Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< >>

E.A.4.2.7.3 Affaldsforbrændingsanlæg med flere affaldslinjer med videre

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for opgørelse ved flere affaldslinjer med videre.

Afsnittet indeholder:

  • Flere affaldslinjer med videre
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Flere affaldslinjer med videre

Hvis et anlæg består af flere affaldslinjer, skal den afgiftspligtige mængde opgøres for hver linje.

For anlæg med flere affaldslinjer, hvor al den fremstillede damp fra forbrændingen af affald i den enkelte linje leveres til en fælles dampskinne for produktion af både varme og elektricitet, skal den afgiftspligtige mængde som hovedregel opgøres samlet for de linjer, der er tilsluttet dampskinnen. 

Det er hovedreglen, at opgørelsen skal ske pr. anlæg/kedel, hvis en virksomhed har flere anlæg/kedler. Hovedreglen kan undtagelsesvis afviges, hvis det ikke er muligt at foretage en selvstændig beregning, og det kan sandsynliggøres, at afvigelsen fra hovedreglen ikke vil medføre et andet resultat.

Ovenstående gælder også ved opgørelse af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften.

Eksempler: Anlæg med flere linjer med videre

Eksempel 1

Et affaldsforbrændingsanlæg består af 2 affaldslinjer, hvoraf det ene anlæg udelukkende producerer varme og det andet anlæg både elektricitet og varme.

Disse 2 anlæg skal opgøres hver for sig.

Eksempel 2

Et kraftvarmeanlæg  består af 3 forbrændingslinjer, hvor hver linje leverer den producerede damp til en fælles dampskinne, som leder dampen videre til turbinen.

Anlægget består af 2 affaldslinjer og 1 ren biolinje.

I dette tilfælde skal dampproduktionen på biolinjen opgøres særskilt og fratrækkes den samlede dampproduktion forinden beregning af affaldsvarmeafgift og tillægsafgift

Eksempel 3:

Et kraftvarmeanlæg består af en affaldsfyret kedel og en gasmotor.

Gasmotoren produceret elektricitet, som måles særskilt og leveres direkte til nettet. Udstødsgassen fra motoren udnyttes i en udstødningskedel, som producerer damp. 

Affaldskedlen producerer damp.

Dampen fra henholdsvis gasmotorens udstødningskedel og affaldskedlen ledes via en fælles dampskinne til en turbine, som driver generatoren, der producerer elektricitet, og hvorefter kondensatet anvendes til varmeproduktion.

I dette tilfælde skal henholdsvis gasmotoren og affaldskedlen betragtes og opgøres som 2 selvstændige anlæg.

I praksis betyder det, at dampproduktionen i gasmotorens udstødningskedel skal opgøres særskilt og fratrækkes den samlede dampproduktion forinden beregning af affaldsvarmeafgift og tillægsafgift.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-
meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

>SKM2016.453.LSR

>LSR tog stilling til opgørelse af afgiftstilsvar vedrørende affaldsvarmeafgift og tillægsafgift for to forskellige forbrændingsanlæg. Det ene anlæg leverede damp og varmt vand til en ekstern virksomhed, der anvendte dampen og det varme vand til produktion af el og fjernvarme. En del af den leverede varme blev bortkølet, efter at den var overført til fjernvarmevandet. Den bortkølede varme kunne ikke fradrages ved opgørelsen af affaldsvarmeafgiften. Det andet affaldsforbrændingsanlæg producerede el og fjernvarme ved forbrænding af affald i affaldsovne og gas i en gaskedel. Affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften skulle opgøres separat for affaldsovnene. Affaldsforbrændingsenheden/-anlægget kunne ligeledes ikke anses for et varmeproducerende anlæg alene, og affaldsvarmeafgiften skulle opgøres efter § 5, stk. 3, 2. og 3. pkt. og tillægsafgiften skulle opgøres efter § 5, stk. 8, 2.-6. pkt. Ved opgørelsen af affaldsvarmeafgift og tillægsafgift skulle der ikke medregnes gas anvendt på gaskedlen.<

SKM2015.790.LSR

Landsskatteretten fandt, at et kraftvarmeværk, der består af et affaldsfyret forbrændingsanlæg og et gasturbineanlæg med udstødningskedel, i afgiftsberegningsmæssig forstand skal opfattes som 2 anlæg.

Sagen er indbragt for domstolene

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.