A.B.1.2.2.8.9 Værdipapirfondes aktiver og afkast heraf
Skattekontrollovens § 10 E er ophævet med virkning fra 1. juli 2016.
Skatterådet har ved afgørelse SKM2016.6SR ændret praksis for kvalifikation af værdipapirfonde. Værdipapirfonde i Danmark er herefter selvstændige skattesubjekter. Ligeledes vil udenlandske værdipapirfonde, som er underlagt lignende regulering og rammer som svarende til de krav, der stilles i Danmark, blive kvalificeret som selvstændige skattesubjekter.
Bestemmelsen i skattekontrollovens § 10 E er på den baggrund blevet ophævet med virkning fra 1. juli 2016, idet det ikke længere er relevant at modtage oplysninger om de enkelte investorers andel af aktiverne i værdipapirfonden og afkastet heraf.
Andele i værdipapirfonde vil i stedet blive omfattet af de samme indberetningsregler som investeringsbeviser.
Det betyder, at der skal ske indberetning efter skattekontrollovens § 10 A for så vidt angår udlodninger fra værdipapirfondene til deltagere og beholdningen ultimo året af andele i værdipapirfondene.
Indberetningspligten påhviler administratoren af værdipapirfonden. Se § 50, stk. 2, 2. pkt. i bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.
Der skal ligeledes ske indberetning i henhold til skattekontrollovens § 10 B for så vidt angår køb og salg af andele i værdipapirfondene.
Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt professionelle formidlere af handler. Er der ikke sådanne formidlere involveret i handlen påhviler indberetningspligten enten overdrageren eller erhververen. Se §§ 57 og 58 i bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.
Læs også:




I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.





,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil