A.A.10.3.2 Sagens parter
Indhold
Dette afsnit handler om partsprincippet i civile søgsmål.
Afsnittet indeholder:
- Regel
 - Partsprincippet
 - Hvornår er henholdsvis Skatteministeriet eller SKAT part
 - Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, Skat-meddelelser med videre.
 
Regel
- En sag skal anlægges ved indgivelse af en stævning til den kompetente ret. Der er formkrav til stævningens indhold. Se RPL § 348.
 - Hvis stævningen ikke opfylder formkravene kan retten afvise sagen. Se RPL § 349.
 - Stævningen skal indgives af en person, som er mødeberettiget. Mødeberettiget er bl.a. parten selv eller en advokat på vegne af parten. Se RPL § 260.
 
Partsprincippet
Til forskel fra en forvaltningsafgørelse, hvor myndigheden har pligt til at søge alle relevante fakta klarlagt, inden der træffes en afgørelse, så har parterne i en retssag fuld råderet over sagens forberedelse. Det foregår igennem udveksling af processkrifter, hvor den der har anlagt sagen kaldes sagsøger og den indstævnte kaldes sagsøgte.
Sagens parter skal selv tage stilling til, hvilke oplysninger der er relevante for den afgørelse, som retten skal træffe. Det betyder, at parterne selv skal komme med alle oplysninger, men det betyder også, at retten er bundet af de påstande og anbringender, som parterne formulerer.
Domstolene kan prøve såvel sagens formalitet som dens materielle indhold. Hvis den afgørelse, myndigheden har truffet, og som er indbragt for retten er ugyldig, er det et formelt spørgsmål, som alene kan afgøre sagen. Der vil altid kunne ske en prøvelse af, om uskrevne retsgrundsætninger, f.eks. lighedsgrundsætningen, er tilsidesat ved myndighedernes sagsbehandling.
Syn og skøn kan anvendes som bevismiddel ved efterprøvelse af et værdiskøn. Da det er muligt at udmelde syn og skøn både ved skatteankenævnenes og Landsskatterettens behandling af klagesagen, vil det kun undtagelsesvis være nødvendigt under en retssag.
Se også
Se også afsnit A.A.11 Syn og skøn "Syn og skøn".
Hvornår er henholdsvis Skatteministeriet eller SKAT part
Skatteministeriet er procespart i civile sager bortset fra
- sager af opkrævningsmæssig karakter
 - sager om boafgiftsberegning
 - sager om efterbetaling og erstatning,
 
hvor SKAT er procespart.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| 
 Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse  | 
 Afgørelsen i stikord  | 
 Yderligere kommentarer  | 
| 
 Højesteretsdomme  | 
||
| SKM2011.24.HR | Domstolsprøvelse af administrative afgørelser i skattesager, som har været indbragt for Landsskatteretten, skal ske ved sagsanlæg mod Skatteministeriet, også hvor overspringsreglen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 48, stk. 2, har været brugt. Søgsmålet mod Landsskatteretten blev derfor afvist. | Se også SKM2011.762.ØLR. | 
| 
 Landsretsdomme  | 
||
| 
 SKM2010.721.ØLR  | 
 Afvisning af sagen. Stævning var underskrevet af cand.polit., og det var ikke godtgjort, at vedkommende var ansat i det sagsøgende firma  | 
 Manglende rettergangs-  | 
| 
 Byretsdomme  | 
||
| 
 SKM2017.254.BR  | 
 Sagsøgeren havde anlagt sag mod Skatteankestyrelsen til prøvelse af Skatteankestyrelsens afgørelse. Retten afviste sagen. Retten henviste til, at sagsøgeren i forbindelse med modtagelsen af Skatteankestyrelsens afgørelse udtrykkeligt var blevet vejledt om, at en eventuel indbringelse af afgørelsen for domstolene skulle ske ved at stævne Skatteministeriet.  | 
|
| 
 SKM2010.336.BR  | 
 Afvisning af sagen, da stævning var underskrevet af sagsøgers revisor  | 
Revisor har ikke rettergangs- fuldmagt, RPL § 260  | 
Læs også:
					Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
				
					
					,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
					
				
					
					En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
					
				
					
					,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
					
					,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
					
				
					
					 SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
					
				
					
					,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
					
				
					
					,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
					
				
					
					Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.
					
				,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil



