Sydafrika | Bekendtgørelse nr. 7 af 29. januar 1996 af overenskomst af 21. juni 1995 til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter. TfS 1996, 202. Overenskomsten har virkning fra 1. januar 1996. Den tidligere aftale - Bekendtgørelse nr. 4 af 17. februar 1951 om skibs- og luftfart - bortfalder med ikrafttræden af overenskomsten. Indholdsfortegnelse:Artikel 1 | De af DBO'en omfattede personer | Artikel 2 | De af DBO'en omfattede skatter | Artikel 3 | Almindelige definitioner | Artikel 4 | Skattemæssigt hjemsted | Artikel 5 | Fast driftssted | Artikel 6 | Indkomst af fast ejendom | Artikel 7 | Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed | Artikel 8 | Skibs- og luftfart | Artikel 9 | Forbundne foretagender | Artikel 10 | Udbytte | Artikel 11 | Renter | Artikel 12 | Royalties | Artikel 13 | Kapitalgevinster | Artikel 14 | Frit erhverv | Artikel 15 | Personligt arbejde i tjenesteforhold | Artikel 16 | Bestyrelseshonorarer | Artikel 17 | Kunstnere og sportsfolk | Artikel 18 | Pensioner og livrenter | Artikel 19 | Offentligt hverv | Artikel 20 | Studerende, lærlinge og erhvervspraktikanter | Artikel 21 | Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter eller andre mineraler | Artikel 22 | Andre indkomster | Artikel 23 | Ophævelse af dobbeltbeskatning | Artikel 24 | Ikke-diskriminering | Artikel 25 | Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler | Artikel 26 | Udveksling af oplysninger | Artikel 27 | Bistand ved inddrivelse | Artikel 28 | Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer | Artikel 29 | Begrænsning af begunstigelser | Artikel 30 | Territorial udvidelse | Artikel 31 | Ikrafttræden | Artikel 32 | Opsigelse |
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis: |
Artikel 3 | Begge staters kontinentalsokkel er omfattet. |
Artikel 4 | Sydafrika begrænser det skattemæssige hjemsted til personer, der har fast bopæl i eller hvor ledelsens sæde er i Sydafrika. |
Artikel 5 | Tilsynsvirksomhed på selve bygge- og anlægsarbejdet medfører fast driftssted og medregnes til 12 måneders perioden. |
Artikel 6 | Indkomst af aktier, der giver aktieejerne rettigheder i fast ejendom, der ejes af selskabet, beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende. |
Artikel 8 | Det er afgørende, hvor et foretagende er hjemmehørende og ikke, hvor den virkelige ledelse har sit sæde. Bestemmelsen omfatter udtrykkeligt udleje af skibe og fly på bareboat-basis samt fortjeneste ved brug og udleje af containere i tilknytning til skibs- eller flyvirksomhed. Danmark har beskatningsretten til den danske andel af SAS-fortjeneste. |
Artikel 10 | Kildestaten kan beskatte udbytte med 5 pct. i moder/datterselskabsforhold og med 15 pct. i andre tilfælde. |
Artikel 11 | Bopælsstaten har beskatningsretten til renter. |
Artikel 13 | Aktiers anskaffelsessum kan ansættes til værdien på tilflytningstidspunktet, såfremt fraflytningslandet har beskattet en urealiseret værditilvækst. |
Artikel 14 | Frit erhverv kan beskattes i arbejdsstaten, hvis opholdet varer mere end 183 dage inden for en 12 måneders periode. |
Artikel 15 | Indkomst for arbejde om bord på skib eller luftfartøj i international trafik beskattes i den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende. |
Artikel 18 | Udbetalingsstaten har beskatningsretten til udbetalinger i henhold til sociallovgivningen. Udbetalingsstaten har beskatningsretten til pensioner, livrenter og lignende vederlag, der udbetales til personer, der tidligere var hjemmehørende i denne stat. |
Artikel 19 | Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17. |
Artikel 21 | Der foreligger fast driftssted, når perioden eller perioder sammenlagt overstiger 30 dage inden for en 12 måneders periode. Fortjeneste ved supplyvirksomhed beskattes i den stat, hvor supplyvirksomheden er hjemmehørende. Lønindkomst i forbindelse med supplyvirksomhed beskattes i den stat, hvor supplyvirksomheden er hjemmehørende. |
Artikel 23 | Indkomst, der ifølge DBO''''en kan beskattes i Sydafrika, lempes i Danmark efter creditmetoden. Indkomst, der kun kan beskattes i Sydafrika, kan medregnes til beskatningsgrundlaget i Danmark, og der skal gives exemption med progressionsforbehold. |
Artikel 27 | Artiklen indeholder bestemmelser om bistand til opkrævning af skatter, der er omfattet af artikel 2. |
Artikel 29 | Indfører en stat lempeligere eller ingen beskatning af off-shore virksomhed, forpligter dette ikke den anden stat til at anvende nogen begrænsning i sin beskatningsret til en sådan indkomst. Sydafrika anvender ikke globalindkomstprincippet, hvorfor Danmark i visse tilfælde kan beskatte hele indkomsten, hvis denne ikke beskattes i Sydafrika. |
|