legitimation
- uden retskendelse
adgang til hos den indberetningspligtige på stedet at gennemgå den indberetningspligtiges bogførings- og regnskabsmateriale.
"På stedet" er fx den indberetningspligtiges forretningslokaler eller arbejdspladsen for et byggeri, hvor den indberetningspligtiges virksomhed udfører arbejde.
Den indberetningspligtige og de ansatte i den indberetningspligtiges virksomhed skal give SKAT den fornødne vejledning og hjælp ved gennemførelsen af kontrollen.
Hvis indberetningspligtige har registreret oplysningerne om bogføring og regnskab elektronisk, har SKAT adgang til de registrede oplysninger i elektronisk form til de således registrerede oplysninger frem for i papirform. Ved gennemgangen kan SKAT sikre sig de oplysninger, som fremgår af materialet.
Se SKL (skattekontrolloven) § 6 A, stk. 2.
Se også
Se også om politiets bistand til SKAT til at gennemføre kontrol af den indberetningspligtiges bogførings- og regnskabsmateriale på stedet for den indberetningspligtige i SKL § 6 A, stk. 3, og afsnit A.C.2.1.1.2 Regnskabsmateriale mv. og gennemførelse af kontrol på stedet om Regnskabsmateriale mv. og kontrol på stedet.
Læs også:




I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.





,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil