A.F.1.1.2 Fradrag efter den generelle regel i SL § 6, litra a

Hvis betingelserne ikke er opfyldt for fradrag for arbejdsrelaterede udgifter til kost, småfornødenheder og logi efter specielle regler i skattelovgivningen, som f.eks. LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7 - 12, om fradrag for rejseudgifter, eller efter det daværende Ligningsråds særlige anvisning om fradrag for udgifter til dobbelt husførelse, er der mulighed for fradrag ved indkomstopgørelsen for de nævnte udgifter efter den generelle regel om fradrag for driftsomkostninger i SL (statsskatteloven) § 6, litra a.

Fradrag efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a, forudsætter, at der er tale om nødvendige, aktuelle, erhvervsmæssige udgifter, dvs. driftsomkostninger, jf. afsnit A.F.1.1 Rejseudgifter og LV Erhvervsdrivende, afsnit E.A.2.1.2 Drift - anlæg/etablering - formueforvaltning. Det er endvidere en forudsætning for fradrag efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a, at størrelsen af de nævnte driftsomkostninger kan dokumenteres.

Fradrag efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a, forudsætter ikke, at udgifterne (driftsomkostningerne) skal være afholdt på en rejse, der opfylder betingelserne i LL (ligningsloven) § 9 A, således som det er tilfældet ved fradrag for rejseudgifter efter LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7 - 10. Se om rejsebegrebet i LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 1, i relation til driftsomkostningsbegrebet i SL (statsskatteloven) § 6, litra a, i afsnit A.B.1.7.1 Skattefri rejsegodtgørelse.

Driftsomkostningsbegrebet i SL (statsskatteloven) § 6, litra a, forudsætter imidlertid, at der er tale om merudgifter i forhold til sædvanlige privatforbrugsudgifter, dvs. private udgifter til f.eks. kost, småfornødenheder og logi. Se herom i LV Erhvervsdrivende, afsnit E.A.2.1.1 Drift - privat. Derfor skal de dokumenterede, faktiske udgifter af den omhandlede art reduceres med den skønnede værdi af den pågældende persons sparede hjemmeforbrug.

Om hvorvidt og i hvilket omfang, at en persons dokumenterede udgifter til kost, småfornødenheder og logi på en rejse kan anses for fradragsberettigede merudgifter, må afgøres ved en konkret, ligningsmæssig vurdering.

Se SKM2001.562.ØLR, hvor en lektor ved Københavns Universitet på eget initiativ fik et ulønnet ophold ved European University Institute i Firenze som "visiting fellow". Hendes ægefælle var blevet ansat i et 4-årigt professorat samme sted. Lektoren blev ikke anset for berettiget til fradrag for rejseudgifter til logi, kost m.v., idet udgifterne ikke havde været nødvendige for og ikke havde en direkte forbindelse med hendes arbejde ved Københavns Universitet. Endvidere havde hun ikke dokumenteret, at opholdet i Firenze havde fundet sted under sådanne vilkår, at merudgifter til logi, fortæring m.v. var en nødvendig følge heraf.

Se også SKM2002.669.VLR, hvor en skatteyder påstod sig tilkendt fradrag for udgifter i forbindelse med deltagelse i to kurser. Kurserne kunne imidlertid ikke anses som udelukkende ajourførende efteruddannelse af skatteyderens hidtidige uddannelse som folkeskolelærer, hvorfor betingelserne for fradrag efter SL§ 6, stk. 1, litra a, ikke fandtes at være opfyldt.

I SKM2005.183.ØLR fastslog Østre Landsret, at de rejseudgifter, en forretningsfører havde haft for en boligfond, ikke i deres helhed kunne antages at have haft en klar erhvervsmæssig baggrund.

I SKM2006.109.LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke var fradrag for ekstra udgifter til logi i forbindelse med fastansættelse. Opretholdelsen af to boliger blev anset for en privat disposition, hvorfor udgiften var indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

I SKM2006.161.LSR fandt Landsskatteretten, at selvom ansættelsesforholdet ved en svensk virksomhed nødvendiggjorde, at skatteyder havde etableret en svensk overnatningsmulighed og måtte antages at have medført en ikke nærmere dokumenteret ekstraudgift for skatteyder, fandtes der ikke at være hjemmel til fradrag for disse udgifter i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller i skattelovgivningen i øvrigt. Ved vedtagelsen af rejsereglerne måtte fradragsmuligheden for logi- og forplejningsudgifter antages at være begrænset til ansættelsesforhold på midlertidige arbejdspladser.

Se om selvstændigt erhvervsdrivendes fradrag efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a, for udgifter til rejser i udlandet i LV Erhvervsdrivende, afsnit E.B.3.2.1 Udgifter til rejser i udlandet.

• lønmodtagere,

• Aflønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende (A-indkomstmodtagere),
  
  
• forskere, som modtager tilskudsbevillinger, der er A-indkomst,

• honorarmodtagere (B-indkomstmodtagere) og

• selvstændigt erhvervsdrivende.

Honorarmodtagere, som modtager honorarer, der er B-indkomst, kan efter praksis foretage fradrag for de førnævnte, dokumenterede merudgifter i den personlige indkomst.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan ligeledes fradrage disse udgifter i den personlige indkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, nr. 1 og 11.

Derimod gælder den særlige fradragsbegrænsning på 50.000 kr. i grundbeløb (2010-niveau) for fradrag for rejseudgifter, jf. LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7, og for det specielle fradrag for dobbelt husførelse efter SL (statsskatteloven) § 6. litra a, ikke ved det generelle fradrag for dokumenterede erhvervsmæssige merudgifter til kost mv. og logi efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a. For 2010 -2013 er grundbeløbet for den særlige fradragsbegrænsning ikke reguleret.