A.A.6.1.2.6 Særlig tavshedspligt i skattekontrolloven
Indhold
Afsnittet handler om den særlige tavshedspligt i skattekontrolloven (SKL (skattekontrolloven)).
Afsnittet indeholder:
- Indledning
- Regel
- Myndigheder omfattet af særlig tavshedspligt efter SKL (skattekontrolloven)
- Oplysninger omfattet af særlig tavshedspligt efter SKL (skattekontrolloven)
- Omfanget af særlig tavshedspligt efter SKL (skattekontrolloven).
Indledning
Told- og skatteforvaltningen kan - med henblik på at imødegå overtrædelser af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige - oprette et register over fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter. Se SKL § 6 F, stk. 1.
Regel
Registret er undergivet samme særlige tavshedspligt som den, der efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, stk. 1 gælder for oplysninger, som skattemyndighederne bliver bekendt med under varetagelsen af deres arbejde. Se SKL (skattekontrolloven) § 6 F, stk. 2.
Myndigheder omfattet af særlig tavshedspligt efter SKL (skattekontrolloven)
Den særlige tavshedspligt efter SKL (skattekontrolloven) § 6 F gælder for told- og skatteforvaltningen. Se SKL (skattekontrolloven) § 6 F, stk. 2.
Oplysninger omfattet af særlig tavshedspligt efter SKL (skattekontrolloven)
Tavshedspligten omfatter registrerede oplysninger samt oplysninger, der indgår i den sagsbehandling i told- og skatteforvaltningen, der ligger til grund for en registrering. Se SKL (skattekontrolloven) § 6 F, stk. 2.
Omfanget af særlig tavshedspligt efter SKL (skattekontrolloven)
Se afsnit A.A.6.1.2.4 Omfanget af den særlige tavshedspligt. Omfanget af den særlige tavshedspligt.
Historik
Tavshedspligten i skattekontrolloven blev gennemført på et tidspunkt, hvor skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 alene omfattede oplysninger på skatteområdet. Da anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse om særlig tavshedspligt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 17 omfatter hele ministerområdets lovgivning, har bestemmelsen i SKL (skattekontrolloven) § 6 F, stk. 2 ingen selvstændig betydning.
Læs også:




I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.





,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil