| Efter disse regler indtrådte der tidligere afgiftspligt for samtlige kapitalpensionsordninger, hvis én ordning blev udbetalt ved det 60. år eller senere, ved ejerens død eller ved ejerens fyldt 70. år eller første policedag derefter, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 26, stk. 1. De tidligere regler om samtidighedskravet er ophævet med virkning for ordninger ophævet efter den 1. januar 2004. De tidligere regler er nærmere beskrevet i LV 2004-2 afsnit A.C.1.2.4.5.3 De tidligere regler om samtidighedskravet.
Ejere af kapitalpensioner kan efter 1. januar 2004 ophæve deres ordninger successivt med 40 pct. afgift, når betingelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25 er opfyldt. De kan på tilsvarende måde foretage delophævelser af kapitalpensionerne med 40 pct. afgift.
Konsekvensen af en sådan ophævelse eller delophævelse omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk.1, nr. 1 efter det fyldte 60. år (når ordninger oprettet før 1. maj 2007), eller efter opnåelse af efterlønsalderen (når ordningen er oprettet 1. maj 2007 eller senere) , at der ikke er fradragsret for indbetalinger til ejerens øvrige kapitalpensioner i de indkomstår, der følger efter indkomståret for afgiftsberigtigelsen af den første ordning, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, stk. 2, 6. pkt. På samme måde bortfalder bortseelsesretten for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede ordninger, så de medregnes til arbejdstagerens skattepligtige indkomst, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19, stk. 1, 3. pkt.
Hvis der indbetales et beløb på en kapitalpensionsordning, selvom fradragsretten er bortfaldet efter ophævelsen af en anden ordning, kan ejeren vælge at få beløbet tilbagebetalt, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21 A, stk. 1 , 1. pkt. Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21 A, stk. 4. Ejeren kan endvidere vælge at overføre beløbet til en anden eksisterende eller nyoprettet ordning omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) kap. 1 med virkning for det indkomstår, hvor der skulle have været fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingen, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21 A, stk. 1, 2. pkt., stk. 1, 3. pkt.
For indbetalinger foretaget i perioden 1. januar 2010 - 13. april 2010 blev denne begrænsning af fradragsretten ophævet, så der vil der være fradragsret for indbetalinger til nyoprettede eller eksisterende kapitalpensionsordninger, der er foretaget i denne periode, selvom ejeren af ordningen tildligere har fået udbetalt en kapitalpensionsordning med betaling af 40%-afgift. jf. lov nr. 412 af 29.5.2009, § 1 nr. 39. Da ophævelsen af denne regel imidlertid medførte utilsigtede virkninger, idet personer over efterlønsalderen kunne oprette og hæve kapitalpensionsordninger alene med det formål at reducere indkomstgrundlaget og dermed opnå højere sociale ydelser, blev reglen genindført med virkning for indbetalinger foretaget d. 14. april 2010 og senere jf. § 1, nr. 5 og 6 i lov nr. 625 af 11. juni 2010, der indsatte PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18 stk. 2, 6. pkt., og § 19 stk. 1, 3. pkt. Det betyder, at indbetalinger på kapitalpensionsordninger foretaget i perioden 1. januar - 13. april 2010 er omfattet af reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 om bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger, eller fradragsretten i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, stk. 1. og 2 for ejeren egne private indbetalinger, selvom ejeren i et tidligere år har fået udbetalt en kapitalpensionsordning med 40% i afgift efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 1. Indbetalingerne skal dog kunne rummes inden for beløbsgrænsen på 46.000 kr. jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 1.
>For arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger er det Skatteministeriets opfattelse, at der er bortseelsesret efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 for de indbetalinger fra arbejdsgiverens, medarbejderen har erhvervet ret til, som en del af lønnen for en optjeningsperiode, der er påbegyndt inden d. 14. april 2010 jf. SKM2011.255.SKAT.<
Har ejeren af en kapitalpensionsordning ophævet en anden kapitalpensionsordning i indkomståret 2009 eller tidligere mod 40%-afgift jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 1, er der ikke bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19, stk. 1, 2. pkt. eller fradragsret for ejerens indbetalinger på en privat ordning jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, stk.2, 6. pkt. for beløb, der er indbetalt d. 14. april 2010 og senere.
Hvis der indbetales et beløb på en kapitalpensionsordning, selvom fradragsretten er bortfaldet pga. ophævelsen af en anden ordning, kan ejeren vælge at få beløbet tilbagebetalt, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21A, stk. 1, 1. pkt. Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21 A, stk. 4. Ejeren kan i stedet for udbetaling af beløbet vælge at få beløbet overført til en anden eksisterende eller nyoprettet ordning omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) kap. 1 med skattemæssig virkning for det indkomstår, hvor der skulle have været fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingen, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21A, stk. 1, 1. og 2. pkt
Efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 26, stk. 1 kan ejeren ved ophævelse af en kapitalpensionsordning efter opnåelse af efterlønsalderen vælge at betale afgift på 60% efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 28 i stedet for afgiften på 40% jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1. Det bevirker, at ejeren fremover fortsat kan opnå bortseelsesret eller fradragsret for indbetalinger på kapitalpensionsordninger. Har ejeren betalt afgift på 40% ved udbetaling af kapitalpensionsordningen, kan ejeren foretage et omvalg, så længe de gældende frister for genoptagelse og forældelse giver mulighed for det. Ejerens kan ved omvalg indbetale yderligere 20% i afgift direkte til SKAT eller via pensionsinstituttet. Når den yderligere afgift er indbetalt, vil ejeren igen have mulighed for bortseelsesret eller fradrag for indbetalinger på kapitalpensionsordninger se SKM2008.383.SKAT
|