Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-2
<< indholdsfortegnelse >>

Hongkong

Lov nr. 971 af 4. december 2002 til lov om dansk tiltrædelse af artikel 10 (undgåelse af dobbeltbeskatning) i luftfartsoverenskomst af 14. marts 2000 mellem Danmark og Hongkong. Bestemmelsen fik virkning med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 1997.

Lov nr. 1183 af 12. december 2005 om indgåelse af dobbeltbeskatningsaftale med Hongkong, for så vidt angår skibsfart. Aftalen træder i kraft den 16. december 2005 og har virkning for indkomstår der begynder den 1. januar 2005 eller senere.

I aftalen er defineret den række generelle begreber, som anvendes i aftalen, og som overalt i aftalen har den anførte betydning. Definitionen af »Danmark« omfatter ikke Færøerne og Grønland, da skatteområdet i disse dele af riget er et hjemmestyreanliggende. Udtrykket »international trafik« er defineret som i OECD-modellen, bortset fra at lufttransport ikke er medtaget.

Udtrykket »person« er defineret som en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer og for så vidt angår Hong Kong tillige et interessentskab. Efter skattelovgivningen i Hong Kong betragtes et interessentskab som et selskab, hvorimod et interessentskab efter dansk lovgivning er transparent. Herved forstås, at det ikke er interessentskabet som sådant, der er skattepligtigt, men de enkelte interessenter.

En dansk interessent i et interessentskab i Hong Kong vil hermed efter dansk lovgivning være skattepligtig af sin andel i interessentskabets overskud, uanset om indkomsten udloddes til den pågældende eller ej. Hvis interessentskabet har betalt (selskabs)skat i Hong Kong, vil den danske interessent få nedslag (»credit«) i den danske skat for sin del af den skat, som interessentskabet har betalt i Hong Kong, således at dobbeltbeskatning undgås. Eventuelle senere udlodninger fra interessentskabet i Hong Kong til den danske interessent medfører ikke beskatning i Danmark, da indkomsten allerede er blevet beskattet hos den danske interessent.

Endelig er udtrykket »kompetent myndighed« defineret. Det fastsættes, at medmindre andet følger af sammenhængen, skal alle udtryk, som ikke er defineret i aftalen, have den betydning, som de har i skattelovgivningen hos den part, der skal anvende overenskomsten.

Efter bestemmelserne kan fortjeneste ved skibsfartsvirksomhed i international trafik kun beskattes dér, hvor rederiet er hjemmehørende. Fortjeneste ved skibsfartsvirksomhed omfatter tillige fortjeneste ved time-charter (udleje af skib med besætning) og bareboat-charter (udleje af skib uden besætning), i sidstnævnte tilfælde dog kun, når udlejningen sker i tilknytning til skibsfartsvirksomhed i international trafik.

Fortjeneste ved anvendelse, rådighedsstillelse eller udlejning af containere er også omfattet, når det sker i tilknytning til skibsfartsvirksomhed i international trafik. Det samme gælder fortjeneste ved salg af billetter m.v. og ved levering af tjenesteydelser i forbindelse hermed. Renter af midler, som har direkte tilknytning til sådan virksomhed, er også omfattet.

Ovennævnte bestemmelser gælder også ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation. Endelig kan fortjeneste ved afhændelse af skibe, som anvendes i international trafik, eller løsøre (herunder containere) knyttet til driften af sådanne skibe kun beskattes dér, hvor rederiet er hjemmehørende.
Kilde: Skat

Læs også:

Skatteankestyrelsen afskærer klagere fra retsmøder i strid med loven
,, Det er et almindeligt princip i dansk retspleje, at man har mulighed for at tale sin sag i et retsmøde, forinden dommerne træffer afgørelse.
Skatteankestyrelsen afskærer...  

Politisk aftale om omkostningsgodtgørelse til selskaber
,, Regeringen (V), S, DF, LA, RV og KF er den 3. maj 2016 blevet enige om, at selskaber fremover igen skal kunne få omkostningsgodtgørelse i skattesager.
Omkostningsgodtgørelse til selskaber...  

BEREGNER
Skatteberegning 2016 som Excel-regneark
Med Skatteberegning 2016, kan du beregne skatten for indkomståret 2016. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2015, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2015.

Når SKAT træffer afgørelse uden at læse loven
,, SKAT holdt dog stædigt fast i sit, indtil Landsskatteretten slog fast, at når der i loven står »Kommissionen«, er det altså ikke det samme som »Rådet«.
Når SKAT træffer afgørelse...  

 

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle
 
Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.