S.I.4.4 Nettofinansieringsudgifter (SEL § 11 B, stk. 4)

Af stk. 4 følger, at selskabets nettofinansieringsudgifter består af en eventuel negativ sum af følgende indtægter og udgifter:

1
Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter. Renteindtægter fra varedebitorer m.v. og renteudgifter til varekreditorer m.v. indgår dog ikke, idet varedebitorer fratrukket varekreditorer indgår i aktivopgørelsen efter stk. 5.

2
Provisioner og lign., der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og tilsvarende skattepligtige provisioner m.v. Nr. 2 er ændret med virkning fra og med indkomståret 2009. Der er dog alene tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen.

3
Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af KGL (kursgevinstloven). Gevinst og tab på varekreditorer og varedebitorer medregnes ikke. Nr. 3, 2. pkt., er ændret med virkning fra og med indkomståret 2009. Tab og gevinst på udlån medregnes ikke, når den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering og medkontrahenten ikke er koncernforbundet, jf. § 31 C. Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, herunder i sambeskattede selskaber, medregnes ikke. Gevinst og tab på terminskontrakter m.v. medregnes dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. § 31 C, eller hvis der er tale om en valutakursterminskontrakt m.v.

Tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, medtages således ikke. Herved undtages de situationer, hvor debitor ikke kan betale for f.eks. varer leveret af kreditor på kredit. I disse tilfælde kan kurstabet ikke sidestilles med en renteudgift. Den eventuelle modstående gevinst elimineres, når medkontrahenten er koncernforbundet efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 C.

Gevinster og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, medregnes ikke. De medregnes dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering eller hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 31 C. Hvis et selskab eksempelvis indgår en kontrakt, hvorefter det sikrer sig mod stigende oliepriser, vil det beløb, der kommer til udbetaling i tilfælde af stigende oliepriser, ikke være en finansieringsindtægt. Sådanne kontrakter dækker i realiteten over selskabets styring af de kommercielle risici - og ikke over en finansieringsindtægt eller -udgift.

Det er alene terminskontrakter m.v. vedrørende driftsindtægter og driftsudgifter, der omfattes af undtagelsen. Kontrakter vedrørende anlægsaktiver er således ikke undtaget. Kontrakter vedrørende valuta er heller ikke undtaget. Disse kontrakter, som ikke er undtaget, vil være omfattet af muligheden for fremførsel af kurstab efter stk. 9.

I visse store koncerner er f.eks. koncernens afdækningsopgaver vedrørende varekøb og varesalg centraliseret i et særligt finansselskab. Det betyder, at det er finansselskabet, der foretager afdækningerne hos tredjemand i markedet. Det er derfor i bestemmelsen præciseret, at undtagelsen også gælder gevinst og tab på terminskontrakter til sikring af driftsindkomst i et sambeskattet selskab.

4
En beregnet finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger medregnes hos leasingtager, mens leasinggiver medregner en beregnet finansieringsindtægt.

Ved finansielt leasede aktiver forstås aktiver, der efter de internationale regnskabsregler anses for at være finansielt leasede, jf. IAS 17.

For at sikre, at lån ikke erstattes med finansiel leasing, medregnes »rentedelen« af leasingsydelserne ved beskæringen af nettofinansieringsudgifterne. Rentedelen medregnes som finansieringsindtægt hos leasinggiveren og som finansieringsudgift hos leasingtageren. Det er ikke et ultimativt krav, at finansieringsindtægt hos leasinggiveren er opgjort til det samme beløb som finansieringsudgift hos leasingtageren. Det vil dog kunne dog være et punkt i dokumentationen af, at der er tale om den rigtige rentesats. Såfremt rentefradragsloftet medfører en rentebeskæring, vil der kunne ske en beskæring af leasingtagerens leasingbetalinger, dog maksimalt rentedelen af leasingbetalingen.

Lånerenten vil skulle fastsættes på samme måde som i de internationale regnskabsregler, jf. IAS 17. Leasingaftalens interne rentefod er den rente, minimumsleasingydelserne og den ikke-garanterede restværdi skal tilbagediskonteres med for at være lig med det samlede beløb af det leasede aktivs dagsværdi ved aftaleindgåelsen og leasinggiverens direkte startomkostninger. Den ikke-garanterede restværdi er den del af det leasede aktivs restværdi (anslået ved aftalens indgåelse), der ved leasingperiodens ophør ikke er garanteret af leasingtager.

Hvis den interne rentefod ikke kan opgøres pålideligt, benyttes leasingtagerens marginale lånerente, dvs. den rente, som leasingtageren skulle betale ved over en tilsvarende periode og med tilsvarende sikkerhed at låne tilstrækkelige midler til at købe aktivet.

Lånerenten kan selvfølgelig efterprøves af skattemyndigheden. Leasingtageren og -giveren skal kunne sandsynliggøre lånerenten.

Afgrænsningen af finansiel leasing i den internationale regnskabsstandard (IAS 17) anvendes som definition på finansiel leasing. En leasingkontrakt vil normalt blive klassificeret som finansiel, når:

• Ejendomsretten overføres til leasingtager ved udløbet af kontrakten.
• Leasingtager har en køberet, som ved indgåelse af kontrakten forventes at være så fordelagtig, at det synes rimeligt sikkert, at den vil blive anvendt.
• Nutidsværdien af minimumsleasingydelserne ved aftalens indgåelse er større end eller i det væsentlige lig med dagsværdien af det leasede aktiv.
• Leasingkontrakten løber over størstedelen af aktivets økonomiske levetid.
• Leasingkontrakten omhandler et specielt aktiv, som kun leasingtager kan udnytte, medmindre der foretages væsentlige ændringer af aktivet.

Herudover kan en række forhold (enkeltvis eller samlet) indikere finansiel leasing. Det kan være tilfældet:

• Hvis leasingtager kan ophæve kontrakten, men i den forbindelse skal bære det tab, der måtte opstå herved for leasinggiver.
• Hvis tab og gevinster fra værdiændringer i restværdien af aktivet tilfalder leasingtager.
• Hvis leasingtager har mulighed for at forlænge leasingperioden til en leje væsentligt under markedslejen.

Med denne definition af nettofinansieringsudgifter er det tilstræbt, at der ikke vilkårligt kan foretages en »omkvalificering« af andre indtægter/udgifter til nettofinansieringsudgifter eller omvendt. Det kan særligt bemærkes, at sammensatte finansielle instrumenter kan give et resultat svarende til renter, men da finansielle kontrakter, som er omfattet af kursgevinstloven, medregnes, kan der ikke via finansielle instrumenter opnås nogen fordele i forhold til en mere simpel finansiering.

Hertil kommer, at der mellem parter med fælles skattemæssig interesse eller som ikke har modstående interesser (hvad enten parterne er koncernforbundne eller ej) kan foretages en omkvalificering i overensstemmelse med, hvad der ville være aftalt, hvis der havde været modstående interesse. Det kan ikke med skatteretlig virkning aftales, at man f.eks. køber varen til en højere pris end kontantprisen, men uden renter, hvis betaling først skal ske senere. I modsat fald ville loftet for rentefradrag kunne omgås. Ved betaling senere end levering skal der beregnes renter, hvis der ikke er tale om et normalt markedsvilkår.

Tilsvarende kan andre indtægter heller ikke vilkårligt konverteres til renteindtægter, selv om der måtte være en interesse heri, når loftet er aktivt. En konvertering af varens eller ydelsens pris til renter kan således ikke finde sted, idet renten skal relatere sig til den tidsmæssige udstrækning af den periode og omfanget af den kapital, der er stillet til rådighed.

5
Skattepligtig fortjeneste og udnyttede tab ved afståelse af aktier m.v. omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) samt skattepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer omfattet af LL (ligningsloven) § 16 B. Er summen efter 1. pkt. negativ, medregnes den ikke, men fremføres til modregning i efterfølgende indkomstår. 1. pkt. omfatter ikke afkast af lagerbeskattede næringsaktier omfattet af stk. 5, 7. pkt. Nr. 5, 2. og 3. pkt., er indsat med virkning fra og med indkomståret 2008. Opgørelsen af nettofinansieringsudgifter indeholder tillige summen af skattepligtige aktieavancer og fradragsberettigede aktietab samt skattepligtige udbytter. Afståelsessummer omfattet af LL (ligningsloven) § 16 B medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. Dette skal ses i sammenhæng med bestemmelsens formål - beskæring af fradragsretten for finansieringsudgifter i det omfang, de ikke vedrører driften. Beskæringen gælder derfor for finansieringsudgifter, der finansierer skattefrie indkomster. Afkastet af aktier vil normalt være skattefrit for selskaber. Det gælder dog ikke undtagelsesfrit. Selskaber er skattepligtige af avancer på næringsaktier og på andre aktier ejet i mindre end tre år samt af udbytter, når ejerandelen er mindre end 10 pct. (15 pct. i 2007 og 2008) af aktiekapitalen. Den skattepligtige nettoaktieindkomst modregnes derfor i nettofinansieringsudgifterne. Aktietab indgår først i nettofinansieringsudgifterne, når de modregnes i aktiegevinster.

Aktietabene indgår således først, når de rent faktisk udnyttes ved modregning. Det er først på dette tidspunkt, at de reelt bliver »fradragsberettigede«. Tab på aktier bør ikke føre til fradragsbegrænsning, hvis de blot resulterer i et fremførselsberettiget tab. Der bliver således reelt tale om en »nettoopgørelse« af aktiegevinsterne plus udbytterne, der modregnes i nettofinansieringsudgifterne.

6
Uanset nr. 1-5 indgår finansieringsindtægter og -udgifter, der medregnes som følge af CFC-beskatning i § 32 eller som følge af genbeskatning efter § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005, ikke i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter.

Indkomst, der beskattes som følge af skyggesambeskatning (§ 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005), anses ikke for at være finansieringsindkomst, selvom datterselskabets indtægt er f.eks. en renteindtægt. CFC-indkomst og skyggegenbeskatning indgår således ikke i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne.

I SKM2008.240.DEP har Skatteministeriet kommenteret en henvendelse fra FSR vedrørende lov nr. 540 af 6. juni 2007 (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.), herunder vedrørende SEL (selskabsskatteloven) § 11 B, stk. 4.