E.I.4.1.1.3 Virksomhedens indtjening og kundekreds skal kunne begrunde eksistensen af goodwill

Det er herudover en betingelse, at virksomhedens indtjening skal kunne begrunde eksistensen af goodwill. Dette antages at være tilfældet, når der er knyttet en særlig kundekreds til virksomheden. Hvis forventningen om en fremtidig indtjening ikke knytter sig til en oparbejdet kundekreds eller forretningsforbindelser, kan der ikke antages at være knyttet goodwill til overdragelsen af en virksomhed, jf. SKM2005.274.HR (tidligere SKM 2002.509.VLR) Dommen er omtalt i afsnit E.I.4.1.1 Hvad er skatteretlig goodwill?.

Der er ikke knyttet en særlig kundekreds til virksomheden, når f.eks. en svineproducent sælger direkte til slagteriet, eller når salg af skind sker gennem de danske pelsauktioner, jf. TfS 1987, 439 LSR. Det må bero på en konkret vurdering, hvorvidt der kan fastsættes goodwill, når der er personsammenfald mellem virksomheden og kunden.

En dambruger med ørredproduktion havde omdannet den hidtil personlige virksomhed til et anpartsselskab. Landsskatteretten fandt, at der måtte antages at have foreligget en goodwill ved omdannelsen og godkendte det selvangivne beløb. Der var bl.a. henset til oplysningerne om afsætningskanaler og prisdannelser på ørreder, herunder at handelen med ørreder sker ved individuelt salg og ikke på auktion, TfS 1991, 344 LSR.

I en bindende forhåndsbesked, svarede Ligningsrådet, at der skulle beregnes en goodwillværdi i forbindelse med et gartneris overdragelse til et af gartneren ejet selskab. Ligningsrådet henså ved sit svar bl.a. særligt til karakteren af gartneriets kundekreds og sammensætningen heraf. Landsskatteretten fandt imidlertid ikke, at der var knyttet en sådan kundekreds til gartneriet, som kunne begrunde goodwill. Landsskatteretten lagde ved sin vurdering til grund, dels at der hos aftagerne ikke blev lagt vægt på produkternes oprindelse, dels at en meget stor del af gartneriets produkter blev afsat via et elektronisk auktionssystem, hvor det pågældende gartneri alene kunne identificeres ved et registreringsnummer, TfS 1999, 352 LSR (tidligere TfS 1998, 630 LR).

Et selskab ønskede i forbindelse med et generationsskifte at overdrage sin virksomhed til et nyt selskab. 93 pct. af selskabets omsætning stammede fra forhandling af et kendt og indarbejdet bilmærke, mens den resterende omsætning stammede fra serviceydelser, reparationsvirksomhed, m.v. Ligningsrådet blev i forbindelse med overdragelsen spurgt om goodwillværdien. Ligningsrådet svarede, at den goodwill, der knyttede sig til salget af det pågældende kendte bilmærke ikke kunne anses for at tilhøre selskabet. Der blev herved lagt vægt på, at selskabet ikke uden grossistens samtykke kunne overdrage retten til forhandling af det pågældende bilmærke. Efter en konkret vurdering fandt Ligningsrådet, at beregningen af goodwill kunne baseres på 20 pct. af selskabets omsætning, idet rådet anførte, at det ikke kunne antages, at goodwill knyttet til salg af nye biler af det pågældende mærke alene tilhørte grossisten samt det forhold, at en bilkøbers valg af et bestemt mærke også kan skyldes, at bilen ønskes købt hos en bestemt forhandler, jf. TfS 2000, 392 LR.

I SKM2004.174.LR var et anpartsselskabs eneste aktivitet at eje andele i associerede selskaber. Selskabet havde ingen selvstændig driftsmæssig aktivitet, og havde dermed heller ingen kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende. Ligningsrådet fandt således, at der ikke var forhold i selskabet, der kunne begrunde eksistensen af skattemæssig goodwill.

I SKM2009.18.SR fandt Skatterådet, at overdragelse af kundeportefølje ikke medførte beskatning af goodwill i form af den kundekreds, der var knyttet til et selskab som følge af et samarbejde med et andet koncernselskab i henhold til 3 aftaler. Det var desuden Skatterådets vurdering, at opsigelse af de 3 aftaler mellem de to koncernforbundne selskaber ikke i sig selv gav anledning til beskatning af gevinst ved opgivelse af immaterielle rettigheder i form af agentur, eneforhandlingsaftale eller lignende, når det blev lagt til grund, at aftalerne var indgået på armslængdevilkår/markedsvilkår.

En revisions- og datavirksomhed var tidligere drevet i interessentskabsform. I 1985 var revisionsvirksomheden omdannet til aktieselskab med de 2 hidtidige interessenter som eneaktionærer. På et senere tidspunkt ønskedes datavirksomheden overdraget til aktieselskabet. Datavirksomheden bestod i udlejning af inventar og salg af posteringer til revisionsselskabet. Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne anses at foreligge goodwill i skattemæssig henseende som følge af personsammenfald mellem virksomheden og kunden, TfS 1992, 55 LSR.

I TfS 1997, 222 HRD overdrog en skatteyder sin personligt ejede leasingvirksomhed til et af skatteyderen ejet anpartsselskab, der drev automobilhandel. Skattemyndighederne anerkendte ikke den mellem parterne fastsatte goodwillværdi med den begrundelse, at 40 pct. af omsætningen i leasingvirksomheden vedrørte leasing af forskellige aktiver til det købende selskab. Højesteret stadfæstede skattemyndighedernes afgørelse, men udtalte, at også kundeforhold mellem interesseforbundne parter vil kunne danne grundlag for en skattemæssig ansættelse af goodwill. Det afgørende er, hvorvidt en uafhængig køber af virksomheden ville have tillagt det pågældende kundeforhold goodwillværdi.