Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-2
<< indholdsfortegnelse >>

D.E.61 Pakistan

Bekendtgørelse nr. 93 af 9. november 1987 af DBO af 22. oktober 1987. DBO'en har virkning fra 1. januar 1988. Protokol af 2. maj 2002.

Indholdsfortegnelse:

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 8: Skibs- og luftfart.

Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.

Artikel 10: Udbytte.

Artikel 11: Renter.

Artikel 12: Royalties.

Artikel 13: Honorarer for teknisk bistand.

Artikel 14: Kapitalgevinster.

Artikel 15: Frit erhverv.

Artikel 16: Personligt arbejde i tjenesteforhold.

Artikel 17: Bestyrelseshonorarer.

Artikel 18: Kunstnere og sportsfolk.

Artikel 19: Pensioner, sociale sikringsydelser, livrenter og underholdsbidrag.

Artikel 20: Offentlige hverv.

Artikel 21: Studerende.

Artikel 22: Virksomhed uden for kysten.

Artikel 23: Andre indkomster.

Artikel 24: Ophævelse af dobbeltbeskatning.

Artikel 25: Ikke-diskriminering.

Artikel 26: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.

Artikel 27: Udveksling af oplysninger.

Artikel 28: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.

Artikel 29: Territorial udvidelse.

Artikel 30: Ikrafttræden.

Artikel 31: Opsigelse.

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis:

Artikel 3DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.

Artikel 5Et bygnings-, anlægs-, samle- eller monteringsarbejde anses for et fast driftssted, når det varer mere end 6 måneder. Dette gælder også for tilsynsførende virksomhed i forbindelse med ovennævnte arbejder.

Virksomhed på land med borerigge udgør et fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode på 6 måneder indenfor en 12-måneders periode.

Artikel 7Ved fastsættelsen af det faste driftssteds fortjeneste, er der ikke fradragsret for royalty, honorarer for patenter, provisioner og renter (undtagen banker) der betales til hovedkontorer eller beslægtede selskaber.

Tilsvarende betalinger fra hovedkontoret skal heller ikke medregnes til det faste driftssteds fortjeneste.

Artikel 8Danmark har beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten, som oppebæres af SAS. Fortjeneste ved skibsfartsvirksomhed kan beskattes i kildelandet. Fragtskatter opkrævet af rederier hjemmehørende i den anden stat nedsættes til halvdelen.

Artikel 10Kildelandet har beskatningsret til udbytte med 15 pct.

Artikel 11Kildelandet har beskatningsretten til renter med 15 pct.

Kildestatens beskatningsret kan dog ikke opretholdes, når renten betales til regeringen eller nationalbanken i den anden stat, ligesom renter fra Pakistan vedrørende et af Pakistans regering godkendt lån fra Danmark er fritaget for beskatning i Pakistan.

Artikel 12Kildelandet har beskatningsretten til royalty med 12 pct.

Artikel 13Honorarer for teknisk bistand beskattes som hovedregel i bopælsstaten. Kildelandet har dog beskatningsretten til honorarer med 12 pct. af bruttobeløbet.

Artikel 14Fortjeneste ved afhændelse af aktier i et selskab, hvor fast ejendom udgør mindst 50 pct. af aktiverne, kan beskattes i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.

Fortjeneste ved salg af aktier, som udgør mindst 30 pct. af aktiekapitalen i et selskab, kan beskattes i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.

Artikel 15Indkomst ved frit erhverv kan beskattes i kildestaten, hvis opholdet dèr er mindst 183 dage i det pågældende skatteår, eller hvis arbejdet udføres for en person med hjemsted i kildestaten og indkomsten overstiger 75.000 Rs. (PKR) i et skatteår eller modværdien heraf i danske kroner.

Artikel 16183 dages reglen anvendes i forhold til skatteåret, der for Pakistans vedkommende er 1. juli - 30. juni

Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik.

Artikel 17Kildestaten har beskatningsretten til gage og løn til en funktionær i en ledende direktørstilling. Udtrykket ledende direktørstilling omfatter en begrænset gruppe stillinger, som indebærer hovedansvaret for den almindelige ledelse af selskabets forretninger, bortset fra bestyrelsesmedlemmernes arbejde. Udtrykket skal således omfatte en person, som handler både som medlem af bestyrelsen og som direktør i ledende direktørstilling.

Artikel 19Private pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser kan beskattes i kildestaten.

Underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser kan kun beskattes i bopælsstaten under forudsætning af, at de er skattepligtige dèr.

Artikel 20Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 18.

Artikel 21Bestemmelsen omfatter både studerende og erhvervspraktikanter. Tilskud, stipendier mv., som tildeles den pågældende fra udlandet, er fritaget for beskatning i studielandet. Studerende er skattefrie af vederlag oppebåret til et nødvendigt underhold, forudsat at studierne eller uddannelsen ikke er af underordnet betydning i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke vederlagene er ydet.

For indkomståret 2011 udgør beløbet 42.900 kr. Studerende, der har påbegyndt studieophold i Danmark før 1. januar 2011, er berettiget til fortsat at anvende fradraget for 2010, 71.000 kr., så længe betingelserne herfor er opfyldt.

Fradraget gives i personlig indkomst optjent under studieopholdet før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og kan ikke være større end denne indkomst. Fradraget reduceres med beløb, der modtages til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes her. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark. Hvis der tages fradrag efter rejsereglerne i ligningsloven § 9 A, modregnes det samme beløb i gæstestuderendefradraget. Fradraget begrænses ikke af øvrige ligningsmæssige fradrag eller personfradraget. Se SKM2010.708.SKAT.

Der er ikke krav om, at den pågældende skal have været hjemmehørende i en anden stat umiddelbart forud for opholdet i kildestaten.

Artikel 22Der foreligger fast driftssted/fast sted, når virksomheden uden for kysten sammenlagt overstiger 30 dage inden for en 12-måneders-periode.

Aktiviteter udøvet af indbyrdes afhængige foretagender, hvoraf det ene anses for at have fast driftssted, skal i visse tilfælde anses for udøvet af dette foretagende.

Fortjenester ved transport af forsyninger eller personel til offshoreaktiviteter samt virksomhed med bugserbåde og lignende beskattes i den stat, hvor den virkelige ledelse har sit sæde. Løn i forbindelse med ovennævnte aktiviteter beskattes som i artikel 16, stk. 3.

Artikel 23Kildelandet kan beskatte andre indtægter, som ikke er omfattet af de øvrige artikler.

Artikel 24Danmark skal som hovedregel lempe efter credit-metoden. For så vidt angår artikel 8, (fortjeneste ved luftfartsvirksomhed), artikel 19 (private pensioner, livrenter, sikringsydelser og underholdsbidrag) og artikel 20 (offentlige erhverv) skal Danmark lempe efter exemption (ny metode). I forbindelse med erhvervsvirksomhed uden for den finansielle sektor, industrielle royalties og honorarer for teknisk bistand lemper Danmark efter matching-credit metoden. Udbytter udloddet fra pakistanske datterselskaber til danske moderselskaber er fritaget for beskatning i Danmark, når datterselskabet driver virksomhed i Pakistan uden for den finansielle sektor.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.