Grønland

Bekendtgørelse nr. 475 af 21. november 1979 af DBO af 18. oktober 1979 - indkomst- og formueskat samt bistand i skattesager.

Skatteministeriets vejledning, cirkulære nr. 40, af 23. januar 1980.

Bekendtgørelse nr. 449 af 9. august 1984 af tillægsaftale af 15. juni 1983.

Bekendtgørelse nr. 37 af 20. januar 1986 af aftale om bistand i skattesager.

Bekendtgørelse nr. 186 af 24. marts 1987 om tillægsaftale af 26. november 1986, særligt vedrørende beskatning i forbindelse med kulbrinteaktiviteter.

Bekendtgørelse nr. 800 af 26. november 1990 af aftale om beskatning inden for pensionsområdet og af dagpenge og rejsegodtgørelser til offentligt ansatte.

Bekendtgørelse nr. 801 af 26. november 1990 af tillægsaftale af 21. august 1990 (om beskatning af Royal Greenlands aktiviteter i Danmark).

Bekendtgørelse nr. 114 af 14. februar 1991 af aftale i henhold til tillægsaftale af 21. august 1990 (om beskatning af Royal Greenlands aktiviteter i Danmark).

Bekendtgørelse nr. 42 af 30. april 1992 af overenskomst af 7. december 1989 om bistand i skattesager.

Bekendtgørelse nr. 936 af 7. december 1993 af aftale i henhold til tillægsaftale af 21. august 1990, (beskatningen af Kalaallit Niuerfiat`s aktiviteter i Danmark).

Bekendtgørelse nr. 816 af 17. oktober 1995 af aftale i henhold til artikel 24.

Bekendtgørelse nr. 247 af 29. marts 1996 af tillægsaftale af 17. november 1995 til den dansk-grønlandske DBO.

Bekendtgørelse nr. 106 af 7. februar 1997 at aftale i henhold til tillægsaftale af 21. august 1990 (TELE Attavequaatit`s aktiviteter i Danmark.)

Bekendtgørelse nr. 152 af 23. februar 1998 af to tillægsaftaler af 31. august 1997. Ændring af dobbeltbeskatningsaftalens regler for beskatning af udbytte og bestyrelseshonorarer samt forskellige pensioner og dagpenge, rejsegodtgørelser. Ændringen er nærmere omtalt i TfS 1997, 884.

Bekendtgørelse nr. 271 af 3. marts 1999 af tillægsaftale af 5. november 1998 til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale (Søfolk, fiskere og luftfartspersonale).

Bekendtgørelse nr. 1154 af 14. december 2000, kapitel 14, om opkrævning af kildeskat til Grønland.

Lov nr. 1293 af 20. december 2000, jf. bekendtgørelse nr. 15 af 10. januar 2001 vedrørende overførsel til Grønland af pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet i Danmark, (loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende).

Bekendtgørelse nr. 1217 af 9. december 2002 af aftale af 14. juni 2001 mellem de kompetente myndigheder og tillægsaftale af 12. juni 2002 til den dansk-grønlandske DBO ( Lov nr. 970 af 4. december 2002 (L15)).

Tillægsaftale af 17. juni 2004 til den den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale. Overførsel af pensionsordninger fra Danmark til Grønland af (lov nr. 1377 af 20. december 2004).

Tillægsaftale af 19. juni 2006 til den dansk-grønlandske DBO af 18. oktober 1979 (Lov nr. 1575 af 20. december 2006). Tillægsaftalen har virkning fra og med den 1. januar 2006. Aftalen vedrører beskatning af løn til søfolk på nettolønsordninger.

Lov nr. 1332 af 19/12 2008 om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale. Tillægsaftalen har virkning fra 1. januar 2009.

Med mindre andet er nævnt under omtalen af de enkelte DBO`er, omfatter udtrykket Danmark ikke Grønland.

Skattesystemet er beskrevet i Skat.Udland 1998, 75. Den dansk-grønlandske DBO er nærmere beskrevet i SU 1999, 259.

Indholdsfortegnelse:

Artikel 1: De af DBO`en omfattede personer.

Artikel 2: De af DBO`en omfattede skatter.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 7: Indkomst af erhvervsvirksomhed.

Artikel 8: Indkomst ved skibs- og luftfart.

Artikel 9: Associerede foretagender.

Artikel 10: Udbytter.

Artikel 11: Renter.

Artikel 12: Royalties.

Artikel 13: Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande.

Artikel 14: Frit erhverv.

Artikel 15: Personlige tjenesteydelser.

Artikel 16: Bestyrelseshonorar.

Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.

Artikel 18: Studerende.

Artikel 19: Dødsbo.

Artikel 20: Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt.

Artikel 21: Beskatning af formue.

Artikel 21A: Off-shore virksomhed.

Artikel 22: Ophævelse af dobbeltbeskatning.

Artikel 23: Ikke-diskriminering.

Artikel 24: Fremgangsmåde ved indgåelse af gensidige aftaler.

Artikel 24B: Særregel om statsejede aktie- eller anpartsselskaber.

Artikel 25: Indeholdelse af kildeskat.

Artikel 26: Gensidig bistand.

Artikel 27: Ikrafttræden.

Artikel 28: Opsigelse.

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis:

Det må i det enkelte tilfælde afgøres konkret, om der både med hensyn til varigheden og arten af opholdet reelt er tale om kortvarige ophold uden for den omhandlede del af riget på grund af ferie eller lignende.

For så vidt angår varigheden af ferie eller lignende, foretages afgrænsningen derfor heller ikke efter et generelt fastsat antal dage, hvorfor den overgrænse for ferie og lignende på 42 dage inden for 6 måneder, der er fastsat i LL (ligningsloven) § 33A, er uden selvstændig betydning i relation til DBO`ens artikel 4, stk. 2.

Som eksempler på kortvarige ophold pga. ferie eller lignende kan nævnes:

• Offentlig ansat, som afvikler almindelig opsparet ferie, 6 uger, tillige med afspadsering af overarbejde og mistede fridage, 11 uger, i alt 17 uger.
• Pilot i turnusordning, 1 måneds tjeneste - 1 måneds ferie etc..
• Fisker på en rejetrawler med ca. 3 måneders tjeneste - 3 måneders ferie etc.

Omfattet af kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende er normalt endvidere kortvarige kursusophold, barselsorlov, hospitalsophold og lignende.

Omvendt vil en arbejdsperiode i Danmark eller en periode, hvor der modtages arbejdsløshedsdagpenge i Danmark, medføre, at opholdet i Grønland er afbrudt.

Ferie afholdt i Danmark som afslutning på et ophold i Grønland kan ikke medregnes til opholdsperioden i Grønland.

VL har afsagt dom vedrørende en fisker, der i 1983 og 1984 var beskæftiget på et dansk indregistreret skib i de grønlandske farvande. Han lejede den 1. juni 1983 en etværelseslejlighed i Grønland. Det lykkedes ham først at få solgt sin ejerlejlighed i Århus pr. 1. september 1984. Retten lagde til grund, at han i tiden 1. januar 1983 - 31. august 1984 havde haft en ejerlejlighed til fri rådighed i Danmark, mens han i Grønland kun disponerede over et mindre lejet værelse, ligesom han periodevis opholdt sig i Danmark. Han havde derfor ikke opgivet sin bopæl i Danmark. Ophold på skibet måtte, da dette var indregistreret i Danmark, anses for ophold i Danmark, således at han efter DBO`en med Grønland måtte anses for bosat i Danmark, se TfS 1994, 232 VLD.

Med hensyn til danske søfolk, der opretholder bopæl i Danmark, og som gør tjeneste om bord på skibe, der er registreret med hjemsted i Grønland, gælder, at sådan tjeneste sidestilles med ophold i Grønland. 6 måneders tjeneste har således til følge, at Grønland i DBO`ens forstand skal anses som bopælsland. Mht. beskatningsretten til løn for arbejde på dansk henholdsvis grønlandsk skib, se under artikel 15.

En skatteyder arbejdede i perioden 26. april til 31. oktober i Grønland. Under arbejdsperioden arbejdede han i tre-holdsskift, og arbejdstiden oversteg i perioden væsentligt 40 timer pr. uge. Overarbejdet blev afspadseret ved et ophold i Danmark på 59 dage. LSR fandt, at afbrydelsen af skatteyderens ophold i Grønland måtte antages at have været kortvarig, hvorfor han i perioden 26. april til 31. oktober 1983 måtte anses for at have været hjemmehørende i Grønland i henhold til DBO`en, se Skat 1987.2.137, (TfS 1987, 89 LSR). En anden skatteyder var kommunalt ansat i Grønland. Han bevarede under opholdet i Grønland sin fulde skattepligt til Danmark. Ansættelsesforholdet ophørte den 1. juli 1998. Klageren var under hospitalsbehandling i Danmark fra den 19. maj 1998. LSR fandt, at da lønnen relaterede sig til ansættelsesforhold i Grønland, var arbejdet, for hvilket lønnen indtil 1. juli 1998 var udbetalt, i skattemæssig henseende at anse for at være udført i Grønland. Grønland havde derfor beskatningsretten, jf. SKM2001.454.LSR.

Personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller mere, kan ansøge om fritagelse for dansk skattetræk efter kildeskatteloven i løn m.v. (A-indkomst) indtjent ved personligt arbejde, der udføres i Grønland eller om bord i skibe, der er hjemmehørende i Grønland. Ved ansøgning om fritagelse kan blanket 01.005 anvendes. Oplysningerne fra ansøgeren og arbejdsgiveren om udrejsedato, arbejdsperiode i Grønland, adresser m.v. skal sendes til den grønlandske forskudsregistreringsmyndighed. Hvis betingelserne er opfyldt, giver den grønlandske forskudsregistreringsmyndighed blanketten en påtegning om, at personen er forskudsregistreret som fuldt skattepligtig til Grønland, hvorefter blanketten via:

Grønlands Repræsentation
Skattedirektoratet
Strandgade 91
Postboks 2151
1610 København K
Tlf.: 32833800

sendes til SKAT. I almindelighed vil blanketten herefter være tilstrækkelig dokumentation ifølge KSL (kildeskatteloven) § 62 D til, at SKAT kan udstede en fritagelse for dansk skattetræk efter kildeskatteloven.

2. I pensionsydelser og andre indtægter

I andre tilfælde, hvor der udbetales A-indkomst og hvor Grønland har beskatningsretten ifølge dobbeltbeskatningsaftalen, kan SKAT udstede en fritagelse for skattetræk og sende den direkte til den indeholdelsespligtige i forbindelse med forskudsregistreringen af indkomstmodtageren. Når der i disse tilfælde udstedes en fritagelse for skattetræk, skal de grønlandske skattemyndigheder samtidig underrettes herom ifølge DBO`ens artikel 26 om gensidig bistand.

De indeholdte kildeskattebeløb indbetales til SKAT sammen med en redegørelse efter reglerne herom for indeholdelsespligtige her i landet. For personer, som skal opholde sig i Grønland i mindre end 6 måneder, skal den indeholdelsespligtige indeholde dansk og grønlandsk kildeskat (kombineret skattetræk) efter ovennævnte regler. Hvis der er tale om løn m.v. indtjent ved personligt arbejde i Grønland for den sædvanlige arbejdsgiver, skal der dog ikke indeholdes grønlandsk kildeskat, hvis opholdet i Grønland ikke overstiger 183 dage indenfor skatteåret, idet Grønland ikke har beskatningsretten til indkomsten. Hvis der er tale om personligt arbejde for en sædvanlig offentlig arbejdsgiver, skal der ikke indeholdes grønlandsk kildeskat, hvis opholdet i Grønland ikke overstiger 60 dage i sammenhæng. Ændret ved lov nr. 1332 af 19/12 2008 med virkning fra 1. januar 2009.

Samlivet mellem ægtefællerne i skattemæssig henseende ophører ikke automatisk ved påbegyndelsen af grønlandsopholdet. Hvis ægtefællen forbliver i Danmark, må spørgsmålet om samlivets eventuelle ophør afgøres konkret.

Vedrørende indkomstopgørelsen, se endvidere afsnit D.D OECD's modelkonvention.

Indskud efter etableringskontoloven og pensionsbeskatningsloven fra personer, der er skattepligtige i Danmark, kan ikke ske i grønlandske pengeinstitutter.

Udøvelse af tilsynsvirksomhed i mere end 6 måneder ved et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde medfører, at der statueres fast driftssted.

En uafhængig repræsentant, som ikke har nogen fuldmagt til at indgå aftaler, men som har et varelager, som tilhører foretagendet, hvorfra han regelmæssigt effektuerer ordrer, skal anses for et fast driftssted.

Kildelandet må dog maksimalt beskatte med 15 % når udbyttets retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden del af riget.

Hvis udbyttes retmæssige ejer er et selskab (moderselskab), der direkte ejer mindst 25 % af kapitalen i det selskab der udbetaler udbyttet (datterselskabet), og har ejet denne del af kapitalen i en uafbrudt periode på mindst et år, kan kildelandet ikke beskatte udbyttet.

Så længe det efter grønlandsk lovgivning er muligt for selskaber fuldt ud at fradrage udbetalt udbytte i den skattepligtige indkomst, kan Grønland beskatte udbytte, som udbetales fra selskaber, der er bosat eller registreret i Grønland, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er bosat i Danmark, må den skat, der pålægges, ikke overstige 35 % af bruttobeløbet af udbyttet. Som en overgangsbestemmelse er det vedtaget, at i tilfælde hvor et grønlandsk selskab har udloddet udbytte i 2007, kan Grønland beskatte den del af udbyttet, som selskabet udlodder i 2009-2012, og som udgør et beløb op til, hvad der er udloddet i 2007, med 40,6 pct. i 2009, 39,2 pct. i 2010, 37,8 pct. i 2011 og 36,4 pct. i 2012, Jf. Lov nr. 1332 af 19/12 2008.

I henhold til tillægsaftale af 31. august 1997 tilkommer beskatningsretten til udbytter og bestyrelseshonorar den del af riget, hvor selskabet er registreret, selvom ledelsen er placeret i den anden del af riget. Grønland kan fra og med den 31. august 1997 beskatte udbytter fra selskaber registreret i Grønland, uanset selskabets ledelse måtte være placeret i Danmark.

I henhold til tillægsaftale af 12. juni 2002 (Lov nr. 970 af 4. december 2002) er der aftalt udbyttebeskatning der i videst muligt omfang er i overensstemmelse med OECD-modellen og moder/datterselskabsdirektivet.

Danmark skal som bopælsland give creditlempelse for den i Grønland betalte udbytteskat.

Udbytteskat indeholdes i Grønland med de for selskabets skattekommune gældende udskrivningsprocenter på vedtagelsestidspunktet. Udbytteskatten er en endelig skat.

I en afgørelse refereret i TfS 1994, 656 har Told- og Skattestyrelsen taget stilling til et spørgsmål om periodisering af renter for en her i landet bosat skatteyder, der i perioden 1. januar -22. september 1993 havde sit skattemæssige hjemsted i Grønland. Told- og Skattestyrelsen fandt, under hensyntagen til, at Grønland for den nævnte periode havde haft beskatningsretten til renter, at den del af de pr. 31. december 1993 tilskrevne renteindtægter, der forholdsmæssigt vedrørte perioden 1. januar - 22. september 1993, måtte holdes uden for indkomstopgørelsen. Resultatet blev således det samme, som hvis bestemmelsen i LL (ligningsloven) § 5B havde fundet anvendelse.

Bopælslandets beskatningsret efter stk. 2 gælder ikke for arbejdsudleje.

Artiklen omfatter også offentligt ansatte.

For offentligt ansatte bevares den nuværende regel, som medfører, at bopælslandets beskatningsret kun opretholdes, hvis opholdet i den del af riget, hvor arbejdet udføres, ikke overstiger 60 dage i sammenhæng, og den pågældende fortsat er beskæftiget hos og aflønnet af den sædvanlige arbejdsgiver.

Løn for personligt arbejde, som udføres ombord på et dansk eller grønlandsk skib beskattes i den del af riget, hvor foretagendet der driver skibet, har sin virkelige ledelse, med mindre skibet er fast stationeret med tjeneste hele året i den anden del af riget. I sådanne tilfælde kan lønnen kun beskattes i den anden del af riget (stk. 3).

Løn for personligt arbejde der udføres ombord på et luftfartøj i international trafik, kan beskattes i den del af riget, hvor foretagendet der driver luftfartøjet, har sin virkelige ledelse (stk. 3).

Danske søfolk på skibe registreret i det grønlandske nettolønsregister, og grønlandske søfolk på skibe registreret i DIS, skal indrømmes exemptionlempelse i lønnen optjent ombord (stk. 4).

I tilfælde, hvor tilflytning kortvarigt forsinkes på grund af bohaveflytning, trafikforhold eller lignende, og arbejdet derfor ikke er udført i en del af riget, hvor tjenesteforholdet består. Endvidere kan beskatning i denne del af finde sted, når tilflytning forsinkes på grund af kortvarig kursusdeltagelse, forudsat at vederlaget betales til offentligt ansatte eller ansatte i selskaber helt eller delvist under Grønlands Hjemmestyre. Kan denne del af riget på grund af sin lovgivning ikke gennemføre beskatningen, kan den anden del af riget beskatte vederlaget (stk. 5).

