| Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber og sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A (ændringen vedr. de sambeskattede selskaber har virkning for gevinst og tab, der realiseres den 13. december 2006 eller senere), skal efter KGL (kursgevinstloven) § 8 ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, når det långivende selskab efter KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 1, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Se afsnit S.C.1.2.2.3.1 Tab på koncernfordringer - KGL § 4.
Beskatning sker dog i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på det tidspunkt, gælden eftergives, medmindre debitor er skattefri af tilskud ydet af kreditor efter selskabsskattelovens § 31 D (ændringen vedr. selskabsskattelovens § 31 D har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2007 eller senere). Det vil sige, at der sker beskatning af den del af gældseftergivelsen, som udgør forskellen mellem gældens aktuelle værdi og det beløb, hvortil gælden nedskrives. Gældseftergivelsen anses i så fald som et skattepligtigt tilskud, jf. SL (statsskatteloven) § 4. I visse situationer vil det dog kunne betegnes som udlodning. Vurderingen sker på samme måde som ved gældseftergivelse efter KGL (kursgevinstloven) § 24, jf. afsnit S.C.1.2.2.5 Gevinst på gæld som følge af akkord m.v. - KGL § 24.
Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om der er tale om gevinst på gæld til et kreditorselskab, der er undergivet dansk skattepligt, eller om gevinst på gæld til et udenlandsk kreditorselskab, eller et sambeskattet selskab, og et selskab, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens § 31 A (ændringen vedr. de sambeskattede m.v. har virkning for gevinst og tab, der realiseres den 13. december 2006 eller senere). Når kreditorselskabet ikke er skattepligtigt til Danmark, stilles der dog to krav for, at debitorselskabet kan opnå skattefritagelse.
For det første kræves det, at kreditorselskabet ikke ville have fradragsret for tabet på fordringen efter reglen i KGL (kursgevinstloven) § 4, hvis kreditorselskabet havde været skattepligtig til Danmark. Dette betyder, at der stilles samme krav til tilknytningen mellem kreditor- og debitorselskabet og til fordringens karakter, uanset om kreditor er udenlandsk eller dansk. Der henvises i den forbindelse til afsnit S.C.1.2.2.3.1 Tab på koncernfordringer - KGL § 4.
Det kræves for det andet, at kreditorselskabet ikke har fradragsret for tabet på fordringen. Reglen om, at debitorselskabet ikke beskattes af gevinsten på gælden, er begrundet med, at der skal være en symmetri mellem kreditors manglende fradragsret og den skattemæssige behandling af debitor. Hvis kreditorselskabet efter udenlandske regler kan fradrage tabet, bør debitor også beskattes af gevinsten. Kravet om manglende fradragsret hos kreditor for tabet på fordringen er derfor udformet således, at det afgørende er, om kreditor efter de regler, som finder anvendelse, vil kunne fradrage et tab af den pågældende type. Debitorselskabet vil således blive beskattet af gældseftergivelsen, hvis de udenlandske skatteregler, som finder anvendelse, åbner mulighed for fradrag for tabet, uanset om kreditor i det konkrete tilfælde ikke kan udnytte eller faktisk ikke udnytter fradragsretten, f.eks. fordi kreditorselskabet ingen indtægter har at fradrage tabet i, eller fordi kreditorselskabet vælger ikke at fradrage tabet. Ved bedømmelsen af, om kreditorselskabet har fradragsret efter de udenlandske regler, er det afgørende, hvorvidt kreditorselskabet i forbindelse med den faktisk gennemførte disposition har fradragsret for tabet, jf. TfS 1998, 383 DEP. Skattefriheden for debitorselskabet er efter § 8, 3. pkt., betinget af, at debitorselskabet godtgør, at det udenlandske kreditorselskab ikke har fradragsret for tabet. Debitorselskabet har således bevisbyrden for, at det udenlandske kreditorselskab ikke har fradragsret. F.eks kan debitorselskabet indhente en erklæring fra kreditorselskabets skattemyndighed om, at kreditorselskabet ikke har fradragsret og rent faktisk heller ikke har fratrukket beløbet. En sådan indhentet erklæring vil kunne anses for tilstrækkelig dokumentation. I SKM2005.367.LSR fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at skattefriheden efter KGL (kursgevinstloven) § 8 var opfyldt. Klager fremlagde i sagen kopi af det udenlandske regnskab, den udenlandske selvangivelse, en udtalelse om de resultatmæssige konsekvenser og et memo om, at det udenlandske selskab ikke har et skattemæssigt fradrag.
>Se det bindende svar SKM2010.32.SR, hvor et dansk selskabs gæld til et schweizisk søsterselskab påtænktes eftergivet helt. Det danske selskab og dets schweiziske søsterselskab havde et cypriotisk moderselskab, og selskaberne var således omfattet af direktiv 90/430/EØF. På eftergivelsestidspunktet havde gælden en kursværdi på 100 for søsterselskabet (kreditor), idet selskabets (debitors) formue var positiv. Det var forudsat, at det schweiziske søsterselskab ikke kunne fratrække tabet. Da gælden påtænktes nedsat til et mindre beløb end værdien for kreditor, ville eftergivelsen have været skattepligtig, hvis reglen om skattefrit tilskud ikke fandt anvendelse. Idet der var tale om selskaber, der kunne sambeskattes efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, fandt reglen om skattefrit tilskud anvendelse, og selskabet var derfor ikke skattepligtig af eftergivelsen.<
KGL (kursgevinstloven) § 8 er ved lov nr. 430 af 26. juni 1998, § 2 ændret med virkning fra og med indkomståret 2000. Således finder KGL (kursgevinstloven) § 8 tilsvarende anvendelse, hvor et selskab efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 2, stk. 3, nr. 5, ikke kan (dansk) eller vil kunne (udenlandsk) fradrage det tilsvarende tab på fordringen.
For selskaber der anvendte reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra og med indkomståret 1999, har ændringen dog virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 430 af 26. juni 1998.
En eventuel skattefrihed efter KGL (kursgevinstloven) § 8 er uden betydning for adgangen til at fremføre skattemæssige underskud efter LL (ligningsloven) § 15.
KGL (kursgevinstloven) § 8 har som udgangspunkt først virkning for gæld, der påtages den 29. maj 1991 eller senere. For ikke-næringsskattepligtige selskaber gælder dog den undtagelse, at KGL (kursgevinstloven) § 8 tillige har virkning for gevinst på gæld i danske kroner, der ikke angår skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, og som realiseres den 27. december 1990 eller senere, jf. KGL (kursgevinstloven) § 41, stk. 1, 2. pkt. For en definition af ikke-næringsskattepligtige selskaber henvises til afsnit S.C.1.2.2.3.1 Tab på koncernfordringer - KGL § 4.
I SKM2002.32.LR ønskede et andelsbeskattet moderselskab at rekonstruere et datterselskab ved gældseftergivelse . Ligningsrådet fastslog først og fremmest, at andelsbeskattede selskaber er omfattet af koncerndefinitionen i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Dernæst afgjorde Ligningsrådet, at en gældseftergivelse ville være skattefri for datterselskabet, men ville medføre underskudsbegrænsning. |
