Argentina | Bekendtgørelse nr. 120 af 3. november 1997 af DBO af 12. december 1995. Indholdsfortegnelse: Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter Artikel 3: Almindelige definitioner Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted Artikel 5: Fast driftssted Artikel 6: Indkomst af fast ejendom Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed Artikel 8: Skibsfart, luftfart og containere Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender Artikel 10: Udbytter Artikel 11: Renter Artikel 12: Royalties Artikel 13: Kapitalgevinster Artikel 14: Frit erhverv Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold Artikel 16: Bestyrelseshonorarer Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk Artikel 18: Pensioner og livrenter Artikel 19: Offentligt hverv Artikel 20: Studerende Artikel 21: Andre indkomster Artikel 22: Formue Artikel 23: Virksomhed ud for kysten Artikel 24: Ophævelse af dobbeltbeskatning Artikel 25: Ikke-diskriminering Artikel 26: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler Artikel 27: Udveksling af oplysninger Artikel 28: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer Artikel 29: Territorial udvidelse Artikel 30: Ikrafttræden Artikel 31: Opsigelse Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis: |
|
Artikel 3 | I stk. 1 defineres de i overenskomsten almindeligt forekommende udtryk. Definitionen af Danmark omfatter den del af kontinentalsoklen, hvorover Danmark i overensstemmelse med international ret kan udøve suverænitetsrettigheder. Færøerne og Grønland er ikke omfattet af definitionen af Danmark. Begrebet den virkelige ledelses sæde er ikke anvendt i definitionen af international trafik. I stedet lægges der vægt på, hvor foretagendet er hjemmehørende. |
|
Artikel 4 | Hvis en ikke-fysisk person efter stk. 1 anses for hjemmehørende i begge aftalestater, er det i stk. 3 bestemt, at de kompetente myndigheder skal bestræbe sig på at afgøre spørgsmålet gennem anvendelse af den gensidige aftaleprocedure. |
|
Artikel 5 | I stk. 2 er angivet eksempler på, hvad begrebet fast driftssted især omfatter. Under litra f, er anvendt formuleringen: en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor efterforskning af eller udvinding af naturforekomster finder sted. Ordet efterforskning er ikke medtaget i OECD-modellen. Det bemærkes, at efterforskning og udvinding af naturforekomster uden for kysten særskilt er omhandlet i artikel 23. Medtagelsen af ordet efterforskning under litra f, i artikel 5 vil kun have betydning i forbindelse med efterforskning af naturforekomster på land. I stk. 3 om bygge- og anlægsvirksomhed er medtaget tilsynsførende virksomhed i forbindelse dermed og i stk. 3, litra b, er bestemt, at et foretagendes levering af tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser af rådgivende art gennem ansatte eller andet personale, også skal udgøre et fast driftssted. De omhandlede aktiviteter skal udgøre et fast driftssted, hvis de varer i mere end 6 måneder. De tjenesteydelser, der er omfattet af bestemmelsen under litra b), er tjenesteydelser, der udføres i den stat, hvorfra betalingerne hidrører. Hvis tjenesteydelserne er leveret uden for den stat, fra hvilken betalingerne hidrører, vil disse skulle henføres under artiklen om royalties, se nærmere omtalen af artikel 12. I stk. 3, litra c, er indsat en bestemmelse om at fiskerivirksomhed, der varer mere end 3 måneder inden for en 12-måneders-periode, skal udgøre et fast driftssted. Det er oplyst, at Argentina har en økonomisk zone, der strækker sig 200 sømil ud fra kysten. Argentina har således retten til at udnytte dette område. De gældende regler i international ret tillader imidlertid ikke en stat at beskatte sådan virksomhed i det omfang, den finder sted uden for territorialfarvandet, der strækker sig 12 sømil ud fra kysten. Endelig er bestemmelsen i stk. 6 om uafhængige agenter indsnævret i forhold til OECD-modellen, idet en agent ikke skal anses for uafhængig, hvis vedkommende udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed for ét foretagende. |
|
Artikel 7 | Stk. 1 er udvidet i forhold til OECD-modellen. Et foretagende kan således beskattes i driftsstedsstaten ikke alene af den fortjeneste, der kan henføres til driftsstedet, men ifølge litra b og c, også af salg og virksomhed i øvrigt, der normalt udøves gennem det faste driftssted. Bestemmelserne i litra b og c, vil dog ikke finde anvendelse, hvis foretagendet kan godtgøre, at et sådant salg eller virksomhed ikke med rimelighed kunne være udøvet af foretagendet. Efter stk. 4 kan fortjeneste, som et foretagende erhverver ved forsikringsvirksomhed (inklusive genforsikring) i en stat, beskattes i denne stat, selvom foretagendet ikke har et fast driftssted. Skatten må ikke overstige 2,5 pct. af præmiens bruttobeløb. I en til overenskomsten knyttet protokol er indsat 3 bestemmelser, der vedrører denne artikel: - En stat er ikke, jf. stk. 3, forpligtet til at indrømme fradrag for udgifter i videre omfang end det, der er hjemlet i den interne lovgivning.
- For så vidt angår stk. 6 er det bestemt, at eksport af varer til et foretagende i den anden stat uanset bestemmelserne i artikel 5, stk. 4, litra d, fremdeles skal være underlagt gældende national lovgivning vedrørende eksport.
- Leasing-betalinger i forbindelse med leasing med forkøbsret af maskinelt, videnskabeligt eller industrielt udstyr skal være fritaget for skat i den stat, hvorfra betalingen stammer, i overensstemmelse med denne stats interne regler.
|
|
Artikel 8 | Efter stk. 1, kan fortjeneste opnået ved drift af skibe og fly i international trafik kun beskattes i den stat, hvor skibs- eller luftfartsforetagendet er hjemmehørende. Efter stk. 2 omfatter fortjenesten indkomst ved anvendelse, rådighedsstillelse eller udleje af containere. Det er en forudsætning, at disse aktiviteter er et led i skibs- eller luftfartsvirksomheden. |
|
Artikel 10 | Den stat, hvorfra udbyttet betales, har ret til at indeholde kildeskat med 10 pct. i udbytte, der betales til et selskab, der mindst ejer 25 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet. I stk. 6 er det bestemt, at faste driftssteder ud over selskabsskatten kan pålægges en tillægsskat. Denne tillægsskat kan ikke overstige 10 pct. For så vidt angår protokolbestemmelsen, se omtalen af artikel 12. |
|
Artikel 11 | Efter stk. 2 kan renter beskattes i kildestaten med 12 pct. I stk. 3 er imidlertid opregnet en række tilfælde, hvor renten ikke kan beskattes af kildestaten. Hvis renten hidrører fra Argentina, kan den kun beskattes i Danmark, hvis den betales til den danske stat m.v., Danmarks National Bank, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, Dansk Eksportfinansieringsfond eller Danmarks Skibskreditfond. Det gælder tillige Investeringsfonden for Vækstmarkeder som følge af en gensidig aftale mellem de to landes kompetente myndigheder, jf. TfS 1999, 156 TSS. Renten kan endvidere kun beskattes i Danmark, hvis den vedrører et lån med løbetid på mindst 3 år, som er garanteret af en af de ovennævnte institutioner, eller hvis den betales til banker eller kreditinstitutter vedrørende lån ydet på særligt fordelagtige vilkår. Endelig kan renten kun beskattes i Danmark, hvis den er betalt i henhold til en gæld, der stammer fra et dansk foretagendes salg på kredit af handelsvarer eller udstyr af industriel, kommerciel eller videnskabelig art til et foretagende i Argentina. Om den nærmere forståelse af denne bestemmelse henvises til pkt. 16 i OECD-modellens kommentar til artikel 11. For så vidt angår protokolbestemmelsen, se omtalen under artikel 12. |
|
Artikel 12 | Der er indrømmet kildestaten en beskatningsret, og der er yderligere tale om en bredere definition af royalties. Den videre definition omfatter især: - nyheder,
- industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr,
- ydelse af teknisk bistand, når denne bistand er ydet uden for den stat, hvorfra betalingerne hidrører, og
- videobånd eller andre gengivelsesmidler, der anvendes i forbindelse med fjernsynsudsendelser, jf. stk. 3.
