A.B.1.2.3.2 Værdipapirer i udlandet
Indhold
Dette handler om generelle regler for deponering af værdipapirer i Danmark og i udlandet.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Deponeringspligt
- Erklæringspligt
- Fritaget fra erklæringspligt
- Fuldmagt og årlige oplysninger
Regel
Værdipapirer, der ikke er registreret i en værdipapircentral her i landet, skal deponeres i et pengeinstitut eller hos udstederen.
Hvis man vælger at foretage deponering i et pengeinstitut i udlandet, skal det ske i et udenlandsk godkendt pengeinstitut mv.
Se skattekontrollovens § 11 B og indberetningsbekendtgørelsens kapitel 23.
Deponeringspligt
Den obligatoriske pligt til at deponere værdipapirer gennem en dansk eller udenlandsk kontofører gælder for
- værdipapirer, der foreligger i fysisk form, og som ikke er udstedt på navn
- værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet
- børsnoterede værdipapirer, uanset om de er navnenoteret.
Der er ikke deponeringspligt for:
- aktier tilhørende personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab.
- præmieobligationer.
Se indberetningsbekendtgørelsens kapitel 23.
Erklæringspligt
Der skal afgives en erklæring til SKAT, hvis man lader sine værdipapirer deponere i udlandet eller har andele af værdipapirer, der er deponeret i udlandet.
Erklæringspligten indtræder på deponeringstidspunktet eller senest et år efter, at man bliver skattepligtig til Danmark, dog inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder.
Der skal afgives en erklæring for hvert depot, der er er eller bliver oprettet eller har andel i. Dette gælder også, hvis et pengeinstitut, børsmæglerselskab eller andre optræder vegne af skatteyderen (fx via fællesdepot eller medarbejderaktiedepot).
Ved fællesdeponering skal erklæringerne indsendes samlet til SKAT.
Der er kun erklæringspligtig, hvis man er skattepligtig til Danmark af de nævnte værdipapirer.
Fritaget for erklæringspligt
Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, børsmæglerselskaber samt kreditinstitutter er fritaget for erklæringspligt. Optræder en af ovenstående finansielle virksomheder som formidler eller på vegne af investorerne, er det den enkelte investor selv, der er erklæringspligtig (fællesdepot).
Fuldmagt og årlige oplysninger
På erklæringen skal ejeren give SKAT fuldmagt til indseende i depotet respektive kontoen. Se skattekontrollovens § 11 B, stk. 5.
Herudover skal der hvert år uden opfordring og inden udløbet af selvangivelsesfristen indsendes oplysninger til SKAT om følgende:
- Identifikation af depotindehaver/ejeren af værdipapirerne (CPR-/CVR-/SE-nummer, navn og adresse).
- Pengeinstituttets navn og adresse.
- Depotnr./kontonr.
- Papirnavn/ISIN-kode.
- Årets tilskrevne renter og udbytte.
- Dato for rente- og udbyttetilskrivning.
- Kursværdien og antal stk. eller pålydende værdi ved årets udgang.
- Hvilken valuta renter udbytter og kursværdi er opgivet i.
- Størrelsen og sammensætningen af minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsfond, det faktiske udloddede og sammensætningen af evt. differencer, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen.
Se skattekontrollovens § 11 B, stk. 6.
Alternativt kan der fra det udenlandske indhentes et tilsagn om, at pengeinstituttet påtager sig at indsende oplysningerne som nævnt under A) til SKAT. Tilsagnserklæring skal være vedlagt erklæringsblanketten. Oplysningerne skal indsendes senest 1. februar i året efter det kalenderår, som oplysningerne vedrører. Se skattekontrollovens § 11 B, stk. 7.
Hvis SKAT ikke hvert år modtager de ønskede oplysninger om depotet mv., kan SKAT give pålæg om at ejeren skal afvikle depotet eller kontoen. Se skattekontrollovens § 11 B, stk. 8.
Læs også:




I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.





,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil