A.A.13.1 Lovgrundlaget for omkostningsgodtgørelse
Indhold
Dette afsnit handler om lovgrundlaget for omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningsloven (SFL (skatteforvaltningsloven)).
Regel
Fysiske og juridiske personer, herunder dødsboer kan få godtgjort omkostninger til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med klagesager over skatter, told og afgifter. Reglerne findes i skatteforvaltningslovens (SFL (skatteforvaltningsloven)) kapitel 19. Se lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015 med senere ændringer.
Retten til omkostningsgodtgørelse er ikke betinget af, at man er skattepligtig her til landet.
>
Skatteforvaltningslovens kapitel 19 er senest ændret ved lov nr. 688 af 8. juni 2017. Loven er trådt i kraft den 1. januar 2018.
Lovændringen ændrer § 55 således, at der indsættes et nyt stk. 3, hvorefter der ikke ydes omkostningsgodtgørelse til behandling af anmodninger om genoptagelse af vurderingssager, der er afgjort af skatteankeforvaltningen efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens §§ 6 og 6 b, eller efter § 4 a, stk. 2.
Ændringen betyder også, at der ydes godtgørelse til domstolsprøvelse af afgørelser i sager, som er afgjort af skatteankeforvaltningen, jf. § 4 a, stk. 1, jf. §§ 6 og 6 b, eller § 4 a, stk. 2.
Lovændringen finder ikke anvendelse for klager og anmodninger om genoptagelse, der afgøres før den 1. januar 2019. For sådanne klager og anmodninger om genoptagelse finder de hidtil gældende regler anvendelse. Landsskatteretten færdigbehandler klager over afgørelser, der den 1. januar 2019 er visiteret til Landsskatteretten.<
Læs også:




I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.





,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil