D.A.16.2.4.2 Oplysninger i anmeldelsen (identifikationsoplysninger mv.)
Afsnittet indeholder:
- Ikke-EU-ordningen
- EU-ordningen
Ikke-EU-ordningen
En afgiftspligtig person, som i henhold til ML (momsloven) §§ 66 a og 66 b ønsker at tilslutte sig ikke-EU-ordningen med Danmark som identifikationsland, skal afgive en elektronisk erklæring i registreringssystemet om, at den pågældende ikke er momsregistreret i EU for salg af varer eller ydelser. Registrering kan nægtes, hvis den afgiftspligtige person ikke opfylder betingelsen. Se Momsbekendtgørelsens § 112 og artikel 361, stk. 1, i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 5 i Direktiv 2008/8/EF.
Den afgiftspligtige person, der ønsker at tilslutte sig ikke-EU-ordningen med Danmark som identifikationsland, skal oplyse den ønskede startdato i særordningen samt til brug for identifikation give de nedenfor opregnede oplysninger til brug for SKATs registreringssystem:
1) Navn, herunder eventuelle firmanavne (»Trading names«), der er forskellige fra den afgiftspligtige persons navn.
2) Hjemland samt eventuelt skatteregistreringsnummer i hjemlandet.
3) Postadresse.
4) E-mailadresse.
5) Kontaktperson for særordningen.
6) Telefonnummer.
7) Bankoplysninger.
8) Eventuelle elektroniske websteder.
9) Eventuelt tidligere registreringer i EU-ordningen eller ikke-EU-ordningen.
Se Momsbekendtgørelsens § 113, stk. 1, og artikel 361, stk. 1, i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 5 i Direktiv 2008/8/EF.
EU-ordningen
En afgiftspligtig person, som i henhold til ML §§ 66 d og 66 e ønsker at tilslutte sig EU-ordningen med Danmark som identifikationsland, skal oplyse den ønskede startdato i særordningen samt til brug for identifikation i ordningen give de nedenfor opregnede oplysninger til brug for SKATs registreringssystem:
1) Eventuelle firmanavne (»Trading names«), der er forskellige fra den afgiftspligtige persons navn.
2) Hjemland hvis dette ikke er Danmark.
3) E-mailadresse.
4) Kontaktperson for særordningen.
5) Telefonnummer.
6) Bankoplysninger.
7) Eventuelle elektroniske websteder.
8) Eventuelle tidligere registreringer i EU-ordningen eller ikke-EU-ordningen.
9) Moms- eller skatteregistreringsnummer for faste forretningssteder i andre medlemslande samt firmanavne (»Trading names«) og postadresser for disse faste forretningssteder.
10) Momsregistreringsnumre tildelt af andre medlemslande som en ikkeetableret afgiftspligtig person.
Se Momsbekendtgørelsens § 114, stk. 1.
Læs også:




I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.





,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil