S.I.4.5 Opgørelsen af selskabets/koncernens aktiver (SEL § 11 B, stk. 5)

Det følger af stk. 5, at den skattemæssige værdi af selskabets aktiver opgøres ved indkomstårets udløb. Afskrivningsberettigede aktiver indgår med den nedskrevne værdi. Aktiver, der ikke er afskrivningsberettigede, indgår med anskaffelsessummen tillagt udgifter til forbedringer. Aktier m.v. omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven), jf. dog stk. 6, fordringer og finansielle kontrakter omfattet af KGL (kursgevinstloven) samt præmieobligationer og likvide midler medregnes ikke ved opgørelsen af selskabets aktiver. Til aktiverne medregnes nettoværdien af igangværende arbejder for fremmed regning. Værdien af igangværende arbejder, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen i det omfang, hvormed værdien overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.). Ved opgørelsen af selskabets aktiver medregnes fremførselsberettigede underskud efter LL (ligningsloven) § 15. Der medregnes de underskud, der ville være fremførselsberettigede ultimo indkomståret uden indkomstårets fradragsbeskæring efter stk. 1 og § 11 C. De underskud, der medregnes ved aktivopgørelsen, er således de fremførselsberettigede underskud ultimo indkomståret uden indkomstårets rentebeskæring som følge af renteloftet og EBIT-reglen.

Ved opgørelsen af et selskabs aktiver medregnes den regnskabsmæssige værdi af finansielt leasede aktiver hos leasingtageren. Leasinggiveren medregner ikke finansielt udleasede aktiver. Ved finansiel leasing mellem sambeskattede selskaber, jf. § 31 eller § 31 A, anvendes den skattemæssige værdi i stedet for den regnskabsmæssige værdi. Aktiver, der er omfattet af beskatning efter tonnageskatteloven, medregnes ikke. Aktiver, der er indskudt af udenlandske koncernforbundne enheder, jf. § 31 C, medregnes kun, i det omfang aktiverne forbliver i selskabet i mindst 2 år. Aktiverne medregnes dog altid, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter § 31 A.

Renteloftet i stk. 1 beregnes på grundlag af den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ved indkomstårets udløb. Ved opgørelsen anvendes den skattemæssige værdi efter årets afskrivninger.

Renteloftet fastsættes således på baggrund af de nedskrevne værdier på afskrivningsberettigede aktiver. Dette gælder også bygninger og installationer m.v. Dette medfører, at når der foretages afskrivninger begrænses grundlaget for rentefradraget. Dette skyldes princippet om, at skattemæssigt er der kun behov for at finansiere udgifter, der (endnu) ikke er trukket fra med nedsættelsen af skatten til følge. Den indkomst, der opnås fradrag i som følge af afskrivningen, burde jo bruges til at afdrage gælden med eller til reinvestering i driftsmidler. Sker dette ikke, kan man sige, at gælden ikke længere vedrører driften.

Ved at anvende skattemæssige værdier forhindres således, at der opnås dobbeltfradrag for forrentning af lån optaget til erhvervelse af driftsmidler ved både at give fradrag for afskrivninger, der måtte overstige værdiforringelsen, og fuldt rentefradrag på lån, som er optaget til erhvervelse af aktiverne og som ikke indfries i takt med erhvervelsen af indtægterne af aktiverne.

Aktiver, der ikke er afskrivningsberettigede, indgår med anskaffelsessummen. Udgifter til forbedring af aktivet anses for at være en del af anskaffelsessummen

Fremførselsberettiget underskud efter LL (ligningsloven) § 15 (ultimo indkomståret) forhøjer loftet for rentefradrag, idet behovet for finansiering af driftsunderskud er til stede på lige fod med investering i driftsaktiver. Der medregnes de underskud, der ville være fremførselsberettigede uden fradragsbeskæring efter §§ 11 B og 11 C.

Når der er tale om sambeskattede selskaber, skal aktiverne beregnes konsolideret som om koncernen var et selskab. Sambeskatningsreglerne kan medføre, at der kan være særunderskud, der kun kan benyttes af selskabet selv eller af dele af koncernen (såkaldt sub-sambeskatning). Sådanne underskud indgår i beregningen af aktiverne på lige fod med andre underskud, der kan anvendes af alle selskaberne i sambeskatningen.

Ved beregningen af fremførselsberettigede underskud reduceres tidligere års underskud med årets samlede positive nettoindkomst i de sambeskattede selskaber før fradragsbeskæring (dvs. inkl. nettofinansieringsudgifter). Er den samlede nettoindkomst (inkl. nettofinansieringsudgifter) negativ indgår tidligere års underskud fuldt ud.

Eksempel 1: Koncernen består af to selskaber A og B, der sambeskattes.

Den samlede nettoindkomst (inkl. nettofinansieringsudgifter) er på 5. I denne situation er der dermed et fremførselsberettiget underskud fra tidligere år på 5, som ikke udnyttes. Dette underskud på 5 vil indgå i loftet på lige fod med de øvrige aktiver, dvs. aktivmassen bliver på 505.

