E.A.7.19.5 Afgiftens størrelse og beregning
Indhold
Dette afsnit handler om afgiftssatsen for mineralsk fosfor og beskriver samtidig, hvordan afgiften skal beregnes.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftssats
- Beregning af afgiften.
Afgiftssats
Afgiften er 4 kr. pr. kg mineralsk fosfor. Se FOSAL § 2.
Beregning af afgiften
Afgiften beregnes som den afgiftspligtige mængde af mineralsk fosfor i kg, indeholdt i foderfosfat og dækningsafgiftspligtige varer.
Eksempel
Ved levering af 500 kg foderfosfater med et indhold af mineralsk fosfor på 30 pct. er afgiften:
500 kg x 0,30 = 150 kg
150 kg x 4 kr./kg = 600 kr.
Deklaration
Der er fælles EU-regler om deklaration af foderstoffer, og mængden af mineralsk fosfor fremgår derfor typisk af varedeklarationen. Reglerne om deklaration af foderstoffer står i bilag 5 i bekendtgørelse nr. 775 af 28. juni 2011 om foder og foderstofvirksomheder. Foderblandinger, der er tilsat mineralsk fosfor, og som har et indhold af naturligt og tilsat fosfor på mere end 2 pct., skal deklareres.
Leverandørerklæring
Det er ikke muligt kemisk at skelne mineralsk fosfor fra det naturlige indhold af fosfor i fx færdige foderblandinger. En deklaration fra producenten er derfor nødvendig. Det er muligt at måle det samlede indhold af fosfor, hvilket der i øvrigt også er krav om mærkning af. Se ovenfor om deklaration af foderstoffer.
- Afgiftsgrundlaget skal fastsættes til det totale indhold af fosfor fratrukket det forventede indhold af naturligt fosfor, hvis angivelsen af den afgiftspligtige mængde ikke kan dokumenteres med en leverandørerklæring, eller
- det faktiske indhold af fosfor i et foderstof ligger over det forventede naturlige indhold, når der ikke er tilsat mineralsk fosfor.
Se FOSAL § 15, stk. 7.
"Håndbog i svinebrug" (2004-Landbrugsforlaget) kan bruges til at beregne det forventede indhold af fosfor, hvis
- der mangler en deklaration, eller
- hvis rigtigheden af deklarationen skal kontrollers.
I håndbogen er der oplysninger om det naturlige indhold af fosfor i almindelige foderstoffer. Det fremgår fx af håndbogen, at det naturlige indhold af fosfor i byg er 3,2 g pr. kg tørstof. Indeholder en foderblanding udelukkende baseret på byg således fx 7,0 g fosfor pr. kg tørstof, kan den afgiftspligtige mængde opgøres som 3,8 g fosfor pr. kg tørstof.
Læs også:




I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.





,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil