Længstlevende ægtefælle | Succession (dvs. indtræden i afdødes eller dødsboets skattemæssige stilling) kan enten forekomme, hvor den >længstlevende< ægtefælle går i uskiftet bo eller er eneste arving, jf. dødsboskattelovens §§ 58 og 59, eller hvor dødsboet er skattepligtigt, og virksomheden eller aktierne udloddes til den >længstlevende< ægtefælle, jf. dødsboskattelovens §§ 36 og 43. Reglerne i pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 2, tager bl.a. sigte på den situation, hvor den ægtefælle, der har ejet og drevet virksomheden, er afgået ved døden, og den >længstlevende< ægtefælle, som ikke tidligere eller kun i kortere tid har deltaget væsentligt i driften, overtager virksomheden ved succession samt den tilsvarende situation, hvor afdøde har været hovedaktionær, og den >længstlevende< ægtefælle overtager aktiebesiddelsen med succession. Hvor den >længstlevende< ægtefælle er succederet med hensyn til virksomheden eller aktiebesiddelsen, vil ægtefællen også succedere med hensyn til den periode, hvor den afdøde har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller har været hovedaktionær i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed. Den >længstlevende< ægtefælle overtager så at sige den periode, som den afdøde har "optjent" med hensyn til at opfylde 10-års kravet i § 15 A, stk. 2. I tilfælde, hvor boet er skiftet og virksomheden eller aktierne udloddet til den >længstlevende< ægtefælle, kan denne tillige medregne den periode, hvori boet har drevet virksomhed eller været hovedaktionær. Hvis afdøde f.eks. har drevet virksomhed i 7 år forud for det indkomstår, hvor dødsfaldet har fundet sted, kan den >længstlevende< ægtefælle således oprette pensionsordning efter § 15 A, hvis den >længstlevende< ægtefælle har drevet virksomheden videre i 3 år. Hvis den afdøde kun har drevet virksomheden i de sidste 2 år forud for dødsfaldet, skal ægtefællen derimod have drevet virksomheden videre i 8 år efter dødsfaldet for at få adgang til at oprette pensionsordning efter § 15 A. Har ægtefællen selv drevet virksomheden i et længere tidsrum end den afdøde forud for dødsfaldet, er det dette længere tidsrum, der gælder ved opfyldelsen af 10-års kravet. I SKM2002.21.LR havde en landmand frasolgt ca. 19 ha af den samlede ejendom på ca. 21 ha den 18. januar 2001. Landmanden døde den 10. maj 2001. Landmanden havde bagudforskudt indkomstår 1/6 - 31/5. Såfremt den efterlevende ægtefælle overtager boet til hensidden i uskiftet bo, følger det af dødsboskattelovens § 59, stk. 1, 1. pkt., at ægtefællen succederer i afdødes stilling med virkning fra dødsdagen. Hvis afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, succederer den >længstlevende< ægtefælle imidlertid med virkning fra begyndelsen af dødsåret i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden. Dødsåret er i dødsboskattelovens § 96, stk. 2, 1. pkt. defineret som det indkomstår, som afdøde benytter, og hvori dødsfaldet er sket. Dødsåret var således perioden 1/6 2000 - 31/5 2001. Mellemperioden var 1/6 2000 - 10/5 2001. Den der kan indskyde et beløb på en § 15 A-ordning, er den af ægtefællerne, som skal medregne fortjenesten ved salget i den skattepligtige indkomst. Det følger af dødsboskattelovens § 62, at den >længstlevende< ægtefælle skal beskattes af såvel sin egen indkomst som den indkomst, som afdøde havde erhvervet inden dødsfaldet (indkomsten i mellemperioden). Under hensyn hertil fandt Ligningsrådet, at den >længstlevende< ægtefælle, såfremt vedkommende blev hensiddende i uskiftet bo og i øvrigt opfyldte lovens betingelser, kunne indskyde fortjenesten ved landmandens frasalg af de 19 ha jord den 18. januar 2001 på en § 15 A-ordning. |