A.F.1.2.2 Dobbelt husførelse - krav om midlertidighed

Det er endvidere en betingelse for fradrag for dobbelt husførelse, at adskillelsen er midlertidig.

Bedømmelsen af, om den dobbelte husførelse er midlertidig, og dermed giver adgang til fradrag, skal foretages i relation til det arbejde, som husførelsen knytter sig til. Er arbejdet permanent, antages den dobbelte husførelse at skyldes private - og ikke erhvervsmæssige - årsager.

For at et ansættelsesforhold skal kunne betragtes som midlertidigt, kræves det, at midlertidigheden er aftalt eller står klart allerede ved ansættelsesforholdets begyndelse.

• SKM2003.587.HR: Højesteret fandt, at skatteyderen, der var ansat som projektleder, ikke var berettiget til fradrag for dobbelt husførelse. Hverken indholdet af ansættelsesaftalen eller en erklæring afgivet af arbejdsgiver gav grundlag for at antage, at sædvanlige opsigelsesvarsler ikke var gældende mellem parterne, og ansættelsen måtte som følge heraf anses for at have været fast og ikke tidsbegrænset eller på anden måde midlertidig.
  
• SKM2003.127.VLR: Skatteyder, der var ansat som projektleder, var ikke berettiget til fradrag for dobbelt husførelse, da ansættelsen måtte anses som fast og ikke tidsbegrænset eller på anden måde midlertidig. Landsretten lagde herved vægt på, at hverken indholdet af ansættelsesaftalen eller en erklæring afgivet af skatteyderens arbejdsgiver gav grundlag for at antage, at sædvanlige opsigelsesvarsler ikke var gældende mellem parterne.
  
• SKM2002.60.ØLR: Udgifter til dobbelt husførelse i forbindelse med udnævnelse til vicepolitimester gav ikke ret til fradrag herfor, da der var tale om en varig stilling. Fremdragelse af nogle konkrete sager var ikke tilstrækkelig dokumentation for, at afgørelsen ikke var i overensstemmelse med administrativ praksis. I en tilsvarende sag blev en landsdommer heller ikke anset for berettiget til fradrag for dobbelt husførelse, jf. SKM2002.59.ØLR. De to domme blev anket til Højesteret, som stadfæstede dommene med de begrundelser, som var givet af landsretten, se SKM2003.386.HR.
  
• TfS 1999, 922 ØLD: Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for fradrag for dobbelt husførelse, da skatteyderen var ansat i en fast stilling. Skatteyderen havde erhvervet aktiemajoriteten i et selskab og var samtidig ansat i selskabet som direktør.
  
• TfS 1998, 696 LSR: En adjunkt, der var ansat på prøve og som gennemgik pædagogikum på Y Gymnasium & HF, blev af Landsskatteretten anset for berettiget til fradrag for dobbelt husførelse. Landsskatteretten fandt, at det havde været nødvendigt for skatteyderens erhvervsudøvelse, at hun afsluttede pædagogikum i Jylland, medens familien tog ophold i København, samt at arbejdsopholdet alene var midlertidigt frem til skoleårets afslutning.
  
• TfS 1997, 813 VLD: En skatteyder blev i 1992 ansat i en fast stilling som administrerende direktør i København. At ansættelsesforholdet viste sig at blive midlertidigt, fordi direktøren efter eget ønske fratrådte stillingen, kunne ikke begrunde fradrag for dobbelt husførelse, da stillingen ifølge ansættelseskontrakten ikke var tidsbegrænset, men varig og fast.
  
• TfS 1994, 228 VLD: En ingeniør, der med sin familie boede i Åbenrå, arbejdede i perioden 1. januar - 1. juni 1988 i Århus i en stilling, han havde tiltrådt i september 1986. I denne periode boede han i egen ejendom i Bjerringbro, idet han anvendte den til ophold og overnatning i ugens løb og tog hjem til familien i weekenderne. I juni 1988 flyttede familien til Bjerringbro. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at der havde været tale om en midlertidig ansættelse i Århus, og da adskillelsen af husstanden derfor ikke skyldtes ansættelsesforholdets midlertidige karakter, var ingeniøren ikke berettiget til fradrag for dobbelt husførelse.
  
