A.A.2.5 Særligt om processuelle beslutninger vedrørende persondataloven
Indhold
Dette afsnit handler om sammenhængen mellem processuelle beslutninger og den registreredes ret til indsigelser efter persondataloven.
Afsnittet indeholder:
- Indsigelsesretten vedrørende processuelle beslutninger
- Sagsbehandling af indsigelse
- Hvornår er en indsigelse berettiget
- Klage vedrørende indsigelser.
Indsigelsesretten vedrørende processuelle beslutninger
Hvis en processuel beslutning indebærer, at der elektronisk indhentes eller videregives oplysninger, følger det af PDL § 35, at en sådan behandling er omfattet af den registreredes ret til at gøre indsigelse overfor den dataansvarlige mod, at oplysninger om den registrerede gøres til genstand for behandling.
Sagsbehandling af indsigelse
En indsigelse efter PDL § 35 har ikke opsættende virkning. Hvis den dataansvarlige har truffet afgørelse om, at en indsigelse ikke kan imødekommes, kan sagsbehandlingen fortsættes indtil det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden, dvs. Datatilsynet, træffer afgørelse om, at indsigelsen er berettiget.
Hvornår er en indsigelse berettiget
En indsigelse mod en behandling af personoplysninger er berettiget, hvis behandlingen er i strid med lovgivningen. Dette skal suppleres med, at en indsigelse mod behandling af en i øvrigt lovlig behandling er berettiget, hvis den registrerede har tungtvejende grunde, der støtter, at behandlingen ikke bør finde sted på grund af den registreredes særlige individuelle situation. Den dataansvarlige skal derfor foretage en konkret vurdering af, om der er sådanne særlige omstændigheder for netop denne registrerede person, at behandlingen af oplysninger om personen skal indskrænkes eller stoppes.
Eksempel
Dette gælder for eksempel, hvis en medarbejder i en virksomhed eller myndighed ikke ønsker sit navn anført i en medarbejderfortegnelse på en hjemmeside på internettet, og grunden hertil er chikane fra en tidligere ægtefælle.
Klage vedrørende indsigelser
Den registrerede kan vedrørende behandling af oplysninger efter PDL klage til Datatilsynet, jf. PDL § 40.
Se afsnit A.A.10.1.2 Særlige klageregler om klage.
Læs også:




I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.





,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil