S.C.1.2.2.8 Gældskonvertering | Efter LL (ligningsloven) § 15, stk. 2, sidestilles gældsnedsættelse med hel eller delvis konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer, jf. S.C.1.2.2.7. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen. Bestemmelsen gælder såvel, hvor der er tale om en tvangsakkord som ved en samlet ordning, jf. LL (ligningsloven) § 15, stk. 3. Se afsnit S.C.1.2.2.11 Frivillig akkord/samlet ordning. |
|
Fordringens kursværdi | Fordringens kursværdi skal beregnes på grundlag af det provenu, som kreditor kunne have fået, såfremt debitorselskabet var blevet likvideret på tidspunktet for konverteringen. Provenuet er det overskud, der kan opnås, hvis alle virksomhedens aktiver sælges til handelsværdien, således som denne er, hvis salget sker på en gang. Værdien af en virksomheds aktiver, når virksomheden likviderer på en gang, kan således efter omstændighederne være lavere end værdiansættelsen ved fortsat drift. Ved opgørelsen af provenuet ses bort fra likvidationsomkostninger. Det påvirker kursværdien af den konverterede fordring, hvis der er andre krav, der i tilfælde af en tænkt likvidation også skulle fyldestgøres af provenuet. Det har i den sammenhæng betydning, hvilken plads den konverterede fordring ville indtage i konkursordenen, herunder om virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for andre krav. Hvis de foranstillede krav overstiger værdien af virksomhedens aktiver, er fordringens kursværdi 0. Krav på den selskabsskat, som et tænkt salg af virksomhedens aktiver til handelsværdien måtte udløse, skal ikke medregnes som et krav på virksomheden, der nedsætter den konverterede fordrings kursværdi, da det anførte skattekrav ikke ville være omfattet af en eventuel tvangsakkord. Derimod medregnes ikke-betalte skatter vedrørende de indkomstår, der er afsluttet inden konverteringen, som krav mod virksomheden, der nedsætter den konverterede fordrings kursværdi. . |
|
Eksempel 1 | Følgende eksempel illustrerer begrænsningen af underskudsfremførslen, hvis en frivillig akkord munder ud i, at der også foregår en konvertering af en hovedaktionærs fordring til aktier.| Bankindestående | 1.000.000 kr. | | Gæld til hovedaktionær i hans egenskab af simpel kreditor | 2.000.000 kr. | | Gæld til andre simple kreditorer | 300.000 kr. |
Gælden til hovedaktionæren eftergives imod udlevering af aktier og kontant betaling af 400.000 kr. Betalingen på 400.000 kr. betyder, at det, der kaldes den konverterede fordring, nedsættes til 1.600.000 kr. Det gælder uanset, om den kontante betaling sker umiddelbart før eller efter udleveringen af aktier. Øvrige kreditorer bliver betalt fuldt ud. Til kontant betaling af hovedaktionær og andre simple kreditorer bruges altså 700.000 kr. af bankindeståendet. Det medfører følgende:
| Bankindestående | 300.000 kr. | | Gæld til hovedaktionær i hans egenskab af simpel kreditor | 1.600.000 kr. | | Gæld til andre simple kreditorer | 0 kr. | | Gældseftergivelsen har følgende omfang: | | | Fordringens pålydende | 1.600.000 kr. | | Fordringens kursværdi | 300.000 kr. | | Gældseftergivelse (underskudsbegrænsning) | 1.300.000 kr. |
|
|
Eksempel 2 | Hvis de i eksempel 1 nævnte andre simple kreditorer ikke var blevet betalt ud i forbindelse med konverteringen, ville følgende gælde:| Bankindestående | 600.000 kr. | | Gæld til hovedaktionær (fordringens pålydende) | 1.600.000 kr. | | Gæld til andre simple kreditorer | 300.000 kr. | | Fordringens kursværdi (600.000 kr. x 16/19) | 505.263 kr. | | Gældseftergivelse (underskudsbegrænsning) | 1.094.737 kr. | | | |
|
|
