Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< >>

D.A.8.1.1.6.5 Forventede tab kun ved konkurs og betalingsstandsning (rekonstruktion)

Indhold

Dette afsnit beskriver, at tab på debitorer først kan fradrages i momsgrundlaget, når tabet bliver konstateret, men at der dog kan foretages foreløbigt fradrag for tab ved konkurs- og dødsboer og betalingsstandsning.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Konkurs- og dødsboer
  • Betalingsstandsning (rekonstruktion)
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Der kan som hovedregel ikke foretages fradrag i momsgrundlaget for forventet tab på debitorer. Se AFG1980, 738DEP.

Hovedregel: Der kan ikke foretages momsfradrag i momsgrundlaget for forventede tab på debitorer.

Der kan dog under visse forudsætninger foretages momsfradrag i momsgrundlaget for forventede tab på debitorer i

Undtagelse: Konkurs- og dødsboer, når der foreligger en erklæring fra boets kurator/boets bestyrer.
Undtagelse: Betalingsstandsning, når der foreligger en erklæring fra et tilsyn, der er beskikket af skifteretten.

Konkurs- og dødsboer

Tab på debitorer kan først fradrages i momsgrundlaget, når tabet bliver konstateret. Der kan dog foretages et foreløbigt fradrag for tab på fordringer i konkurs- og dødsboer, før bobehandlingen er endelig afsluttet. Det er en forudsætning, at virksomheden er i besiddelse af en erklæring fra boets kurator/boets bestyrer om, at dividenden ikke forventes at overstige en nærmere angiven procent af fordringen. Se AFG1980, 738DEP.

Betalingsstandsning (rekonstruktion)

Foreløbigt fradrag i momsgrundlaget for forventede tab kan foretages, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Skyldneren har anmeldt betalingsstandsning.
  • Der foreligger en erklæring fra et tilsyn, der er beskikket af skifteretten, om, at det må forventes, at de uprivilegerede kreditorer ikke vil kunne opnå dækning ud over en nærmere angivet procent af deres tilgodehavender ved den gunstigste af de kreditorordninger, der arbejdes med.
  • Beregningen af dækningsprocenten bygger på en ajourført status for skyldneren.

Se AFG1980, 738DEP og AFG1983, 841DEP

Virksomheden må foretage fornøden regulering i momsregnskabet, når tabet er endeligt opgjort ved boets afslutning.

Det skal præciseres, at betalingsstandsning også benævnes rekonstruktion.  Der er tale om en ændring af konkursloven, som ikke indebærer indholdsmæssige ændringer af betydning for foreløbigt momsfradrag for tab på debitorer ved betalingsstandsning. Reglerne for betalingsstandsning og tvangsakkord er alene samlet i et nyt regelsæt om rekonstruktion, da de to regelsæt ofte kombineres i praksis ved at en skyldner kan anmelde betalingsstandsning blandt andet for at få klarlagt mulighederne for at gennemføre en tvangsakkord. Se bemærkningerne til revideret konkurslov lov nr. 718 af 4. juni 2010.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

AFG1983, 841DEP

I afgørelse nr. 738, hæfte 31, indsættes inden sidste afsnit:

Foreløbigt fradrag for forventet tab kan endvidere foretages, når skyldneren har anmeldt betalingsstandsning. Det er en betingelse, at der foreligger en erklæring fra et tilsyn, der er beskikket af skifteretten, om, at det må forventes, at de uprivilegerede kreditorer ikke vil kunne opnå dækning ud over en nærmere angivet procent af deres tilgodehavender ved den gunstigste af de kreditorordninger, der arbejdes med. Det er endvidere en betingelse, at beregningen af dækningsprocenten bygger på en for skyldneren ajourført status, der på forlangende må tilstilles toldvæsenet.

AFG1980, 738DEP

Der kan som hovedregel ikke foretages fradrag for forventet tab på debitorer. For så vidt angår forventet tab på fordringer i konkurs- og dødsboer (gældsfragåelsesboer), kan der dog foretages et foreløbigt fradrag, før bobehandlingen er endelig afsluttet. Det er en forudsætning, at virksomheden er i besiddelse af en erklæring fra boets kurator om, at dividenden ikke forventes at overstige en nærmere angiven procent af fordringen.

Der er indsat et ekstra afsnit ved AFG1983, 841DEP.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.