A.C.1.1.6.2 Kravet til varigheden af virksomheden

Kravet om en periode på mindst 10 år vil være opfyldt også i tilfælde af, at den pågældende f.eks. først har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i form af en personligt drevet virksomhed i 6 år og derpå har været hovedaktionær i 4 år. I et tilfælde, hvor skatteyderen ganske vist havde arbejdet i virksomheden i mere end 10 år bl.a. som medarbejdende ægtefælle eller som ligestillet ægtefælle, kunne PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 A ikke anvendes, idet ægtefællen i 4 af de mellemliggende år havde haft status som lønmodtager i virksomheden, se SKM2008.461.SR

I SKM2002.288.LR spurgte en landmand, om han på baggrund af alvorlig sygdom kunne få dispensation dels fra alderskravet på 55 år, dels fra kravet om mindst 10 års arbejde som selvstændig, således at han kunne få fradrag for indskud på en pensionsordning, hvis indskuddet bestod i hans andel af avancen ved salg af en landbrugsbedrift. Ligningsrådet svarede nej.

I SKM2006.207.SR bekræftede Skatterådet, at en tidligere hovedanpartshaver opfyldte betingelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 A, således at han kunne opnå fradrag for indskud på en pensionsordning, hvis indskuddet bestod af fortjenesten ved salg af en ejendom, der havde været udlejet til et selskab, hvor han tidligere var hovedanpartshaver. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at det er samme virksomhed, der overgik fra aktiv til passiv virksomhed i afhændelsesåret 2005, og at perioden med passiv virksomhed er under 12 måneder.

SKAT har ved offentliggørelsen af det bindende svar supplerende bemærket, at der ved lov nr. 423 af 6. juni 2005 blev ændret på PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 A, stk. 2, således at der skulle være tale om mindst 10 års selvstændig erhvervsmæssig virksomhed inden for de seneste 15 år. Der er ved lovændringen ikke ændret på det forhold, at der på salgstidspunktet skal foreligge en aktiv virksomhed.

Se også SKM2009.220.LSR, ifølge hvilken den erhvervsmæssige virksomhed skal have været drevet umiddelbart forud for det indkomstår, hvori pensionsordningen oprettes.

I SKM2010.287.SR bekræftede Skatterådet, at kravet om mindst 10 år ud af de seneste 15 år skulle regnes i perioden 1994-2008, når pensionsordningen vedrørende salg i 2009 var oprettet i salgsåret.

Reglerne i pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 2, tager bl.a. sigte på den situation, hvor den ægtefælle, der har ejet og drevet virksomheden, er afgået ved døden, og den >længstlevende< ægtefælle, som ikke tidligere eller kun i kortere tid har deltaget væsentligt i driften, overtager virksomheden ved succession samt den tilsvarende situation, hvor afdøde har været hovedaktionær, og den >længstlevende< ægtefælle overtager aktiebesiddelsen med succession.

Hvor den >længstlevende< ægtefælle er succederet med hensyn til virksomheden eller aktiebesiddelsen, vil ægtefællen også succedere med hensyn til den periode, hvor den afdøde har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller har været hovedaktionær i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed. Den >længstlevende< ægtefælle overtager så at sige den periode, som den afdøde har "optjent" med hensyn til at opfylde 10-års kravet i § 15 A, stk. 2. I tilfælde, hvor boet er skiftet og virksomheden eller aktierne udloddet til den >længstlevende< ægtefælle, kan denne tillige medregne den periode, hvori boet har drevet virksomhed eller været hovedaktionær.

Hvis afdøde f.eks. har drevet virksomhed i 7 år forud for det indkomstår, hvor dødsfaldet har fundet sted, kan den >længstlevende< ægtefælle således oprette pensionsordning efter § 15 A, hvis den >længstlevende< ægtefælle har drevet virksomheden videre i 3 år. Hvis den afdøde kun har drevet virksomheden i de sidste 2 år forud for dødsfaldet, skal ægtefællen derimod have drevet virksomheden videre i 8 år efter dødsfaldet for at få adgang til at oprette pensionsordning efter § 15 A. Har ægtefællen selv drevet virksomheden i et længere tidsrum end den afdøde forud for dødsfaldet, er det dette længere tidsrum, der gælder ved opfyldelsen af 10-års kravet.

I SKM2002.21.LR havde en landmand frasolgt ca. 19 ha af den samlede ejendom på ca. 21 ha den 18. januar 2001. Landmanden døde den 10. maj 2001. Landmanden havde bagudforskudt indkomstår 1/6 - 31/5. Såfremt den efterlevende ægtefælle overtager boet til hensidden i uskiftet bo, følger det af dødsboskattelovens § 59, stk. 1, 1. pkt., at ægtefællen succederer i afdødes stilling med virkning fra dødsdagen.

Hvis afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, succederer den >længstlevende< ægtefælle imidlertid med virkning fra begyndelsen af dødsåret i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden. Dødsåret er i dødsboskattelovens § 96, stk. 2, 1. pkt. defineret som det indkomstår, som afdøde benytter, og hvori dødsfaldet er sket. Dødsåret var således perioden 1/6 2000 - 31/5 2001. Mellemperioden var 1/6 2000 - 10/5 2001.

Den der kan indskyde et beløb på en § 15 A-ordning, er den af ægtefællerne, som skal medregne fortjenesten ved salget i den skattepligtige indkomst. Det følger af dødsboskattelovens § 62, at den >længstlevende< ægtefælle skal beskattes af såvel sin egen indkomst som den indkomst, som afdøde havde erhvervet inden dødsfaldet (indkomsten i mellemperioden). Under hensyn hertil fandt Ligningsrådet, at den >længstlevende< ægtefælle, såfremt vedkommende blev hensiddende i uskiftet bo og i øvrigt opfyldte lovens betingelser, kunne indskyde fortjenesten ved landmandens frasalg af de 19 ha jord den 18. januar 2001 på en § 15 A-ordning.