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 816 af 17. oktober 1995 af aftale i henhold til artikel 24 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale i henhold til artikel 24 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, at Grønland og Danmark den 18. august 1995 har indgået aftale om, at ydelser i form af bonus, løn under ferie, ventepenge/rådighedsløn, gratiale, engangsvederlag, erstatning for uberettiget afskedigelse og lignende skal anses for omfattet af den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftales artikel 15, der omhandler beskatningen af vederlag for personlige tjenesteydelser.

Med de undtagelser, som fremgår af artikel 15, kan sådanne ydelser, uanset udbetalingstidspunkt eller retserhvervelsestidspunkt, beskattes i den del af riget, hvor arbejdet er udført. Kan denne del af riget på grund af sin lovgivning ikke gennemføre beskatningen, kan den anden del af riget beskatte ydelsen. Dette indebærer, at gage, løn og andet lignende vederlag, som kommer til udbetaling efter fraflytning fra den del af riget, hvor arbejdet er udført, kan beskattes i denne del af riget. Det er uden betydning, om arbejdstageren har været fuldt eller begrænset skattepligtig i den del af riget, hvor arbejdet er udført.

Aftalen omfatter ikke sygedagpenge, kursusgodtgørelse, arbejdsløshedsunderstøttelse, tabt arbejdsfortjeneste, orlovsydelser til uddannelse, sabbat eller børnepasning, pensioner m.m.

• beløb modtaget fra Grønland eller udlandet til underhold, studier eller uddannelse
• andre indtægter (herunder beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser), der er nødvendige for deres ophold.

Der stilles ikke egentlige kvalitative eller kvantitative krav til studiet/uddannelsen/kurset e.l. Både grunduddannelse, efterfølgende uddannelse og videreuddannelse samt en evt. senere anden uddannelse er omfattet af artiklens regler. Det samme gælder kursusdeltagelse, herunder også faglige kurser, eksempelvis i egenskab af tillidsrepræsentanter.

Der stilles ikke krav om, at den studerende umiddelbart før studiet/uddannelsen var bosat i Grønland, eller at opholdet udelukkende er i studie- eller uddannelsesøjemed.

De særlige regler om studerende gælder dog kun under selve studiet/uddannelsen/kurset, herunder almindelig ferie. I en periode under studiet eller lignende, eksempelvis med almindeligt erhvervsarbejde eller arbejdsløshed i en periode før, under eller efter studiet, finder reglerne således ikke anvendelse.

For indkomståret 2010 udgør beløbet 71.000 kr., jf. SKAT-Meddelelse, SKM2009.797.SKAT. Fradraget gives i personlig indkomst optjent under studieopholdet før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og kan ikke være større end denne indkomst. Fradraget reduceres med beløb, der modtages til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes her. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark. Hvis der tages fradrag efter rejsereglerne i ligningsloven § 9 A, vil dette bevirke en reduktion af fradraget med et tilsvarende beløb. Fradraget begrænses ikke af øvrige ligningsmæssige fradrag eller personfradraget.

Rentetilskud efter lov nr. 292 af 9. juli 1982 om gældssanering af statsgaranterede studielån, der udbetales kvartalsvis, skal beskattes i det land, hvor modtageren på udbetalingstidspunktet er bosiddende.

DBSL (dødsboskatteloven) § 1, stk. 2, finder ikke anvendelse på dødsboer, hvor afdøde umiddelbart før dødstidspunktet var bosat i Grønland.

Efter aftale af 21. august 1990 (bekendtgørelse nr. 800 af 26. november 1990) beskatter Grønland ikke længere løbende rentetilskrivninger til pensionsordninger i danske pengeinstitutter, arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger til offentlige ansatte, der er udsendt fra Danmark og pensionsordninger, der ophæves i utide.

Kursusgodtgørelse, der af danske fagforeninger udbetales til i Grønland hjemmehørende medlemmer i forbindelse med kurser her i landet, er omfattet af artikel 20 om anden indkomst, se TfS 1994, 313 Skatteministeriet.

En person bosat i den ene del af riget, som udenfor kysten i den anden del af riget, oppebærer indtægter fra en sådan virksomhed, antages herefter for at drive virksomhed i den anden del af riget gennem et fast driftssted. Dette gælder dog kun i den udstrækning virksomheden i en eller flere perioder tilsammen overstiger 30 dage i løbet af en 12-måneders periode, som begynder og slutter i det pågældende skatteår.

Bestemmelsen finder anvendelse uanset enhver anden bestemmelse i overenskomsten.

Fortjenester ved tilknyttet virksomhed (transport af forsyninger eller personel til et område eller mellem områder uden for kysten samt virksomhed med drift af slæbebåde og lignende hjælpefartøjer) kan kun beskattes i den del af riget, hvor det pågældende foretagende er hjemmehørende, med mindre transporten eller driften udøves fra et fast driftssted jf. artikel 5, som foretagendet har i den andel del af riget.

Løn m.v. som en person modtager i anledning af arbejde knyttet til undersøgelse eller udnyttelse af havbunden, undergrunden eller disses naturforekomster, beskattes der hvor arbejdet udføres, med mindre arbejdet udføres for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende der, og arbejdet er udført i en eller flere perioder, som tilsammen ikke overstiger 30 dage i løbet af en 12-måneders periode, som begynder og slutter i det pågældende skatteår.

Løn i forbindelse med supply-virksomhed kan kun beskattes i den del af riget hvor modtageren er bosat, medmindre arbejdsgiveren er bosat i den anden del af riget. I sådanne tilfælde beskattes lønnen i den anden del af riget.

Når der er tale om indkomst, der kun kan beskattes i Grønland, anvendes dog exemption (ny metode) jf. Lov nr. 1332 af 19/12 2008.

Ved tillægsaftale af 19. juni 2006 til den dansk-grønlandske DBO (Lov nr. 1575 af 20. december 2006) er det med virkning fra og med 1. januar 2006 i artikel 22, stk. 3, bestemt, at danske søfolk på skibe registreret i det grønlandske nettolønsregister, og grønlandske søfolk på skibe registreret i DIS, skal indrømmes exemptionslempelse i lønnen optjent ombord. Reglen står med virkning fra 1/1 2009 i artikel 22, stk. 4.

Et påtænkt salg af en advokatvirksomhed i Grønland ville udløse fortjeneste på goodwill og genvundne afskrivninger på medfølgende løsøre. Hele fortjenesten ville blive beskattet i Grønland, mens en del af fortjenesten (goodwill) var skattefri i Danmark. Ved creditberegningen efter stk. 1 a) skulle der ikke ske opdeling af fortjenesten, jf. artikel 13, stk. 2, og der kunne indrømmes lempelse for hele den grønlandske skat i det omfang, den kunne rummes i dansk skat af fortjenesten, jf. stk. 2, ToldSkat Nyt 1993.5.212, (TfS 1993, 80 LSR) og 1993.7.336, (TfS 1993, 193 kommentar til TfS 1993, 80).

Landsskatteretten har i TfS 1994, 77 LSR udtalt, at Danmark som bopælsland var berettiget til ved skatteberegningen at medtage en i Grønland optjent indkomst. Da opholdet i Grønland havde varet mere end 60 dage, havde Grønland beskatningsretten til indkomsten. Som følge af tidligere års fremførelsesberettigede underskud var den i Danmark optjente indkomst, inkl. grønlandsk indkomstskat, ansat til 0, og der kunne derfor ikke beregnes creditlempelse for grønlandsk skat. Lempelse kunne ikke foretages i et senere år.

Der gives derimod ikke credit for 8 pct.-tillægget, da dette ikke er en skat men en form for strafrente.

Beskatningsretten til aktiviteter, som udøvedes i Den Kongelige Grønlandske Handel før overdragelsen til Hjemmestyret, og som nu udøves af Royal Greenland i Danmark gennem et her beliggende fast driftssted, tilfalder alene Grønland. Disse aktiviteter udgøres af salg, forarbejdning og distribution af fiskeriprodukter, af grønlandsk oprindelse:

Der henvises til bekendtgørelse nr. 801 af 26. november 1990 af tillægsaftale af 21. august 1990 og bekendtgørelse nr. 114 af 14. februar 1991 af aftale hertil, samt bekendtgørelse nr. 1217 af 9. december 2002 af aftale af 14. juni 2001 mellem de kompetente myndigheder.

Aktiviteter, der udøves af TELE Attaveqaatit i et dansk registreret aktie- eller anpartsselskab undergives beskatning i Danmark i overensstemmelse med selskabslovgivningens bestemmelser.

Beskatningsretten til aktiviteter, som udøvedes i Grønlands Tekniske Organisation før overdragelsen til hjemmestyret, og som nu udøves af TELE Attaveqaatit i Danmark gennem et der beliggende fast driftssted, tilfalder alene Grønland. Der vil være tale om anlægsfunktioner, planlægningsfunktioner, markedsfunktioner og skibsradiofunktioner.

Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 106 af 7. februar 1994 af aftale i henhold til tillægsaftale af 21. august 1990 til den dansk-grønlandske DBO af 18. oktober 1979.