E.B.1.1 Pligt til at udarbejde og indsende årsregnskab

De fleste mindre og mellemstore virksomheder skal med virkning fra og med indkomståret 2006 ikke længere medsende skatteregnskabet (det skattemæssige årsregnskab), når selvangivelsen indsendes. Samtidig ændres kravene til det skatteregnskab, som SKAT - helt eller delvist - kan anmode virksomheden om at indsende inden 30 dage.

Store og specielle virksomheder skal fortsat indsende skatteregnskabet. Her er sket mindre ændringer.

Mindstekravsbekendtgørelsen er derfor opdelt i to bekendtgørelser, som gælder for hver sin gruppe af virksomheder:

Bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 gælder for virksomheder mv., som fortsat skal indgive det skattemæssige årsregnskab sammen med selvangivelsen (mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder), og bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 gælder for virksomheder m.v., som ikke skal indgive det skattemæssige årsregnskab sammen med selvangivelsen (mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder).

Bekendtgørelsen for større virksomheder indeholder stort set alene forenklinger af bestemmelserne om sambeskatning.

Som følge af forenklingerne af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder er der indført 5 supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsesblanketten.

Udtrykket "regnskabet" i § 7, stk. 1, dækker over det regnskab, som det skattemæssige årsregnskab tager udgangspunkt i. Det kan være det driftsøkonomiske regnskab, men kan også være et regnskab efter andre principper, f.eks. regnskabet fra en fond.

Det skattemæssige årsregnskab for mindre virksomheder består - som minimum - af hovedposterne i resultatopgørelsen, balance og bevægelserne i virksomhedens egenkapital samt konvertering i hovedposter. Med "hovedposter" forstås regnskabsposter svarende til opdelingen i årsregnskabsloven.

Det skattemæssige årsregnskab skal - som hidtil - opgøres under hensyntagen til tilgodehavender og gæld, herunder vedrørende varer og tjenesteydelser.

Regnskabet med tilhørende oplysninger skal på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for SKATs kontrol.

SKAT skal kunne fortage kontrol af den selvangivne indkomst og oplysninger i tilknytning hertil. Det betyder, at det skal være muligt at kunne følge opgørelsen af indkomsten og oplysningerne til regnskabet og derfra videre til bogføringen eventuelt ved hjælp af specifikationer. Det følger af bogføringsloven, at registreringerne skal kunne opløses i enkelttransaktioner, der er dokumenteret ved bilag.

Den skattemæssige konvertering til årsregnskabet skal udarbejdes på en sådan måde, at det er muligt at konstatere sammenhængen til det forudgående års skattemæssige opgørelser. Med "skattemæssige opgørelser" menes konvertering, specifikationer mv. eksempelvis, at oplysninger om begyndelsessaldo for afskrivningsgrundlaget det indeværende år skal kunne følges til saldoen ved udgangen af det forudgående år.

Herudover består det skattemæssige årsregnskab af oplysninger, som skal gives særskilt (specifikationer). Følgende oplysninger skal oplyses særskilt, medmindre oplysningen er givet som supplerende regnskabsoplysning i selvangivelsen:

• Nettoomsætningen, herunder regulering af værdien af igangværende arbejder for fremmed regning (§ 12).
• Varelager (§ 14)
• Oplysning om nedslag for ukurans på varelager (§ 16)
• Oplysning om en indregnet andel af indirekte produktionsomkostninger eller a conto avance af igangværende arbejder (§ 16).

Anvendes virksomhedsskatteloven, skal følgende tillige oplyses særskilt:

• Mellemregningskontoens udvisende ved regnskabsårets udløb og indskud og hævninger i andet end kontanter (§ 20).
• For det indkomstår, hvor en virksomhed overgår til beskatning efter virksomhedsordningens afsnit I, skal indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget ved indtræden oplyses særskilt (§§ 21 og 22).
• For det indkomstår, hvor en virksomhed overgår til beskatning efter virksomhedsordningens afsnit II, skal kapitalafkastgrundlaget ved indtræden oplyses særskilt (§ 23).

Bogføringen skal i øvrigt tilrettelægges, så virksomhedens økonomi og den erhvervsdrivendes private økonomi er adskilt og med særskilte registreringer som nævnt i § 19.

