Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< >>

G.A.3.4.2.4.1 Dispositioner af væsentlig betydning, virksomhedsoverdragelse, regnskabsaflæggelse mv.

Indhold

Dette afsnit beskriver skyldnerens rådighed og dennes pligter i forhold til rekonstruktøren.

Afsnittet indeholder:

  • Dispositioner af væsentlig betydning og betaling af gæld
  • Virksomhedsoverdragelse
  • Regnskabsaflæggelse
  • Skyldneren har pligt til at meddele skifteretten oplysninger.

Dispositioner af væsentlig betydning og betaling af gæld

Skyldneren må ikke foretage dispositioner af væsentlig betydning uden rekonstruktørens samtykke. Betaling af gæld må kun ske i overensstemmelse med konkursordenen, eller hvis betaling er nødvendig for at undgå tab. Se KL § 12, stk. 1. Rekonstruktøren har et vist ansvar i forbindelse med rekonstruktionen og vil efter omstændighederne kunne ifalde erstatningsansvar efter den almindelige culparegel, hvis han forvolder tab ved sine handlinger eller manglende handlinger. Se fx SKM2014.310.BR. 

Eksempler på væsentlige dispositioner er

  • større varekøb, der falder uden for den normale drift
  • salg af fast ejendom eller væsentlige maskiner og
  • nedlæggelse eller bortforpagtning af en væsentlig del af virksomheden.

Virksomhedsoverdragelse

Virksomhedsoverdragelse må kun ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der er stadfæstet af skifteretten. Se KL § 12, stk. 2. Virksomhedsoverdragelse skal derfor vedtages af fordringshaverne som led i behandlingen af et rekonstruktionsforslag.

Regnskabsaflæggelse

Skyldneren skal aflægge et regnskab over for rekonstruktøren efter dennes nærmere bestemmelse. Se KL § 12, stk. 3.

Skyldneren har pligt til at meddele skifteretten oplysninger

KL §§ 100, 103, 105, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og 112 gælder tilsvarende ved en rekonstruktionsbehandling. Se KL § 12, stk. 4.

Skyldneren skal derfor give skifteretten besked om alle nødvendige oplysninger til behandling af rekonstruktionen. Se KL § 100. Hvis skyldneren ikke opfylder oplysningspligten, kan skifteretten anvende samme tvangsmidler som over for modvillige vidner. Se KL § 103.

Henvisningen til KL § 105, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at KL § 100 og § 103 anvendes på:

  • Medlemmerne af en direktion eller en bestyrelse
  • Likvidator i et aktieselskab eller anpartsselskab
  • Revisor
  • Personer, der tidligere har beklædt disse hverv, hvis skyldneren er et selskab, en forening eller anden organisation.

Henvisningen til KL § 105, stk. 2, indebærer, at skifteretten kan bestemme, at KL § 100 og KL § 103 også skal anvendes på personer, der er selskabets, foreningens eller organisationens nærstående.

Henvisningen til KL § 112 indebærer, at rekonstruktøren i samme omfang som en kurator i konkurs kan anmode skifteretten om at iværksætte en umiddelbar fogedforretning om aktiver og papirer mv., der tilhører skyldneren. Der er kun tale om en kompetenceregel, som henlægger kompetencen til skifteretten, og en anmodning skal i øvrigt behandles efter RPL kapitel 55 om umiddelbare fogedforretninger.

Medmindre rekonstruktøren har overtaget ledelsen af skyldnerens virksomhed, kan rekonstruktøren kun efter anmodning fra skyldneren eller med skyldnerens tiltræden anmode skifteretten om at iværksætte en umiddelbar fogedforretning efter KL § 112. Skyldneren kan i tilfælde, hvor rekonstruktøren ikke har overtaget ledelsen af virksomheden, på egen hånd anmode fogedretten om at foretage en umiddelbar fogedforretning.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

SKM2014.310.BR

Sagen angik tilsynets ansvar og forpligtelser efter de tidligere regler om betalingsstandsning.

Retten udtalte, at tilsynet skulle varetage alle kreditorernes interesser i betalingsstandsningsperioden og herunder udøve en kontrollerende funktion ved at undersøge alle væsentlige aspekter af virksomhedens forhold.  Tilsynet havde endvidere pligt til at godkende alle væsentlige dispositioner der foretoges af virksomheden under betalingsstandsningsperioden.

Der blev i betalingsstandsningsperioden ligeledes udbetalt løn, hvor der ikke var sket behørig betaling af A-skat og AM-bidrag. Tilsynet ansås for at være erstatningsansvarlig herfor.

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.