• Se endvidere TOLD·SKAT Nyt 1993.22.1018 (TfS 1993, 283 ØLD): En professor, der var tjenestemandsansat i Århus, havde i indkomstårene 1984 og 1985 bevaret sin bopæl på Frederiksberg, idet han udførte andre arbejdsopgaver i København. Landsretten fandt, at der ikke kunne gives fradrag for dobbelt husførelse, da der var tale om en fast, ikke-tidsbegrænset tjenestemandsstilling.
  
• Således også TOLD·SKAT Nyt 1991.23.1332 (TfS 1991, 524 ØLD), hvor et ægtepar havde opgivet deres hidtidige arbejde i Århus og fået ansættelse i Københavns-området, uden at det på forhånd var aftalt, at ægtefællerne kunne vende tilbage til Århus. Ægtefællerne fik ikke fradrag for dobbelt husførelse, der ansås for begrundet i private forhold.
  
• Se lsr. 1973.46, hvor fradrag for dobbelt husførelse blev nægtet en driftsleder, der efter at have købt et savværk i Y, tog ophold dér og boede i et lejet værelse. Kun i weekender, og når arbejdet i savværket i øvrigt tillod det, opholdt han sig i hjemmet hos hustruen, der af hensyn til sit erhverv stadig boede i X. Landsskatteretten fandt ikke, at der forelå en midlertidig adskillelse, heller ikke selv om familiens eksistens efter det oplyste var betinget af hustruens arbejde, og det ikke havde været muligt at skaffe hende tilsvarende indtægtsmulighed i Y. Der kunne derfor ikke indrømmes fradrag for dobbelt husførelse hverken for manden eller hustruen.

• Se TfS 1996, 538 LSR, hvor en tjenestemandsansat med en prøvetid på 2 år blev anset for berettiget til fradrag for dobbelt husførelse i prøvetidsperioden, idet fastansættelse efter prøvetiden bl.a. var betinget af den pågældendes beståelse af de i uddannelsen indlagte eksaminer, som den prøvetidsansatte ikke på forhånd kunne være sikker på at bestå.
  
• Se TfS 1996, 84 VLD, jf. afsnit A.F.1.2.1 Dobbelt husførelse - krav om erhvervsmæssige forhold, hvor Landsretten alene indrømmede fradrag for dobbelt husførelse i prøvetidsperioden på 13 uger.

• Se TfS 1995, 724 VLD, hvor Landsretten ikke fandt en oberst berettiget til fradrag for dobbelt husførelse i forbindelse med en forflyttelse til varig tjeneste i Viborg.
  
• I TfS 1997, 500 LSR, blev fradrag for dobbelt husførelse godkendt i 2 år i forbindelse med en tidsbegrænset forflyttelse af maksimalt 4 års varighed.
  
• Se endvidere om en trafikassistent i DSB i lsr. 1973.47 samt lsr. 1974.154 og lsr. 1981.24, hvor henholdsvis en kaptajn og en premierløjtnant fik godkendt fradrag for dobbelt husførelse i forbindelse med forflyttelser.
  
• I lsr. 1971.60 blev fradrag nægtet en lokomotivfører ved DSB, der var udstationeret i X-by, hvor han undertiden måtte overnatte, idet han ikke kunne anses midlertidigt at opretholde dobbelt husførelse.

• I TfS 1994, 251 ØLD havde en teknisk tegner, der boede i Nyborg, på grund af arbejdsløshed søgt og fået en stilling i København. Hun var dog fortsat tilmeldt arbejdsformidlingen på Fyn og søgte beskæftigelse her. Ligningsmyndighederne havde indrømmet hende fradrag for 2 år for dobbelt husførelse i København, men nægtet fradrag for tiden herefter. Landsretten fandt - ligesom Landsskatteretten - at stillingen i København, der ikke var tidsbegrænset, faktisk havde antaget varig karakter. Landsretten mente ikke, at der i den konkrete sag fandtes at foreligge særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af den af skattemyndighederne gennem en årrække praktiserede 2-års grænse. Østre Landsrets dom blev stadfæstet af Højesteret, jf. TfS 1995, 194 HRD. Højesteret udtalte i sagen, at man ikke fandt det hverken uforeneligt med SL (statsskatteloven) § 6, litra a, LL (ligningsloven) § 9, stk. 1, eller med almindelige forvaltningsretlige forudsætninger, at skattemyndighederne praktiserer fradraget for dobbelt husførelse således, at der ikke gives fradrag for en længere periode end 2 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
  
• I TfS 1998, 516 ØLD fandt landsretten ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne give fradrag for dobbelt husførelse udover en periode på 2 år. Skatteyderen, der var bosat i Svendborg, blev ansat i en tidsbegrænset stilling som læge ved Aalborg Sygehus Nord i perioden fra den 1. december 1990 til den 30. april 1994.
  