Endelig består det skattemæssige årsregnskab af oplysninger, som blot skal gives til SKAT på anfordring. Det gælder dokumentation for:

• Tilgodehavende og gæld vedr. varer og tjenesteydelser, indskud, der ikke er indberettet, kursgevinster og -tab, andre tilgodehavender eller gæld (§ 13)
• Igangværende arbejder for fremmed regning (§ 15)
• Aktiver, hvorpå der foretages skattemæssig afskrivning og forskudsafskrivning ( § 17)
• Værdiansættelse af indskud og hævninger under virksomhedsordningen (§ 20).
• Afstemning af indberettede lønninger, honorarer mv. (§ 24)
• Størrelsen af uddelinger og afstemning af indberettede uddelinger (§ 25)
• Størrelsen af renteindtægter og -udgifter i regnskabet, og afstemning af de renter, som er indberettet (§ 26)
• Størrelsen af kontingentindbetalinger, der indgår i regnskabet og afstemning af de kontingenter, der er indberettet (§ 27).

Anvender virksomheden et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret, skal virksomheden på anfordring kunne vise, hvorledes de indberettede beløb, som nævnt i § 28, fordeler sig.

Oplysninger, som kun skal oplyses på anfordring, er en del af grundlaget for skatteregnskabet. Oplysningerne behøver ikke at være indeholdt i det skatteregnskab, som SKAT anmoder om efter bekendtgørelsens § 6, medmindre SKAT udtrykkeligt ønsker, at disse oplysninger - eller enkelte heraf - indgår i skatteregnskabet, jf. § 7, stk. 2. Følgelig vil de oplysninger, som virksomhederne kun skal give på anfordring, kunne være en del af det skattemæssige årsregnskab, jf. udtrykket "eller dele heraf" i § 6.

Oplysninger, der ikke længere er omfattet af det skattemæssige årsregnskab, vil efter anmodning fra SKAT kunne kræves indsendt efter SKL (skattekontrolloven) § 6, stk. 1, med en frist på sædvanligvis ikke under 14 dage.

Til forskel fra de oplysninger, som efter mindstekravsbekendtgørelsen kan indhentes på anfordring, stilles der ikke formkrav til de oplysninger, som kan indhentes efter skattekontrollovens § 6, stk. 1. Endvidere er det vurderingen, at de pågældende oplysninger ikke vil blive efterspurgt af SKAT i samme omfang, som oplysningerne i mindstekravsbekendtgørelsen, og endelig vil oplysningerne være af en sådan karakter, at de - afhængig af virksomhedens forhold - ofte vil være egnede til at blive gennemgået på virksomhedens adresse, jf. SKL (skattekontrolloven) § 6, stk. 4.

Afsnit 4 indeholder en opregning af de vigtigste oplysninger af denne type.

Som nævnt i afsnit 2 vil virksomheden kunne blive anmodet om oplysninger, som hidtil har været en del af det skattemæssige årsregnskab, men som nu indgår i grundlaget for skatteregnskabet.

De vigtigste oplysninger af denne type er følgende:

• Oplysninger om omkostninger, herunder vareforbrug, lønninger og andre personaleomkostninger skal kunne oplyses efter art, hvis de ikke allerede er vist i regnskabet.
• Oplysninger om omkostninger, der er overført til anlægsformål eller privat formål. Omkostningerne skal kunne opgøres under hensyntagen til værdien af igangværende arbejder for fremmed regning ved regnskabsårets begyndelse og slutning.
• Forbrug af varer og tjenesteydelser opgøres som hidtil under hensyntagen til gæld vedrørende disse ydelser ved regnskabsårets begyndelse og slutning, ligesom omkostninger opgøres under hensyn til igangværende arbejder for fremmed regning.

• Oplysning om indtægter og udgifter, som hidrører fra andet end den ordinære drift (ekstraordinære indtægter og udgifter) specificeres efter art, medmindre de er af uvæsentlig betydning. Som eksempel på en ekstraordinær post kan nævnes avance eller tab ved afståelse af en ejendom, der har været anvendt til virksomhedens egen drift (anlægsaktiv).

