A.C.3.1.1 Syge- og ulykkesforsikringer

Det drejer sig typisk om ordninger, hvor forsikrede er en arbejdstager, og hvor ejeren er en arbejdsgiver, som også betaler præmien. Udbetalinger fra ordningen kan enten tilkomme arbejdstageren (den forsikrede) eller arbejdsgiveren.

1. Forsikringer, der kun dækker i arbejdstiden: Præmien er ikke skattepligtig indkomst for den ansatte. Det samme gælder rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdsgiverens tjeneste
2. Forsikringer, der dækker både arbejdstid og fritid: Præmien er den skattepligtige indkomst uvedkommende i de tilfælde, hvor forsikringssummen højst andrager 500.000 kr. I de tilfælde, hvor forsikringssummen overstiger 500.000 kr., skal der foretages en opdeling af præmien, således at den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er indkomstskattefri, mens hele den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i fritiden, skal medregnes til arbejdstagerens indkomst.
   Såfremt forsikringen også dækker f.eks. ægtefælle eller andre familiemedlemmer, er den hertil svarende del af præmien skattepligtig indkomst for arbejdstageren. I de tilfælde, hvor forsikringsselskabet ikke har foretaget en opdeling af præmien som anført, gælder en formodningsregel om, at 50 pct. af præmien vedrører arbejdstiden og 50 pct. af præmien fritiden, jf. skd. 1985.74.387.

Ved fastlæggelsen af forsikringssummen 500.000 kr. ved død eller invaliditet har man lagt til grund, at præmien for fritidsdækningen under en heltidsulykkesforsikring i fareklasse 1 udgør ca. 300 kr. Bagatelgrænsen pristalsreguleres ikke, hvorfor beløbsgrænsen 500.000 kr. heller ikke pristalsreguleres. I praksis er det dog godkendt, at forsikringssummen i indgåede kontrakter med en oprindelig forsikringssum på 500.000 kr. kan forhøjes som følge af en almindelig indeksregulering, uden beskatning af arbejdstageren.

Se i øvrigt SKM2010.146.SR omtalt i afsnit A.C.3.3.1.5 Syge- og ulykkesforsikringer vedrørende en ulykkesforsikring, der skulle dække medarbejderes kørsel mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted.

I en bindende forhåndsbesked ToldSkat Nyt 1993.18.834 (TfS 1993, 461 LR) fandt Ligningsrådet ikke, at den nævnte praksis kunne udvides til også at finde anvendelse på præmier til helårlige syge- og ulykkesforsikringer for bestyrelsesmedlemmer.

Tegnes en fritidssyge- og fritidsulykkesforsikring af en fagforening som ejer og forsikringstager og medlemmerne som forsikrede, må det antages, at præmien skal medtages ved opgørelsen af det enkelte medlems skattepligtige indkomst. Præmiebetalingen må anses som en skattepligtig udlodning fra foreningen og er personlig indkomst hos medlemmet.

Der henvises til TfS 1996, 179 LSR, der omhandlede spørgsmålet, hvorvidt medlemmerne af et fagforbund var indkomstskattepligtige af forbundets løbende præmiebetaling til en fritidsulykkesforsikring for de enkelte medlemmer. Landsskatteretten bemærkede, at uanset det kunne lægges til grund, om forbundet eller det enkelte medlem var ejer af forsikringen i henhold til PBL (pensionsbeskatningsloven) § 56, stk. 1, fandt retten, at medlemmerne var skattepligtige af den af forbundet betalte præmie. Såfremt medlemmet måtte anses for ejer af forsikringen, fulgte beskatningshjemlen af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 56, stk. 1. Såfremt medlemmet ikke kunne anses for ejer, var medlemmet skattepligtig af præmien i henhold til SL (statsskatteloven) § 4, idet der blev lagt vægt på, at der var tale om en privat udgift, bl.a. da udbetalinger fra forsikringer tilkommer medlemmet og ikke fagforbundet. Det gjorde i den sammenhæng ingen forskel, om præmie helt eller delvist oprindeligt hidrørte fra medlemmernes kontingentbetalinger til foreninger.

En særlig form for sygeforsikring er f.eks. en ordning tegnet af en arbejdsgiver med denne som ejer og en eller flere ansatte som forsikrede, når ordningen dækker afholdte udgifter til sygehusophold, lægehjælp m.v., på et privat hospital som følge af den ansattes sygdom. Disse ordninger vil normalt være skattefri efter Ligningsloven § 30, stk. 1, se afsnit A.B.1.9.24 Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter, herunder alkoholafvænning.

For så vidt angår ordninger, der er oprettet med SAS eller Maersk Air som arbejdsgiver, anses de pågældende selskaber for at være ejere af ordningerne. Den skattemæssige behandling af præmien hos piloterne følger derfor de ovenfor under a og b afstukne retningslinier.

Vedrørende en forsikringsordning, der skulle dække det driftstab, som kan opstå i forbindelse med en tandlæges midlertidige arbejdsudygtighed (forsikringen skulle dække såvel klinikejerens som ansatte tandlægers midlertidige erhvervsudygtighed som følge af sygdom og visse ulykkestilfælde) erklærede Skatteministeriets departement, at forsikringen ikke var omfattet af den dagældende PBL (pensionsbeskatningsloven) § 50. Den skattemæssige behandling af præmie- og forsikringsydelser skulle derfor følge statsskattelovens regler. Da forsikringen dækkede selve driftstabet, dvs. en omsætningsnedgang beregnet efter særlige regler, var præmieudgiften fuldt ud fradragsberettiget, hvad enten ydelserne blev udbetalt som et samlet beløb eller som en løbende ydelse. Samme forsikringsydelser forudsattes i øvrigt at være indkomstskattepligtige, jf. skd. 1984.70.435.