Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< >>

A.A.13.1 Lovgrundlaget for omkostningsgodtgørelse

Indhold

Dette afsnit handler om lovgrundlaget for omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningsloven (SFL (skatteforvaltningsloven)).

Regel

Fysiske og juridiske personer, herunder dødsboer kan få godtgjort omkostninger til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med klagesager over skatter, told og afgifter. Reglerne findes i skatteforvaltningslovens (SFL (skatteforvaltningsloven)) kapitel 19. Se lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015 med senere ændringer. 

Retten til omkostningsgodtgørelse er ikke betinget af, at man er skattepligtig her til landet.

Skatteforvaltningslovens kapitel 19 er senest ændret ved lov nr. 1665 af 20. december 2016. Loven er trådt i kraft den 1. januar 2017.

Lovændringen medfører blandt andet, at skattepligtige selskaber og fonde på ny kan få omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v., hvor bistanden udføres den 1. januar 2017 eller senere. 

Ændringen om, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse i sager om klage over SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse, har virkning for sager, der påklages eller indbringes for domstolene den 1. januar 2017 eller senere. Endvidere har præciseringen af fradragsbestemmelsen i ligningslovens § 7 Q, stk. 3 virkning for udgifter, hvor bistanden udføres den 1. januar 2017 eller senere. Denne præcisering har betydning for de sager om SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse, som påklages den 1. januar 2017 eller senere.

SKATs adgang til at undlade at udbetale fuld omkostningsgodtgørelse ved åbenbart urimelige honorarkrav i aconto-sager og endelige sager har virkning for anmodninger om omkostningsgodtgørelse, som indgives den 1. januar 2017 eller senere.

Indførelsen af forrentning ved tilbagebetaling af godtgørelsesbeløb har virkning for omkostningsgodtgørelse, der udbetales den 1. januar 2017 eller senere, og som herefter kræves tilbagebetalt.

Præciseringen om, at kreditorbeskyttelsesreglen kun angår den godtgørelsesberettigede og ikke den sagkyndige, har virkning for krav på omkostningsgodtgørelse, som overdrages den 1. januar 2017 eller senere.

Ændringerne vedrørende omkostningsgodtgørelse for udgifter til anmodning om henstand i forbindelse med klage og ingen godtgørelse ved overspringelse af klageinstans i sager ved vurderings- og motorankenævnet samt sager omfattet af SFL § 55, stk. 2, har virkning for sager, som påklages til en administrativ klageinstans eller indbringes for domstolene den 5. oktober 2016 eller senere. Der ydes dog godtgørelse efter de almindelige regler i skatteforvaltningslovens kapitel 19, til udgifter til sagkyndig bistand, som afholdes i overspringssagen i perioden 5. oktober 2016 til 31. december 2016.

Indførelse af sikkerhedsstillelse og forrentning ved henstand, ved påklage af en afgørelse om tilbagebetaling af omkostningsgodtgørelse, har virkning for beløb, hvortil der meddeles henstand den 1. januar 2017 eller senere.

Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndigt arbejde, som udføres efter 1. januar 2017 og senere i de FFF-sager, som overføres fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene. Opnår klageren fuldt eller overvejende medhold ved vurderingsankenævnet godtgøres de udgifter, der har været afholdt ved Landsskatteretten, med i alt 100 procent.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.