• Oplysning om repræsentationsudgifter, der er omfattet af den begrænsede fradragsret efter LL (ligningsloven) § 8, stk. 4, 1. pkt., repræsentationsudgifter, der er fuldt fradragsberettigede efter LL (ligningsloven) § 8, stk. 4, 2. pkt., samt udbetalinger af skattefri godtgørelse for rejse og befordring, jf. LL (ligningsloven) § 9, stk. 5, § 9 A, stk. 9, § 9 B, stk. 4, og § 31, stk. 3, nr. 3 og 4.

• Oplysning om nedskrivninger for konstaterede og forventede tab på debitorer.

• Oplysning om beholdning af værdipapirer, herunder finansielle kontrakter, efter art med angivelse af nominel værdi og kursværdi.

Har den skattepligtige handel med værdipapirer som sin næringsvej, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne fremgår af bogføringen. Det samme gælder for juridiske personer, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven.

• Oplysning om værdi og nedskrivning af landbrugeres husdyrbesætninger ved regnskabsårets begyndelse og udløb med angivelse af antallet af husdyr fordelt på de enkelte husdyrgrupper.
• Oplysning om værdien af sådanne beholdninger ved regnskabsårets begyndelse hvor landbrugeren har valgt at føre fuldstændigt regnskab over beholdninger.

• Leverandører af varer og tjenesteydelser.
• Gæld sikret ved pant i fast ejendom hvorom der foretages indberetning efter skattekontrollovens § 8 P eller § 8 Q.
• Anden gæld.

• Oplysning om privat vareforbrug og privat andel af omkostninger m.v. som indgår i bevægelserne på egenkapitalen.

• Oplysning om modregning mellem udgifts- og indtægtsposter eller mellem aktiver og passiver.

• Oplysning om beregningsgrundlaget for hensættelser til konsolidering af fondskapitalen efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1, de i indkomståret foretagne uddelinger og de i indkomståret uddelte beløb af tidligere indkomstårs hensættelser til almen velgørende eller på anden måde almennyttige formål.
• Oplysning om den anvendte procent til beregning af konsolideringshensættelsen.
• Oplysning om det anvendte reguleringstal for beregning af konsolideringshensættelser efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 3.

Bestemmelserne i kapitel 10 i mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder finder anvendelse for selskaber mv., der efterbeskattes af en genbeskatningssaldo, jf. § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005 (lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove).

Det danske moderselskab henholdsvis det danske selskab skal efter de nævnte bestemmelser medregne overskud i det udenlandske selskab, det udenlandske faste driftssted eller den udenlandske faste ejendom, så længe der er en genbeskatningssaldo. Bestemmelserne finder derfor anvendelse, så længe der eksisterer en genbeskatningssaldo vedrørende det udenlandske selskab, det udenlandske faste driftssted eller den udenlandske faste ejendom.

Hvis koncernen vælger international sambeskatning, finder bestemmelserne i bekendtgørelse om sambeskatning mv. (BKG nr. 996 af 26. september 2006) anvendelse.

Det er væsentligt for en effektiv ligningsmæssig kontrol af, om der udløses genbeskatning efter § 33 D, at SKAT har kendskab til, hvilke selskaber der indgår i koncernen.

Det bemærkes, at koncernen defineres på baggrund af KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2. Det var denne definition, der blev brugt i genbeskatningsreglerne i LL (ligningsloven) § 33 D.

Det vil være tilstrækkeligt, hvis "forklaring af ændringer i årets løb" indeholder en forklaring af de ændringer, der kan have betydning for ligningen. Det skal eksempelvis ved afståelse af et udenlandsk selskab (eller dele heraf), hvor der er en genbeskatningssaldo, oplyses, til hvem og hvordan det er afstået.

Som det fremgår af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 36, stk. 1, nr. 4, sammenholdt med stk. 2, skal dokumentationsmaterialet fior betalt skat - i modsætning til tidligere - alene kunne fremlægges efter anmodning. Årsregnskabet vil herefter kun skulle indeholde en specifikation vedrørende den skat, der er betalt i udlandet. Den betalte skat skal kunne dokumenteres senest en måned efter anmodningen.