Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< >>

G.A.3.1.2.1 Lovgrundlag for lønindeholdelse

Indhold

Dette afsnit beskriver de regler og lovhjemler, der regulerer lønindeholdelser.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvornår kan lønindeholdelse foretages?
  • Hvad er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse?
  • Gebyr ved afgørelse om lønindeholdelse
  • Forholdet til forældelse.

Regel

Lønindeholdelse er et tvangsinddrivelsesmiddel på linje med fx udlæg, men modsat udlæg giver lønindeholdelse mulighed for, at RIM kan inddrive i en skyldners kommende A-indkomst.

Det er kun RIM, der kan træffe en afgørelse om lønindeholdelse.

Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til det.  Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes i INDOG § 10.  >Efter bestemmelsen kan krav, der er omfattet af INDOG (gældsinddrivelsesloven) med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger inddrives ved lønindeholdelse. I lovens bilag 1, fremgår de typer af krav, der ikke kan inddrives ved lønindeholdelse<

Beløbsgrænse på 100 kr.

RIM kan kun træffe afgørelse om lønindeholdelse for krav på mindst 100 kr. >inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger.< Se inddrivelsesbekendtgørelsens >§ 15.<

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.2.2 Krav der kan lønindeholdes for, der angiver hvilke kravtyper, der er nævnt i bilag 1 til INDOG (gældsinddrivelsesloven).

Hvornår kan lønindeholdelse foretages?

Lønindeholdelse kan foretages på det tidspunkt, hvor udlæg kan begæres. Se INDOG § 10, stk. 2.

Udlæg for krav, der har udpantningsret, kan tidligst begæres dagen efter sidste rettidige betalingsdag. Jf. RPL § 486. Lønindeholdelse skal derfor ikke afvente den forkyndelse eller bekendtgørelse, der er foreskrevet i SKINDL § 9.

Der kan foretages lønindeholdelse, indtil fordringen er forældet, og lønindeholdelse kræver ikke, at udlæg først har været forsøgt.

Selv om der er foretaget udlæg hos skyldneren, kan der samtidig iværksættes lønindeholdelse. Se UfR 1998, 542 ØLK.

Hvad er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse?

RIM træffer afgørelse om lønindeholdelse efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens >§ 13<. Indeholdelsen omfatter udover den misligholdte gæld også renter, omkostninger, gebyrer og udlagte retsafgifter. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens >§ 13, stk. 1<.

Det er RIMs opfattelse, at løbende renter på en fordring, der er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse, også er omfattet af selve afgørelsen om lønindeholdelse, men ikke af de særlige forældelsesregler vedrørende lønindeholdelse.

Gebyr ved afgørelse om lønindeholdelse

RIM opkræver et gebyr på 300 kr. for en afgørelse om lønindeholdelse. Se inddrivelsesbekendtgørelsens >§ 33<.

Forholdet til forældelse

Retten til at begære lønindeholdelse for et krav bevares, så længe selve kravet ikke er forældet.

Når RIM træffer en afgørelse om lønindeholdelse, sker der en afbrydelse af forældelsesfristen, hvis RIMs underretning om afgørelsen er kommet frem til skyldner. Der er altså 2 forhold, der begge skal være opfyldt for, at en lønindeholdelse afbryder forældelsesfristen:

  1. der skal foreligge en afgørelse om lønindeholdelse og
  2. underretning om afgørelsen skal være kommet frem til skyldner

Der sker ikke afbrydelse af forældelsesfristen:

  • når RIM sender et varsel om lønindeholdelse
  • hvis lønindeholdelsen sker uden underretning til skyldner.

Se også

  • Afsnit A.A.9.5.1.3 Afbrydelse af forældelse ved lønindeholdelse, der beskriver hvornår en lønindeholdelse har afbrudt forældelsen.
  • SKM2010.376.SKAT, der beskriver reglerne om lønindeholdelse som forældelsesafbrydende skridt efter 1. januar 2009.
  • SKM2008.495.SKAT der beskriver hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at RIM kan sende et varsel og træffe en afgørelse om lønindeholdelse.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.