Kildestaten har ret til at beskatte med 4 forskellige satser (3, 5, 10 eller 15 pct.) alt efter, hvilke royaltybetalinger der er tale om. Der indeholdes royaltyskat såvel som udbytte- og renteskat. Dette forhold kan i flere tilfælde betyde en skat, der er meget belastende for en virksomhed, hvis der er knyttet store omkostninger til indtægtserhvervelsen. Der er i 2 protokolbestemmelser taget højde for dette forhold med hensyn til visse indkomster: - i protokollens stk. 3, litra b, ii) er det med hensyn til teknisk bistand bestemt, at skatten fastsættes, efter at der er indrømmet fradrag for de udgifter, der direkte er forbundet med denne virksomhed. I det omfang den tekniske bistand ydes i Argentina, er forholdet omfattet af artikel 5, stk. 3, litra b, dvs. at betalingen for den tekniske bistand kun kan beskattes, hvis den varer i over 6 måneder. Hvis der bliver tale om beskatning, vil denne ske på nettobasis.
- i protokollens stk. 3, litra b, iii) bestemmes, at royaltyskatten på betalinger for anvendelsen af eller retten til at anvende borerigge beregnes på nettobasis, idet udlejeren kan fratrække nødvendige udgifter i forbindelse med udlejningen. Det er en betingelse, at udlejeren skal bære disse udgifter i henhold til kontrakten.
Yderligere to bestemmelser vedrører artikel 12: - efter stk. 3, litra a, skal satsen, der er nævnt under litra b, i artikel 12, stk. 3 (5 pct.), for Argentinas vedkommende kun finde anvendelse, når royaltybeløbet (for ophavsret) betales til forfatteren selv eller til hans efterkommere.
- efter stk. 3, litra b (i) skal satsen i artikel 12, stk. 2, litra c, (10 pct.) kun anvendes, når krav i den nationale lovgivning til bl.a. registrering er opfyldt.
To protokolbestemmelser vedrører artikel 10, 11 og 12: I protokollens stk. 4 er indsat en bestemmelse, der vedrører tilbagebetalingsproceduren i forbindelse med for meget indeholdt kildeskat i udbytte-, rente- eller royaltybetalinger. Det fremgår af bestemmelsen, at anmodning om refusion skal indgives til den kompetente skattemyndighed inden for 3 år efter det år, hvori skatten er blevet opkrævet. Under forudsætning af, at den fornødne dokumentation foreligger, skal der ske refusion inden for 12 måneder. Den anden protokolbestemmelse, der er indsat som stk. 7, indeholder en såkaldt mestbegunstigelsesklausul. Ifølge denne skal Argentina, hvis det efter 25. marts 1994 med et tredjeland, der er medlem af OECD, undertegner en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der indeholder gunstigere bestemmelser end de, der er indeholdt i artikel 10, stk. 6 (i nærværende aftale), eller indeholder lavere rater end de, der er fastsat i nærværende aftales artikel 10, 11 og 12, automatisk indrømme Danmark disse mere gunstige bestemmelser eller disse lavere satser. Det samme skal gælde, hvis definitionen af royalties indsnævres. |
|
Artikel 13 | Denne bestemmelse afviger på flere punkter fra OECD-modellen. Det hænger sammen med, at Argentina som udgangspunkt ønsker kildelandsbeskatning med hensyn til alle kapitalgevinster undtagen dem, der stammer fra afhændelsen af skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik. Efter stk. 3 kan fortjeneste ved afhændelse af forretningsaktiver, der anvendes i økonomisk øjemed i en stat, og som ikke er omfattet af stk. 1 og stk. 2, kun beskattes i den stat, hvori afhænderen er hjemmehørende. Dette stk. omfatter f.eks. leaset udstyr og containere. I stk. 4 bestemmes, at fortjeneste ved afhændelse af skibe og luftfartøjer kun kan beskattes i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende. I stk. 5 er bestemt, at fortjeneste ved afhændelse af aktier i et selskab, der er hjemmehørende i en stat, kan beskattes i denne stat. Skatten skal ikke kunne overstige de i artikel 10, stk. 2, anførte satser. Efter stk. 7 kan fortjeneste ved afhændelsen af ethvert formuegode, der ikke tidligere er nævnt, og som befinder sig i den anden stat, beskattes i begge stater. Stk. 9 indeholder en regel om fraflytningsbeskatning med hensyn til aktier, jf. § 13 a i aktieavancebeskatningsloven. Det er i en protokolbestemmelse fastsat, at stykket kun skal finde anvendelse på hovedaktionæraktier. |
|
Artikel 14 | Indkomst fra frit erhverv kan kun beskattes i den stat, hvor den person, der udfører hvervet, er hjemmehørende, medmindre vedkommende i den anden stat har et fast sted, der til stadighed står til den pågældendes rådighed. Herudover vil personen imidlertid også kunne beskattes i den anden stat, hvis vedkommende opholder sig dér i mindst 90 dage inden for en 12-måneders-periode. |
|
Artikel 17 | Stk. 3 bestemmer, at kildestaten ikke kan beskatte, når den pågældendes besøg i kildestaten i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra bopælsstaten. |
|
Artikel 18 | Bestemmelsen omfatter, ud over livrenter, alle pensioner (både private og offentlige) - uanset om de har forbindelse med et tidligere tjenesteforhold eller ej - og alle betalinger, der ydes i henhold til en stats sociallovgivning. Det er bestemt, at de nævnte ydelser kan beskattes i begge stater. |
|
Artikel 19 | Denne artikel, der kun angår løn m.v., der betales af en stat for udførelse af hverv for denne stat, er i overensstemmelse med OECD-modellen. Offentlige pensioner er omfattet af artikel 18. |
|
Artikel 21 | Artiklens stk. 1 og stk. 2 er i overensstemmelse med OECD-modellen. Ifølge stk. 1 kan indkomster, der ikke er behandlet i de foregående artikler, således kun beskattes i den stat, hvori indkomstmodtageren er hjemmehørende. I stk. 3 er det imidlertid bestemt, at sådanne indkomster også kan beskattes i den anden stat i de tilfælde, hvor de hidrører fra denne anden stat. Dette indebærer, at indkomst fra tredjelande kun kan beskattes i den stat, hvor indkomstmodtageren er hjemmehørende. |
|
Artikel 23 | Det er udnyttelse af kulbrinteforekomster, der har den største aktualitet i denne bestemmelse. Efter stk. 2 og stk. 3 medfører den omhandlede virksomhed, at der foreligger et fast driftssted i det omfang, aktiviteten overstiger 30 dage inden for en 12-måneders-periode. I henhold til artiklens stk. 4 kan fortjeneste ved supply-virksomhed kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende. Stk. 5 indeholder reglerne om beskatningsretten til løn og lignende vederlag, der oppebæres i forbindelse med den virksomhed, der er omfattet af artiklen. Hvis lønnen m.v. betales af en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den stat, hvori arbejdet udføres, kan lønnen imidlertid kun beskattes af arbejdsstaten, hvis arbejdet varer i mere end 30 dage inden for en 12-måneders-periode. Såfremt arbejdet udføres på et supply-fartøj kan vederlaget kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende. I stk. 6 er bestemt, at fortjeneste, som en person, hjemmehørende i en stat, erhverver ved afhændelse af: - efterforsknings- og udnyttelsesrettigheder, og
- aktiver i den anden stat, der anvendes i forbindelse med den omhandlede virksomhed
kan beskattes i denne anden stat. |
|
Artikel 24 | For Danmarks vedkommende anvendes som hovedregel metoden almindelig credit til at ophæve dobbeltbeskatning. Danmark har imidlertid accepteret et argentinsk ønske om matching credit. Reglen om matching credit er begrænset til erhvervsmæssig virksomhed omfattet af artikel 7. Rene finansielle transaktioner er undtaget. Det er gjort til en betingelse, at ikke over 25 pct. af foretagendets fortjeneste består af renter eller af kapitalgevinster fra afhændelsen af aktier eller obligationer eller består af fortjeneste, der hidrører fra tredjestater. Under litra e, opregnes de bestemmelser i argentinsk lovgivning, som kan danne grundlag for indrømmelse af matching credit. Endvidere er det i litra f, bestemt, at udbytter fra et argentinsk selskab til et dansk selskab er fritaget for beskatning i Danmark. Det er en betingelse, at det danske selskab mindst ejer 25 pct. af aktiekapitalen i det argentinske selskab. Det er endvidere en betingelse, at datterselskabet driver erhvervsvirksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke over 25 pct. af selskabsindkomsten består af renter eller af kapitalgevinster på værdipapirer eller består af fortjeneste, der hidrører fra tredjestater. Matching credit og skattefritagelsen for udbytter er ifølge litra g begrænset til 10 år. Denne periode kan forlænges. |
|
Artikel 30 | Overenskomsten har virkning fra og med 1. januar 1998, jf. TfS 1997, 855 DEP. |
|
Artikel 31 | Overenskomsten er uopsigelig i de første 6 år efter den trådte i kraft. |
|