Eksempel 2: Koncernen består af to selskaber A og B, der sambeskattes.

I denne situation er der intet fremførselsberettiget underskud fra tidligere indkomstår. Underskuddet på 5 i indkomståret medregnes. Aktivmassen bliver derfor på 505.

For så vidt angår finansielt leasede aktiver, så medregner leasingtageren (den regnskabsmæssige) værdi af det leasede aktiv som et skattemæssigt aktiv. Leasinggiveren medregner til gengæld ikke finansielt leasede aktiver. Ved koncernintern finansiel leasing, hvor såvel leasingtageren som leasinggiveren indgår i sambeskatningen og den samlede opgørelse, indgår aktivet således kun i opgørelsen af aktivmassen én gang - hos leasingtageren. I disse tilfælde anvendes den skattemæssige værdi (det vil for afskrivningsberettigede aktiver sige den nedskrevne værdi) i stedet for den regnskabsmæssige værdi. Herved undgås, at leasinggiveren kan afskrive uden betydning for loftets størrelse.

Aktier m.v. omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) medregnes ikke ved opgørelsen af selskabets aktiver. I det omfang afkastet (avancer/tab og udbytter) af aktierne er skattepligtige, modregnes det i nettofinansieringsudgifterne.

Fordringer og finansielle kontrakter omfattet af KGL (kursgevinstloven) samt præmieobligationer og likvide midler medregnes ikke ved opgørelsen af selskabets aktiver. Dette skyldes, at der er tale om en nettoopgørelse - til gengæld modregnes renteindtægterne i renteudgifterne. Dette gælder også næringsfordringer for pengeinstitutter m.fl., idet renteindtægterne medregnes i nettofinansieringsopgørelsen.

Det forhold, at fordringer ikke medregnes i aktivmassen medfører, at der ikke kan opnås ekstra rentefradrag ved at indskyde nul-procent-obligationer eller lignende i selskabet for lånte midler, hvor der løbende betales renter på lånet. Der kan således ikke opnås en skatteudskydelse som følge af fradrag for rentebetalinger på lån optaget til erhvervelse af fordringer, der ikke giver et løbende afkast, men alene en gevinst ved afståelse.

Opgørelsen af igangværende arbejder for fremmed regning bygger på retserhvervelsesprincippet. Dette medfører, at udgifter afholdt under arbejdets gang ikke kan udgiftsføres, men skal aktiveres som værdi af igangværende arbejder, og at acontobetalinger ikke skal indtægtsføres, men skal passiveres. Det kan være nødvendigt at lånefinansiere udgifterne til igangværende arbejder, i det omfang der ikke er modtaget acontobetalinger. Igangværende arbejder for fremmed regning medregnes til aktiverne, i det omfang arbejderne er aktiveret og der ikke er modtaget acontobetalinger, dvs. nettoværdien.

Fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen, uanset hovedreglen om at fordringer ikke indgår i aktivmassen.

Værdien af igangværende arbejder, næringsaktiver, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og andre næringsaktiver samt tjenesteydelser (varedebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen, i det omfang hvormed værdien overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og andre næringsaktiver samt tjenesteydelser (varekreditorer m.v.). Alene lagerbeskattede næringsaktier medregnes. Til aktiverne medregnes anskaffelsessummen på terminskontrakter m.v., som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, jf. stk. 4, nr. 3, 4.-5. pkt. Denne bestemmelse (SEL (selskabsskatteloven) § 11 B, stk. 5, 6. pkt.) er ændret med virkning fra og med indkomståret 2008. Selskaber kan dog vælge at anvende SEL (selskabsskatteloven) § 11 B, stk. 5, 6.-8. pkt., som affattet efter ændringerne med L 23 2008-09 fra og med den 1. juli 2007.

Ændringen betyder, at fordringer erhvervet ved salg af "rene" tjenesteydelser og indgår i aktivopgørelsen. Der ses i denne forbindelse ikke at være grund til at gøre forskel på salg af varer og salg af tjenesteydelser.

Det er med ændringen desuden præciseret, at opgørelsen også omfatter fordringer og gæld ved henholdsvis salg og køb af næringsaktiver, f.eks. næringsejendomme, der ikke omfattes af begrebet vare i varelagerloven. Det bemærkes, at næringsaktiver i denne sammenhæng ikke omfatter næringsaktiver, som ikke medregnes i aktivmassen.

Endelig betyder ændringen af bestemmelsen, at anskaffelsessummen, at anskaffelsessummen for finansielle kontrakter (terminskontrakter m.v.), som er undtaget fra nettofinansieringsudgifterne efter § 11 B, stk. 4, nr. 3, 4. pkt., idet de tjener til sikring af driften, skal indgå i opgørelsen af aktivmassen i stk. 5 på lige fod med andre driftsaktiver.