• Se endvidere Vestre Landsrets dom af 20 april 1979 (skd. 56.90) om 2-års grænsen.

• I lsr. 1966.138 statuerede Landsskatteretten, at en skatteyder, der under en udstationering havde frit logi, og som kunne købe tre daglige måltider for 7,80 kr. pr. dag, ikke kunne antages at have haft merudgifter som følge af dobbelt husførelse.
  
• En oberstløjtnant, som var midlertidigt udstationeret i Skive oplyste, at han under hele sin tjeneste i Skive havde bevaret bopæl i Århus, at han havde beboet et lejet værelse på tjenestestedet, når han ikke har kunnet opholde sig i sit hjem, samt at han havde købt sine måltider på kasernens cafeteria. I Vestre Landsrets dom af 2. juni 1982 (skd. 64.97) fik han medhold i sin påstand om fradrag efter de fastsatte standardsatser. Landsretten anførte bl.a., at der i Ligningsrådets anvisning er fastsat en fælles fradragssats, omfattende både kost og bolig, og denne sats finder anvendelse, når skatteyderen bor under pensionatsforhold, ved privat indkvartering eller under tilsvarende forhold. Landsretten fastslog endvidere, at det måtte antages, at denne fælles fradragssats i første række er tænkt anvendt i tilfælde, hvor skatteyderen betaler samlet for kost og bolig og derfor er afskåret fra at dokumentere merudgiften til hver af de to poster. Efter bestemmelsens formulering måtte den dog også kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor skatteyderen betaler særskilt for kost og bolig, og den pågældende indkvarteringsform typisk vil være forbundet med merudgifter både til kost og til bolig. Landsretten fandt ikke i bestemmelsen noget grundlag for i disse tilfælde at kræve særskilt dokumentation for merudgifter til kost og til bolig. Da skatteyderen havde boet »under tilsvarende forhold,« der typisk medfører merudgifter både til kost og til bolig, blev han derfor anset for at opfylde betingelserne for fradrag efter den fælles standardsats.
  
• Fradrag for befordring til hjemrejse i weekenderne efter LL (ligningsloven) § 9 C kan gives samtidig med fradrag for dobbelt husførelse , jf. lsr. 1974.57.
  
• En oversætter ansat ved EF fik ikke fradrag for udgifter til dobbelt husførelse under hensyn til, at indtægterne fra EF var indkomstskattefrie, jf. Skat 1987.12.883 (TfS 1987, 612 LSR).
  
• En salgschef, der havde hele landet som rejsedistrikt, blev anset for berettiget til fradrag både for dobbelt husførelse (hustruen boede i Jylland, han på Sjælland) og som handelsrejsende, jf. Skat 1987.2.131 (TfS 1987, 63 LSR).
  
• En plejehjemsassistent, der var under uddannelse, fik godkendt fradrag for dobbelt husførelse og for befordringsudgifter efter LL (ligningsloven) § 9 C for de perioder, hvor hun havde praktiktjeneste og fik overenskomstmæssigt vederlag for arbejdet, jf. Skat 1987.4.290 (TfS 1987, 225 LSR).
  
• En arbejdsmand, der boede på Fyn, arbejdede på en boreplatform i Nordsøen. Under hensyn til, at der under opholdet på boreplatformen blev ydet fri forplejning, kunne der bl.a. ikke gives fradrag for dobbelt husførelse m.v., jf. lsr. 1985.55.
  
• I TfS 1999, 389 LSR havde en træner haft et to-årigt engagement i Danmark, hvor han havde fået stillet en bolig til rådighed, men han havde samtidig opretholdt bopæl i Sverige. Han havde skiftevis opholdt sig i Danmark og Sverige. Landsskatteretten fandt, at opholdet efter forholdene kunne anses for omfattet af rejsebegrebet, jf. de dagældende TSS-cirkulærer 1992-18, 1993-23 og 1994-21. Der skulle derfor ikke ske beskatning af værdi af fri bolig, men der kunne herefter ikke opnås fradrag for dobbelt husførelse.