J.A.11.2.11 Krav til certificering og til levering af data
Certificering
Kasinoets spilsystemer, spilletekniske udstyr, forretningsgange og forretningssystemer skal certificeres af en akkrediteret testvirksomhed før anvendelse til kasinodrift.
Spillemyndigheden kan fastsætte krav til certificeringen samt til, hvordan testvirksomheder akkrediteres, jfr. BEK nr. 466/2016 § 47. De nærmere krav til certificeringen fremgår af Spillemyndighedens certificeringsprogram.
Certificeringsprogrammet indeholder blandt andet krav om, at for hvert roulettehjul og for hver gevinstgivende spilleautomat, der opstilles, skal der foreligge en erklæring fra en akkrediteret testvirksomhed på baggrund af et foretaget syn.
Erklæring vedrørende roulettehjul
Hver gang der opstilles et roulettehjul, skal der foreligge en erklæring fra en akkrediteret testvirksomhed, der er godkendt af Spillemyndigheden. Erklæringen skal udstedes med en gyldighed op til to år, og må ikke være ældre end tre måneder på opstillingstidspunktet.
Erklæringen skal attestere samtlige følgende forhold:
- At sandsynligheden for gevinst på de enkelte numre på roulettehjulet er lige stor.
- At testvirksomheden har plomberet roulettehjulet.
- At roulettehjulet er forsynet med et skilt fra testvirksomheden, hvoraf roulettehjulets navn og nummer samt afprøvningens måned og år fremgår. Dette skilt må ikke kunne fjernes, uden at det samtidig ødelægges.
Brug af roulettehjul
Det er ikke tilladt at bruge et roulettehjul, hvis der er foretaget konstruktive ændringer på hjulet, eller hvis plomberingen er brudt, fx som følge af reparation. Roulettehjulet må først benyttes, når der er foretaget et nyt syn.
Erklæring vedrørende gevinstgivende spilleautomater
Hver gang der opstilles en gevinstgivende spilleautomat, skal der foreligge en erklæring fra en akkrediteret testvirksomhed, som er godkendt af Spillemyndigheden. Erklæringen skal udstedes med en gyldighed op til fem år, og må ikke være ældre end tre måneder på opstillingstidspunktet.
Erklæringen skal attestere samtlige følgende forhold:
- At spilleautomaten er forsynet med et tælleværk, som er synligt udefra, og som registrerer de samlede indkast og de udbetalte gevinster.
- At tælleværket ikke kan nulstilles.
- At udbetalingsprocenten ikke er under 80.
- At gevinstudbetalingerne svarer til gevinsttabellen.
- At det enkelte spil varer mindst tre sekunder.
- At der kun kan gøres indsats indenfor de fastsatte minimum- og maksimumindsatser.
- At testvirksomheden har plomberet tælleværket og de dele, som har betydning for spillenes afvikling. Plombering skal ske til sikring af, at der ikke kan foretages konstruktive ændringer af spilleautomaten, og at delene ikke kan fjernes fra automaten.
- At spilleautomaten er forsynet med et skilt fra testvirksomheden, hvoraf spilleautomatens navn og unikke nummer samt afprøvningens måned og år fremgår. Skiltet må ikke kunne fjernes, uden at det samtidig ødelægges.
- Der skal desuden foreligge en erklæring for hver teknisk installation, der på kasinoet forbinder spilleautomaterne med det centrale overvågningssystem hos Spillemyndigheden. Erklæringen skal attestere, at installationen er godkendt. Installationen skal forsynes med et skilt fra testvirksomheden med godkendelsens måned og år.
Brug af gevinstgivende spilleautomater
Det er ikke tilladt at bruge en gevinstgivende spilleautomat, hvis der er foretaget konstruktive ændringer på automaten, eller hvis plomberingen er brudt, fx som følge af reparation. Automaten må første benyttes, når der er foretaget et nyt syn.
Gevinstgivende spilleautomater skal tilsluttes et centralt overvågningssystem hos Spillemyndigheden.
Spilleautomater, der er forbundet elektronisk til det centrale overvågningssystem, skal være indrettet på en sådan måde, at de ikke er funktionsdygtige, hvis de er frakoblet systemet.
Den tekniske installation, der anvendes til at forbinde spilleautomaterne med det centrale overvågningssystem, skal minimum én gang i døgnet sende fornøden information om de afviklede spil på spilleautomaten til det centrale overvågningssystem hos Spillemyndigheden.
Krav til levering af data mv.
Kasinoet skal overholde de krav til kontrolsystemet og spilsystemet mv., der følger af bekendtgørelsens bilag 1. Se BEK nr. 466/2016 § 46.
Bilag 1 omhandler de tekniske krav til levering af spildata vedrørende de gevinstgivende spilleautomater på kasinoerne.
Bilag 1 indeholder blandet andet følgende krav:
- Tilladelsesindehaver skal oprette et datalager til opbevaring af spildata (SAFE)'
- Tilladelsesindehaver er ansvarlig for driften af SAFE og udbedring af fejl
- Tilladelsesindehaver skal dagligt gemme en rapport på SAFE
- Tilladelsesindehaver skal sikre et revisionsspor mellem spildata på SAFE og transaktioner i spilsystemet
- Tilladelsesindehaver skal overføre og gemme spildata på SAFE. Data skal opbevares i en nærmere angivet periode.
- Tilladelsesindehaver skal etablere sikkerhedsforanstaltninger omkring SAFE (serverkrav/tekniske krav)
- Tilladelsesindehaver skal med sine forretningsgange sikre fortrolighed, pålidelighed og tilgængelighed omkring SAFE (processuelle krav)
- Tilladelsesindehaver skal sikre løbende kontrol af at gældende krav overholdes, og skal ved konstatering af fejl rapportere dette til Spillemyndigheden (sikring af compliance)
Læs også:




I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.





,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil