A.B.1.9.4.2.3 Undtagelser til hovedreglen

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Undtagelse 1 - arbejdsmobiltelefoner
• Undtagelse 2 - tjenesterejse
• Undtagelse 3 - computere med særligt programmel til hjemlån
• Undtagelse 4 - multimedier med begrænset anvendelse
• Undtagelse 5 - frivillige
• Undtagelse 6 - arbejdsgiverbetalt uddannelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
  • Telefon
  • Computer
  • Internetforbindelse

Se også

• A.B.1.9.4.1 Beskatning af multimedier, der stilles til rådighed for privat brug.
• A.B.1.9.4.2.2 Hovedreglen.

Hvis en medarbejder tager en mobiltelefon med hjem fra arbejdspladsen, har medarbejderen som udgangspunkt privat rådighed over mobiltelefonen og skal multimediebeskattes. Medarbejderen skal dog ikke multimediebeskattes, hvis medarbejderen og arbejdsgiveren opfylder alle de følgende særlige betingelser:

• Medarbejderens brug af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet.
• Medarbejderen har afgivet en tro og love-erklæring til arbejdsgiveren om kun at bruge telefonen erhvervsmæssigt.
• Arbejdsgiveren fører kontrol med, at medarbejderen kun anvender telefonen erhvervsmæssigt.
• Telefonen må således heller ikke anvendes til enkeltstående opkald til hjemmet, heller ikke fra den faste arbejdsplads. Modtagelse af private opkald udløser ikke beskatning.

Det er arbejdsgiveren, der vurderer om arbejdsopgaverne og/eller en fornuftig arbejdstilrettelæggelse gør, at det er nødvendigt, at medarbejderen tager mobilen med hjem.

Eksempel 1

Medarbejderen har en mobiltelefon på arbejdspladsen, som medarbejderen også tager med hjem for at arbejde hjemmefra, og som kun bruges erhvervsmæssigt.

Hvis telefonen er nødvendig for medarbejderens arbejde, og medarbejderen ikke bruger mobilen privat, skal medarbejderen afgive en tro og love-erklæring til arbejdsgiveren om, at den udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt. Medarbejderen skal herefter ikke multimediebeskattes. Medarbejderen må således ikke benytte mobilen privat - heller ikke til almindelig privat brug fra arbejdspladsen. Modtagelse af private opkald udløser ikke beskatning. Det er arbejdsgiveren, der vurderer om arbejdsopgaverne og/eller en fornuftig arbejdstilrettelæggelse gør, at det er nødvendigt, at medarbejderen tager mobilen med hjem. Det er et krav, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at mobilen kun bruges erhvervsmæssigt.

Skatterådet har i flere sager bekræftet denne undtagelse. Eksempelvis fandt Skatterådet i en sag, at medarbejderne kunne undgå multimediebeskatning af en mobil vagttelefon, da det var nødvendigt for arbejdet, at den kunne tages med hjem. Medarbejderne skulle underskrive en tro og love erklæring om, at den kunne benyttes erhvervsmæssigt, og arbejdsgiveren skulle føre kontrol med brugen. Se SKM2010.117.SR.

I et andet eksempel har Skatterådet i en sag om bl.a. arbejdsmobiltelefoner, som blev taget med hjem, og som var nødvendige for arbejdet, fundet at formodningen for privat rådighed kunne afkræftes, ved en tro og love erklæring om, at den ikke måtte benyttes privat, og hvis arbejdsgiveren førte kontrol med dette. Se SKM2009.683.SR.

Skatterådet har desuden taget stilling til en sag om frivillige ulønnede mentorer, der af et jobcenter fik stillet mobiltelefon til rådighed for projekt. Da jobcentret var hvervgiver og havde instruktionsbeføjelsen blev mentorerne anset for ansat af jobcentret. Mentorerne skulle ikke beskattes, hvis mobiltelefonen i øvrigt opfyldte betingelserne for en arbejdsmobiltelefon. Se SKM2010.81.SR.

Skatterådet har bekræftet, at det ikke var nødvendigt at arbejdsgiveren tillige underskriver en tro og love-erklæring om dette. Se SKM2010.117.SR.

Der er i store træk tale om en videreførelse af den hidtidige praksis for arbejdsmobiltelefoner. For fremtiden kan medarbejderen dog ikke foretage enkeltstående private opkald fra en sådan telefon, uden at det udløser beskatning. Det betyder også, at der heller ikke kan ringes privat fra telefonen fra den faste arbejdsplads, heller ikke enkeltstående opkald til hjemmet i forbindelse med fx overarbejde.

Fra praksis se eksempelvis en sag, hvor Skatterådet bl.a. bekræftede at arbejdsmobiltelefoner, som der er afgivet en tro og love erklæring om, at den ikke benyttes privat, heller ikke til almindelig privat brug fra arbejdspladsen, ikke udløser beskatning, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Se SKM2009.677.SR (SKM2009.692.SR).

Skatterådet har i en sag udtalt, at arbejdsmobiltelefoner, der i øvrigt opfyldte betingelserne for skattefrihed, ville udløse multimediebeskatning, hvis de blev benyttet til at foretage enkeltstående opkald til hjemmet i forbindelse med overarbejde eller barns sygdom. Se SKM2009.805.SR.

Utilsigtede private opkald, dvs. opkald hvor medarbejderen ringer tilbage til et ukendt nummer, der viser sig at være privat, udløser dog ikke multimediebeskatning. Der skal dog være sikre holdepunkter for, at der er tale om enkeltstående fejlopkald fra mobiltelefonen. Det beror på en konkret vurdering om, der reelt er tale om enkeltstående fejlopkald.

Fra praksis se en sag hvor medarbejdere, der utilsigtet kunne komme til at foretage private opkald fra en tjenestetelefon ved genkald i forbindelse med et ubesvaret opkald, ikke ville skulle multimediebeskattes, hvis der i øvrigt var sikre holdepunkter for, at der var tale om enkeltstående fejlopkald fra mobiltelefonen. Se SKM2010.273.SR.

Modtagelse af private opkald på en arbejdsmobiltelefon, som der er lavet en tro og love-erklæring om kun benyttes erhvervsmæssigt, udløser dog ikke beskatning. Det gælder også, selvom opkaldet modtages i udlandet og medfører en udgift for arbejdsgiveren.

Fra praksis se sag, hvor medarbejdere, der gjorde tjeneste i udlandet, ikke skulle multimediebeskattes af at modtage private opkald på deres telefoner, selvom dette medførte en roamingafgift for arbejdsgiveren. Se SKM2010.273.SR.

Arbejdsmobiltelefoner er en undtagelse til hovedreglen om, at multimedier, som medarbejderen tager med hjem, er omfattet af multimediebeskatningen. Der stilles således særlige krav til dokumentationen/kontrollen af, at medarbejderen udelukkende anvender arbejdsmobiltelefonen erhvervsmæssigt.

Se også

• A.B.1.9.4.3 "Arbejdsgiverens forpligtelser" om arbejdsgiverens kontrol og dokumentation.

Se fra praksis en sag for Skatterådet, hvor ansatte gartnere ikke skulle beskattes af rådigheden over en telefon i form af en PDA, der blev taget med på bopælen, da det var oplyst, at den var nødvendig for arbejdet, privat brug ikke var tilladt, der var indgået en tro og love-erklæring herom og arbejdsgiveren førte kontrol med, at den rent faktisk ikke blev anvendt privat, heller ikke fra arbejdspladsen. Se SKM2009.681.SR.

Se også en sag hvor ansatte i kommunens hjemmepleje ikke skulle multimediebeskattes af PDA'ere, når det var nødvendigt for arbejdet, at de tog en PDA med hjem, de havde underskrevet en tro og love-erklæring om, at den ikke blev brugt privat og overholdelse heraf blev kontrolleret af forvaltningen i kommunen. Skatterådet gjorde opmærksom på, at blev telefonen medtaget i den privates sfære, måtte denne ikke anvendes til almindelig privat brug, hverken på arbejdspladsen eller i den private sfære. Blev telefonen anvendt til blot ét privat opkald i eller uden for arbejdspladsen, vil dette medføre, at arbejdstageren skal multimediebeskattes. Se SKM2010.171.SR.

Skatterådet har desuden i en konkret sag bekræftet, at en mobiltelefon, som også kan bruges til at gå på internettet, følger reglerne for en telefon, da en mobiltelefons hovedfunktion uden tvivl er telefoni og adgangen til internettet må anses for at være en bifunktion af mindre betydning og internetadgangen vil sædvanligvis være af begrænset opløsning. Da medarbejderne underskrev en tro og love-erklæring om, at telefonen ikke bruges privat, og arbejdsgiverens førte kontrol hermed, skulle medarbejderne ikke multimediebeskattes, hvis det var nødvendigt for medarbejderne at tage telefonen med hjem. Se SKM2010.424.SR.

Skatterådet har udtalt, at et SIM-kort stillet til rådighed af arbejdsgiveren skal behandles på samme måde, som når arbejdsgiveren stiller en mobiltelefon til rådighed for medarbejderen. Som for en mobiltelefon var der således mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, hvis der forelå en tro og love-erklæring om, at SIM-kortet kun måtte benyttes erhvervsmæssigt, SIM-kortet rent faktisk kun blev benyttet erhvervsmæssigt, og arbejdsgiveren førte kontrol hermed. Se SKM2010.355.SR.

Tro og love-erklæring

Man kan ikke afkræfte formodningen for privat rådighed ved at afgive en tro og love-erklæring om, at multimediet ikke benyttes privat, da det ikke er muligt for arbejdsgiveren at kontrollere om multimediet også bruges privat.

I en sag om bl.a. en bærbar computer, som blev taget med hjem, og kunne formodningen for rådighed til privat brug ikke afkræftes ved en tro og love-erklæring. Se SKM2009.683.SR.

Se også en sag hvor medarbejderne skulle multimediebeskattes af en bærbar computer, som de tog med hjem, selvom den alene var stillet til rådighed for erhvervsmæssig brug, og arbejdsgiveren krævede at de anvendte computeren. Medarbejderne kunne ikke afkræfte formodningen for rådighed over computeren til privat brug ved at underskrive en tro og love-erklæring om, at de ikke måtte bruge computeren privat. Se SKM2009.679.SR.

I en sag hvor en arbejdsgiverbetalt internetforbindelse eller mobilt bredbånd, der blev taget med hjem, udløste det multimediebeskatning, selvom medarbejderen underskrev en tro og love-erklæring om, at forbindelsen ikke blev benyttet privat, og selvom ledelsen underskrev en erklæring om, at medarbejderen skulle være til rådighed udenfor normal arbejdstid. Se SKM2010.117.SR.

Se også en sag om montører som arbejdede fra specialindrettede montørvogne og kørte direkte ud til kunderne fra bopælen, og som ikke var på tjenesterejse. Bærbar computer var stillet til rådighed for arbejdets udførelse som et nødvendigt arbejdsredskab og måtte ikke bruges til private formål. Montørerne ville underskrive en tro og love-erklæring herom. Når montørerne medbragte bilen på bopælen og efterlod computeren i bilen, var den fortsat bragt ind i privatsfæren og udløste multimediebeskatning. Det forhold at arbejdsgiveren af sikkerhedsmæssige årsager ønskede, at montørerne tog computeren med ind i hjemmet fra montørvognen, gjorde ingen forskel. Se SKM2009.778.SR.

Kontrol af brugen

Det er ikke på samme måde som for telefoner muligt for arbejdsgiveren at kontrollere eventuel privat brug ud fra specificerede lister på opkald.

Skatterådet har taget stilling til en sag, hvor computere kun var til erhvervsmæssig brug, og i henhold til virksomhedens kvalitetssystem var det kun tilladt at bruge IKT-udstyr og datanetværk erhvervsmæssigt. Overtrædelse af virksomhedens kvalitetssystemet kunne medføre påtale, advarsel eller afskedigelse. Virksomheden loggede brug af internet, som blev behandlet elektronisk og siden manuelt, ligesom installation af software på pc'en blev logget og gennemgået regelmæssigt. Skatterådet fandt alligevel, at computerne udløste multimediebeskatning, hvis de blev taget med hjem. Se SKM2009.680.SR.

Skatterådet har også afgjort en sag om skolelærere, som hver havde en computer, der blev taget med hjem. Allerede af den grund en formodning for, at computeren stod til rådighed for privat brug, og de blev omfattet af multimediebeskatningen. Arbejdsgiveren ville derudover foretage logning af computeren for internetbrug og brug af mail. Skatterådet fandt ikke, at dette kunne afkræfte formodningen for privat rådighed, da brug af fx Word, regneark samt øvrige faciliteter på computeren ikke kunne kontrolleres i sådant omfang, at det på tilstrækkelig sikker måde var muligt at fremfinde meget sikre beviser på, at computeren ikke var anvendt privat i øvrigt. Se SKM2009.780.SR.

Se også

• "Undtagelse 3 - Computere med særligt programmel til hjemlån".

I en sag om bl.a. en bærbar computer, som blev taget med hjem, kunne formodningen for rådighed til privat brug ikke afkræftes ved, at medarbejderne ved deres ansættelse skrev under på, at computeren kun måtte benyttes erhvervsmæssigt, da det ikke var muligt for arbejdsgiveren at kontrollere anvendelsen og fremfinde meget sikre beviser på, at computeren ikke var anvendt privat, når denne befandt sig på bopælen. Virksomheden kunne alene kontrollere, hvilke programmer, der lå på computeren, men ikke med fornøden sikkerhed, om der herudover havde været privat anvendelse af fx e-mail, internet, Officepakken eller lignende. Se SKM2010.98.SR.

Se også en sag, hvor spørger ikke kunne afkræfte formodningen for privat rådighed, når pc blev taget med hjem, selvom arbejdsgiver udelukkende stillede pc til rådighed for erhvervsmæssig brug, og selvom medarbejderen underskrev tro og love-erklæring, og arbejdsgiver ved hjælp af log på computeren foretog stikprøvekontrol af brugen. Se SKM2010.114.SR.

Se desuden en sag, hvor journalister og andre medarbejdere på en avis blev omfattet af multimediebeskatningen af en bærbar computer og en mobil bredbåndsforbindelse, som blev taget med hjem. Formodningen for rådighed til privat brug kunne ikke afkræftes ved en tro og love-erklæring samt ved at arbejdsgiveren to gange årligt gennemførte stikprøvekontrol af bærbare computere ved, at de blev screenet for, om computeren havde været anvendt i en tidsbegrænset periode, hvor computeren med sikkerhed ikke havde været anvendt arbejdsmæssigt. Arbejdsgiveren ville desuden indføre en streng personalepolitik på området. Skatterådet fandt, at det ikke var muligt for arbejdsgiveren at kontrollere anvendelsen og fremfinde meget sikre beviser på, at computeren eller bredbåndsforbindelsen ikke var anvendt privat, når udstyret befandt sig på bopælen, herunder i de perioder hvor computeren blev hjemtaget til erhvervsmæssig brug, da det ikke blev kontrolleret. Se SKM2010.178.SR.

I en sag om montører, der bl.a. havde en bærbar computer og en mobil bredbåndsforbindelse med hjem, ville arbejdsgiveren foretage logning af computeren for hver 5. minut computeren var tændt og sammenholde det med medarbejderens arbejdstidsregistrering. Arbejdsgiveren modtog desuden logudskrifter fra bredbåndsleverandøren, som blev sammenholdt med medarbejderens arbejdstidsregistrering. Medarbejderne skulle tiltræde en erklæring om, at computer og bredbånd ikke var stillet til rådighed for privat brug. Computeren indeholdt Officepakke, og det var ikke muligt at kontrollere, hvilke hjemmeside der eventuelt var besøgt hverken på computer eller bredbåndforbindelsen. Skatterådet fandt derfor ikke, at den kontrol arbejdsgiver kunne gennemføre af brugen af computeren og den mobile bredbåndsforbindelse gav tilstrækkelig sikre beviser for, at den udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt, og multimedierne udløste multimediebeskatning af medarbejderne. Se SKM2010.418.SR.

Karakteren af arbejdet

Karakteren af den ansattes arbejde tillægges i den forbindelse ikke betydning.

Skatterådet har taget stilling i en sag om studievejledere, der tog rundt på skoler og gymnasier m.m. for at vejlede studerende i studievalg. Studievejlederne skulle multimediebeskattes af bærbar computer og mobil dataforbindelse, selvom de underskrev en tro og love-erklæring om, at multimedierne kun måtte benyttes erhvervsmæssigt. Karakteren af de ansattes arbejde kunne i den forbindelse ikke tillægges betydning. Det samme gjaldt for undervisere, der benyttede den bærbare computer til at forberede undervisningen hjemmefra. Der var ikke tilstrækkeligt med oplysninger om de enkelte studievejledere til at vurdere, hvorvidt de var på tjenesterejse. Se SKM2010.112.SR.

Se også

• "Undtagelse 2 - Tjenesterejse" om betingelserne for skattefrihed, når man tager en computer med hjem i forbindelse med en tjenesterejse.

Se også en sag hvor journalister og andre medarbejdere på en avis blev omfattet af multimediebeskatningen, selvom deres arbejde foregik på skæve tidspunkter og under strenge deadlines. Skatterådet henviste til et høringssvar til Dansk Journalistforbund til LFF 199, 2009/2010, bilag 42: "... Det forhold, at journalister og andre kommunikationsmedarbejdere er nødt til at få stillet multimedier til rådighed døgnet rundt, er ikke væsentlig anderledes end for andre lønmodtagergrupper med hjemmearbejdspladser. Grunden til at man får computer og evt. internetadgang til rådighed i hjemmet af sin arbejdsgiver, er jo for de flestes vedkommende, at de undertiden eller ofte har brug for at arbejde hjemmefra. Det ændrer dog ikke ved, at det samtidigt er muligt at anvende computeren eller internettet privat ...". Se SKM2010.178.SR.

En anden undtagelse til reglen om, at en medarbejder har privat rådighed over et multimedie, som medarbejderen tager med hjem fra arbejdspladsen, er, hvis medarbejderen tager det med hjem i forbindelse med en tjenesterejse. Det er et krav, at

• medarbejderen har et arbejdsbetinget behov for at have et multimedie med,
• medarbejderen kun må anvende multimediet erhvervsmæssigt og det faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og
• medarbejderen ikke uden unødigt besvær har mulighed for at hente/aflevere multimediet på arbejdspladsen før/efter tjenesterejsen.

For arbejdsmobiltelefoner gælder desuden at

• der skal være indgået en tro og love-erklæring mellem arbejdsgiver og ansat om at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt
• arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt
• telefonen må ikke anvendes til enkeltstående opkald til hjemmet, heller ikke fra den faste arbejdsplads. Modtagelse af private opkald udløser ikke multimediebeskatning.

I en sag om medarbejdere, der udførte arbejde for kunder i ind- og udland, bekræftede Skatterådet, at formodningen for privat rådighed, når en computer og en softwarebaseret telefon blev medtaget på bopælen, kunne afkræftes, når medarbejderne var på tjenesterejse. Skatterådet tog ikke stilling, hvorvidt de enkelte medarbejdere opfyldte betingelserne for at være på tjenesterejse eller i øvrigt opfyldte betingelserne for skattefrihed. Se SKM2009.680.SR.

I en anden sag om studievejledere, der tog rundt på skoler og gymnasier m.m. for at vejlede studerende i studievalg, skulle studievejlederne multimediebeskattes af bærbar computer og mobil dataforbindelse, hvis de tog den med hjem. Formodningen for privat rådighed kunne afkræftes, når medarbejderne var på tjenesterejse. Der var ikke tilstrækkeligt med oplysninger om de enkelte studievejledere til at vurdere, hvorvidt de var på tjenesterejse eller i øvrigt opfyldte betingelserne for skattefrihed. Se SKM2010.112.SR.

Tager en medarbejder i forbindelse med en tjenesterejse fx en computer med hjem og arbejder fra computeren hjemmefra før eller efter tjenesterejsens begyndelse, sidestilles det med at have en hjemmearbejdsplads, hvor medarbejderen har multimediet til rådighed for privat brug, og det udløser multimediebeskatning.

Tager en medarbejder til brug for arbejdet et multimedie med på en tjenesterejse uden at medbringe det på bopælen, fx fordi medarbejderen henter og afleverer multimediet på arbejdspladsen samme dag som tjenesterejsen, skal medarbejderen ikke multimediebeskattes.

Skatterådet har i en sag om medarbejdere, der udførte arbejde for kunder i ind- og udland, bekræftet, at korte, nødvendige private beskeder i begrænset omfang på en tjenesterejse fra en softwarebaseret telefon udløste beskatning. Se SKM2009.680.SR.

Se også en sag hvor medarbejdere på tjenesterejse skulle multimediebeskattes, da mobiltelefonen måtte anvendes til et opkald hjem til familien på maksimalt 5 minutter hver anden dag. Se SKM2010.98.SR.

Der kan desuden ikke foretages private opkald fra mobiltelefonen fra den faste arbejdsplads uden, at det udløser multimediebeskatning.

Skatterådet har afgjort en sag, om medarbejdere, der i forbindelse med en tjenesterejse tog mobiltelefoner med hjem. Telefonerne fungerede til daglig som almindelige "fastnet"-telefoner fra den faste arbejdsplads. Da det var tilladt at benytte mobiltelefonerne til korte private meddelelser fra det faste arbejdssted, var der ikke tale om, at mobiltelefonen kun måtte anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun blev anvendt erhvervsmæssigt, og medarbejderne skulle derfor multimediebeskattes. Se SKM2010.99.SR.

Utilsigtede private opkald, dvs. opkald hvor medarbejderen ringer tilbage til et ukendt nummer, der viser sig at være privat, udløser dog ikke multimediebeskatning. Der skal dog være sikre holdepunkter for, at der er tale om enkeltstående fejlopkald fra mobiltelefonen. Det beror på en konkret vurdering om, der reelt er tale om enkeltstående fejlopkald.

Se også

• "Undtagelse 1- Arbejdsmobiltelefon" under "Enkeltstående private opkald" om brug af arbejdsmobiltelefoner til privat brug.

Medarbejdere, der er på tjenesterejse og modtager private opkald på en arbejdsmobiltelefon, som der er afgivet en tro og love-erklæring om ikke benyttes privat, bliver ikke omfattet af multimediebeskatningen. Det gælder også, selvom opkaldet modtages i udlandet og medfører en udgift for arbejdsgiveren.

Skatterådet har i en sag afgjort, at medarbejdere, der gjorde tjeneste i udlandet, ikke skulle multimediebeskattes af at modtage private opkald på deres tjenestetelefoner, selvom dette medførte en roamingafgift for arbejdsgiveren. Se SKM2010.273.SR.

Se også

• "Undtagelse 1- Arbejdsmobiltelefon" under "Modtagelse af private opkald".

Skatterådet har i en sag om multimedier generelt senere uddybet, at der således skal være tale om, at lønmodtageren har en sædvanlig arbejdsplads, men ved konkrete opgaver udsendes herfra. Skatterådet tog imidlertid ikke stilling hvorvidt medarbejderne i sagen var på tjenesterejse eller, hvorvidt de øvrige betingelser for skattefrihed var opfyldt. Se SKM2010.230.SR.

I en sag om udkørende sælgere, som starter og slutter arbejdsdagen i hjemmet, fandt Skatterådet, at de ikke var på tjenesterejse, da de ikke havde en sædvanlig arbejdsplads, men hele tiden arbejdede på skiftende arbejdssteder. Medarbejderne skulle derfor multimediebeskattes af en bærbar computer, som de tog med hjem. Se SKM2009.679.SR.

I en sag om teknikere, der tog en computer med hjem og kørte direkte hjemmefra og ud til kunder og ingen daglig gang havde på kontoret, fandt Skatterådet, at de ikke kunne anses for at være på tjenesterejse. De skulle derfor multimediebeskattes. Se SKM2009.686.SR.

Skatterådet har i en sag om montører, som arbejdede fra specialindrettede montørvogne og kørte direkte ud til kunderne fra bopælen, fundet, at de derfor ikke var på tjenesterejse. Når montørerne medbragte bilen på bopælen og efterlod computeren i bilen, var den bragt ind i privatsfæren og udløste multimediebeskatning. Se SKM2009.778.SR.

Skatterådet har udtalt, at der bl.a. kan lægges vægt på tidspunkt for afrejse eller hjemkomst, rejsens længde, arbejdstidens længde, det benyttede transportmiddel til at aflevere multimediet på arbejdspladsen, den yderligere afstand, der skal tilbagelægges, den yderligere tid, der skal benyttes, økonomiske faktorer og andre praktiske forhold. Sagen handlede om medarbejdere, der udførte arbejde for kunder i ind- og udland. Skatterådet havde ikke oplysninger i sagen til at foretage en sådan vurdering. Se SKM2009.680.SR.

Skatterådet har desuden udtalt, at den omstændighed, at multimedierne ikke kan afleveres indenfor lønmodtagernes normale arbejdstid ikke i sig selv gør det unødigt besværligt, at aflevere multimedierne på den sædvanlige arbejdsplads, men det beror på en samlet vurdering af flere forhold. Sagen handlede om journalister mv., der tog bærbar computer og mobilt bredbånd med hjem. For så vidt angår journalister uden fast arbejdssted var de ikke på tjenesterejse, men der var ikke oplysninger nok til at Skatterådet kunne tage stilling til, om de øvrige medarbejdere opfyldte betingelserne under tjenesterejseundtagelsen, herunder om "unødigt besvær". Se SKM2010.178.SR.

En fast grænse som fx når medarbejdere bor udenfor den by, hvor virksomheden ligger, kan ikke fastsættes. Hvis eksempelvis vejen hjem fra en kunde fører lige forbi virksomheden, så er det ikke nødvendigvis unødigt besværligt at aflevere multimediet, selvom den ansatte bor langt væk fra selve virksomheden. Hvis den ansatte skal videre på ny tjenesterejse næste dag, kan det følgelig være unødigt besværligt at hente multimediet. Der kan således ikke svares generelt herpå, men det er en konkret vurdering for hver enkelt tjenesterejse. Se SKM2010.230.SR.

En fast grænse på fx 20 km mellem tjenestestedet og den faste arbejdsplads kan heller ikke fastsættes. Der skal foretages en konkret vurdering, hvori det bl.a. kan indgå, hvor den pågældende medarbejder bor i forhold til arbejdsstedet. Såfremt en medarbejder bor i umiddelbar nærhed af arbejdspladsen, vil det ikke være unødigt besværligt, at aflevere multimediet på arbejdspladsen, selvom tjenesterejsen går i modsat retning, ligesom det ikke vil være unødigt besværligt, at aflevere multimediet på arbejdspladsen, hvis medarbejderen kører forbi arbejdspladsen på vej hjem fra et borgerbesøg. Sagen handlede om medarbejdere med bærbare computere, der visiterede hjælpemidler mv. til ældre borgere og psykologer, der tog på hjemmebesøg. Skatterådet tog ikke stilling til om betingelserne for skattefrihed efter undtagelsen for tjenesterejser var opfyldt for medarbejderne i den konkrete situation. Se SKM2010.232.SR.

Eksempel 1: Tager bærbar computer og eventuelt mobilt bredbånd med hjem inden tjenesterejse

En person er ansat i København og skal til møde i Odense og vil tage den bærbare computer og eventuelt mobilt bredbånd med hjem aftenen inden tjenesterejsen.

Medarbejderen skal ikke multimediebeskattes, selvom medarbejderen tager computeren med hjem, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Medarbejderen opfylder betingelserne for at være på tjenesterejse, når tjenesterejsen starter næste morgen.
• Det er nødvendigt for arbejdet at medbringe computeren og eventuelt mobilt bredbånd.
• Computeren og eventuelt mobilt bredbånd må kun anvendes erhvervsmæssigt og anvendes faktisk kun erhvervsmæssigt.
• Medarbejderen kan ikke uden unødigt besvær hente computeren og eventuelt mobilt bredbånd inden tjenesterejsen.

Medarbejderen kan fortsat benytte computeren til almindelig privat brug på arbejdspladsen, uden at det udløser multimediebeskatning.

Starter tjenesterejsen fra den normale arbejdsplads, men slutter på medarbejderens bopæl, således at den bærbare computer/mobilt bredbånd først afleveres på arbejdspladsen den efterfølgende morgen, gælder de samme betingelser. Det vil sige, at situationen er omfattet af eksempel 1.

I en sag om medarbejdere, der udførte arbejde for kunder i ind- og udland, kunne formodningen for privat rådighed over bærbare computere, som blev medtaget på bopælen i forbindelse med en tjenesterejse afkræftes, hvis betingelserne herfor var opfyldt. Skatterådet tog imidlertid ikke stilling til hvorvidt medarbejderne i sagen var på tjenesterejse eller, hvorvidt de øvrige betingelser for skattefrihed var opfyldt. Se SKM2009.680.SR.

Eksempel 2: Tager mobiltelefon med hjem inden tjenesterejse

En medarbejder har arbejdsmøder i Bruxelles. Medarbejderen tager en mobiltelefon med hjem aftenen inden afrejse.

Medarbejderen skal ikke multimediebeskattes, selvom medarbejderen tager mobiltelefonen med hjem, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Medarbejderen opfylder betingelserne for at være på tjenesterejse, når tjenesterejsen starter næste morgen.
• Det er nødvendigt for arbejdet, at medarbejderen medbringer en mobiltelefon.
• Medarbejderen kan ikke uden unødigt besvær hente mobiltelefonen inden tjenesterejsen.
• Medarbejderen har lavet en tro og love-erklæring med sin arbejdsgiver om, at mobiltelefonen udelukkende må benyttes erhvervsmæssigt.
• Mobiltelefonen anvendes faktisk kun erhvervsmæssigt.
• Arbejdsgiveren fører kontrol med, at mobiltelefonen ikke benyttes privat.
• Medarbejderen bruger heller ikke efterfølgende den samme telefon privat fra arbejdspladsen.

Modtagelse af private opkald udløser ikke beskatning.

Starter tjenesterejsen fra den normale arbejdsplads, men slutter på medarbejderens bopæl, således at mobiltelefonen først afleveres på arbejdspladsen den efterfølgende morgen, gælder de samme betingelser. Det vil sige, at situationen er omfattet af eksempel 2.

Eksempel 3: Tager bærbar computer med på bopælen uden fast arbejdsplads

En medarbejder har en bærbar computer, som medarbejderen har med hjem efter arbejde. Arbejdet består i at besøge kunder. Arbejdsdagen begynder og slutter på medarbejderens hjemadresse, og medarbejderen er kun lejlighedsvis på arbejdsgivers adresse.

Da medarbejderen ikke har nogen fast arbejdsplads, er medarbejderen ikke på tjenesterejse. Når medarbejderen har den bærbare computer med hjemme, er der derfor formodning for privat rådighed, og medarbejderen skal multimediebeskattes.

I en sag om, at ansatte gartnere, som startede og sluttede arbejdsdagen hjemme og som ikke havde en virksomhedsadresse at aflevere multimedierne på, fandt Skatterådet, at medarbejderne ikke var på tjenesterejse, da de ikke havde en sædvanlig arbejdsplads, men hele tiden arbejdede på skiftende arbejdssteder. De ansatte skulle dog ikke beskattes af rådigheden over en telefon i form af en PDA, som de tog med hjem, da det var oplyst, at den var nødvendig for arbejdet, privat brug ikke var tilladt, der var indgået en tro og love erklæring herom og arbejdsgiveren førte kontrol med, at den rent faktisk ikke blev anvendt privat, heller ikke fra arbejdspladsen. Se SKM2009.681.SR.

Se også

• "Undtagelse 1 - Arbejdsmobiltelefon" mere om undtagelsen for arbejdsmobiltelefoner.

Der kan være helt særlige situationer, hvor medarbejderen ikke anses for at have rådighed over en computer til privat brug, selvom den medbringes på bopælen. Medarbejderen skal således ikke beskattes, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Medarbejderen har mulighed for at låne en af arbejdsgiverens computere med hjem.
• Computeren indeholder særlig programmel til brug for medarbejderens arbejde.
• Der er et begrænset antal computere til rådighed for hjemlån.
• Medarbejderen låner kun computeren med hjem i ny og næ.
• Der er støtte for, at medarbejderen kun må anvende og faktisk kun anvender den erhvervsmæssigt.

Hvis en medarbejder tager en sådan computer til hjemlån med hjem og opfylder betingelserne for ikke at blive multimediebeskattet, kan medarbejderen desuden tage en mobil bredbåndsforbindelse med hjem, uden at det udløser multimediebeskatning, hvis den følger med computeren og er nødvendig for at kunne udføre arbejdsopgaven. Det kan fx være, at medarbejderen skal kunne komme på arbejdsgiverens netværk.

Eksempel 1: Skolelærere låner computer med hjem

En skolelærer på en skole med 50 lærere har mulighed for at låne en af skolens 5 computere med hjem med særligt programmel til brug for forberedelse og efterbehandling af undervisning på lige fod med lærebøger og andet undervisningsmateriale. Læreren låner en computer med hjem én gang om måneden for at rette fysikopgaver. Der er støtte for, at læreren udelukkende må bruge og faktisk kun bruger den erhvervsmæssigt, da det fremgår af interne retningslinjer, at den kun må bruges erhvervsmæssigt, og computeren med det særlige programmel er nødvendig for at kunne rette fysikopgaverne. Skolelæreren har ikke et multimedie til rådighed for privat brug og skal ikke multimediebeskattes.

Eksempel 2: Låner computer med hjem til projektarbejde

En medarbejder skal arbejde på et projekt sammen med ti andre i to måneder, hvor medarbejderen én gang om ugen i projektperioden tager en af arbejdsgiverens tre computere med særligt programmel med hjem til brug for dette arbejde. Der er støtte for, at medarbejderen udelukkende må bruge og faktisk kun bruger computeren erhvervsmæssigt, da det fremgår af interne retningslinjer, at den kun må bruges erhvervsmæssigt, og computeren er nødvendig for at udføre medarbejderens arbejde. Medarbejderen har ikke et multimedie til rådighed for privat brug og skal ikke multimediebeskattes.

Eksempel 3: Tager computer med hjem til brug for vagt

En teknisk medarbejder skal bruge en computer med særlig programmel til overvågning eller for at kunne fungere som beredskab. Der er 10 medarbejdere, der er en del af et beredskab, og den enkelte medarbejder har vagt hver 10. dag året rundt. Medarbejderen har mulighed for at være på vagten hjemmefra ved at låne en af arbejdsgiverens to computere til hjemlån med hjem. Der er støtte for, at medarbejderen udelukkende må bruge og faktisk kun bruger den erhvervsmæssigt, da det fremgår af interne retningslinjer, at den kun må bruges erhvervsmæssigt, og det er den del af medarbejderens arbejdsopgaver at have vagt, hvortil computeren er nødvendig. Medarbejderen har ikke et multimedie til rådighed for privat brug og skal ikke multimediebeskattes.

I en sag om nogle skolelærere, fandt Skatterådet, at allerede fordi de havde hver deres computer, som blev taget med hjem, var der formodning for, at computeren stod til rådighed for privat brug. Skolelærerne skulle derfor multimediebeskattes. Se SKM2009.678.SR.

Se desuden om medarbejdere, der tog computere, som de havde fast til rådighed på arbejdspladsen, med hjem, og de skulle derfor multimediebeskattes. Se SKM2010.273.SR.

Skatterådet har taget stilling til en situation, hvor studievejledere, der tog rundt på skoler og gymnasier m.m. for at vejlede studerende i studievalg. Studievejlederne skulle multimediebeskattes af bærbar computer og mobil dataforbindelse. Computeren blev lånt hos studieservice, og den blev medbragt for at kunne få adgang til www.ug.dk og www.sdu.dk. Disse hjemmesider blev ikke anset for at være særligt programmel, som kunne være omfattet af undtagelsen om computere til hjemlån. Se SKM2010.112.SR.

I en anden sag var der tale om 3 specialprogrammer, som af Skatterådet blev anset for særligt programmel omfattet af skattefriheden. Der var tale om a) et program, kaldet Radarsat i Swathplanner Application udviklet af European Space Agency, Canadien Space Agency og MDA Corporation, der var et vitalt værktøj til planlægning/review/korrektion af højopløselige satellitdata til den operationelle tjeneste. Desuden var det b) et program kaldet Seaplanner som installeres på rederiernes skibe til at optimere deres ruteplanlægning. Kun ca. 5 virksomheder på verdensplan anvendte programmet. Endelig var der tale om c) særlige forskningsprogrammer med bla. programmeringssproget Fortran, som blev anvendt ved store matematiske fysiske modeller, og som kun egnede sig til videnskabelig brug. Medarbejderne skulle derfor ikke multimediebeskattes, hvis de øvrige betingelser for skattefrihed også var opfyldt. Se SKM2010.262.SR.

I en sag med computere, der var udstyret med et særligt kryptokort for hver enkelt computer, som aktiveredes før den enkelte computer kunne anvendes, fandt Skatterådet, at der var tale om særligt programmel. Der var tale om en helt særlig dyr og udvidet kryptering som følge af et helt særligt behov for sikkerhed i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaverne, og krypteringen blev anset for helt særlig påkrævet i den konkrete situation. Der var tale om anvendelse af særlige kryptokort i dele af centraladministrationen, hvor ganske særlige og ekstraordinære sikkerhedskrav gjorde sig gældende. Se SKM2010.273.SR.

I en sag henviste Skatterådet til de 3 eksempler ovenfor, som angiver de rammer, som skatteyderne kan operere indenfor, uden at det udløser beskatning. Hvis rammerne overskrides, ville det afhænge af de konkrete omstændigheder, om der skulle ske beskatning. Der var dog ikke tilstrækkeligt med oplysninger til, at Skatterådet med fornøden sikkerhed kunne besvare spørgsmålet. Se SKM2010.262.SR.

Hvis et multimedie teknisk er begrænset, så det ikke længere kan bruges privat, kan medarbejderen afkræfte formodningen for privat rådighed, selvom multimediet tages med hjem fra arbejdspladsen. Arbejdsgiveren behøver ikke at føre yderligere kontrol med et multimedie med begrænset anvendelse, ligesom det ikke er nødvendigt at underskrive en tro og love-erklæring for en telefon.

Eksempel 1

En hjemmehjælper har en PDA til rådighed, så hjemmehjælperen kan indtaste besøgsoplysninger om de klienter, hjemmehjælperen besøger en given dag. Efter hvert besøg/endt vagt sender hjemmehjælperen oplysningerne til arbejdsgiveren via opkald til det samme nummer/de samme numre hver gang. Arbejdsgiveren har låst PDA'ens funktionaliteter, så der alene kan foretages opkald til arbejdsgiverens egne numre. Hjemmehjælperen har ikke et multimedie til rådighed for privat brug. Arbejdsgiveren skal ikke føre yderligere kontrol med brugen af PDA'en.

I en sag for Skatterådet skulle medarbejderne ikke beskattes af hverken mobiltelefoner eller PDA'ere, da de var spærret for opkald uden for virksomheden og derfor kun kunne benyttes til interne opkald. Derved var formodningen for privat rådighed afkræftet, selvom multimedierne blev taget med hjem på bopælen. Yderligere kontrol, herunder tro og love-erklæringer, var således ikke nødvendig. Se SKM2009.684.SR.

Skatterådet fandt i en anden sag, at medarbejderne ikke skulle multimediebeskattes af mobiltelefoner, der var indrettet således, at det teknisk var umuligt at foretage opkald eksternt, bortset fra til entreprenører, som arbejdsgiveren samarbejdede med. Derudover kunne medarbejderne kun ringe internt i arbejdsgiverens virksomhed. Formodningen for privat rådighed, selvom mobiltelefonerne blev taget med hjem, var derved afkræftet og arbejdsgiveren skulle ikke have tro og love-erklæringer fra medarbejderne eller føre kontrol med brugen af mobiltelefonerne. Se SKM2009.685.SR.

I en sag om bl.a. mobiltelefoner var telefonerne indrettet således, at der alene kunne foretages opkald til i forvejen fastsatte telefonnumre i ind- og udland. Mobiltelefonerne kunne således kun benyttes til at ringe internt i spørgers virksomhed og ikke til at foretage private opkald. Ved at afskære medarbejderne fra at ringe eksternt havde virksomheden på betryggende vis afkræftet formodningen for privat rådighed og medarbejderne skulle ikke multimediebeskattes heraf. Se SKM2010.98.SR.

I praksis har Skatterådet taget stilling til en situation om bl.a. meget få bærbare computere, der var indrettet således, at de alene indeholdt et testprogram, der kunne teste vindmøller mv. i udlandet, eller tidsregistrere opgaver eller lignende, men derudover indeholdt disse enkelte computere ikke andre programmer som fx Internet, Officepakke mv. Da computerne ikke kunne anvendes til andet end de via disse særlige programmer meget specifikke arbejdsopgaver, var computerne ikke til rådighed for privat benyttelse, selvom de blev taget med hjem. Medarbejderne skulle derfor ikke multimediebeskattes af disse. Se SKM2010.98.SR.

I en sag om montører, der bl.a havde en bærbar computer med hjem fandt Skatterådet, at computeren havde så begrænset en anvendelse, at medarbejderne ikke skulle multimediebeskattes, selvom de tog dem med hjem. Der var tale om computer, hvor der ikke var installeret Microsoftprodukter, og computeren fungerede alene som et produktionsstyringssystem til planlægning af servicebesøg, registrering af arbejdstimer, rapportering af servicebesøg og udfyldelse af rapporteringsskemaer for kontrolbesøg. Computeren kunne udelukkende anvendes på arbejdsgiverens eget interne netværk og kunne ikke åbnes mod internettet. Se SKM2010.418.SR.

Reglerne om multimediebeskatning gælder ikke for nærmere bestemt frivilligt ulønnet arbejde:

• personer, der til brug for frivilligt ulønnet arbejde omfattet af ligningslovens § 7 M, stk. 1 for en forenings skattefri virksomhed får stillet multimedier til rådighed, eller
• personer, der til brug for frivilligt ulønnet arbejde i hjemmeværnet omfattet af LL (ligningsloven) § 7M, stk. 2, får stillet multimedier til rådighed,

skal ikke multimediebeskattes af disse, selvom de også kan bruge dem privat. Se LL (ligningsloven) § 7 M, stk. 3.

I en sag har Skatterådet taget stilling til en situation, hvor bestyrelsesmedlemmer, der til brug for frivilligt arbejde omfattet af LL (ligningsloven) § 7 M for en forenings skattefri virksomhed fik stillet computer til rådighed. Skatterådet fandt, at bestyrelsesmedlemmerne ikke var omfattet af multimediebeskatningen, men var skattefri af computeren i medfør af LL (ligningsloven) § 7 M. Se SKM2010.295.SR.

I en sag, hvor udvalgte personer, der til brug for frivilligt arbejde i en forenings skattefri virksomhed, fik stillet telefon til rådighed, fandt Skatterådet, at de ikke var omfattet af multimediebeskatningen, men var skattefri heraf i medfør af LL (ligningsloven) § 7 M. Herudover var refusion af udgifter til erhvervsrelaterede samtaler til frivilligt arbejde i en forening skattefri for modtageren, idet der var tale om udlæg efter regning. En kvartalsmæssig udbetaling på 200 kr. uanset faktiske udgifter for frivilligt arbejde var telefontilskud, som ikke var omfattet af multimediebeskatningen, men skulle beskattes som almindelig indkomst fra arbejdsgiver. Tilskud til telefon til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i en forenings skattefri virksomhed kunne dog være skattefri for modtageren, når det ikke oversteg satser, der fastsættes af Skatterådet. Se SKM2009.777.SR.

Se også

• A.B.2.7 om Skatterådets satser.

Skatterådet har taget stilling til en situation med frivillige ulønnede mentorer, der af et jobcenter fik stillet mobiltelefon til rådighed for projektet. Da jobcentret var hvervgiver og havde instruktionsbeføjelsen blev mentorerne anset for ansat af jobcentret. Mentorerne skulle ikke beskattes, hvis mobiltelefonen i øvrigt opfyldte betingelserne for en arbejdsmobiltelefon. Afgørelsen tog ikke direkte stilling til om mentorerne var skattefri efter LL (ligningsloven) § 7 M, men det er SKATs opfattelse, at Skatterådet formentlig ikke har anset denne bestemmelse for relevant, idet et jobcenters aktiviteter næppe kan være omfattet af bestemmelsen. Se SKM2010.81.SR.

Skatterådet har i en anden sag fundet, at ulønnede personer i en fagforenings sektorbestyrelse ikke var omfattet af LL (ligningsloven) § 7 M, stk. 3, da fagforeninger var omfattet af fondsbeskatningsloven, og der således ikke var tale om skattefri virksomhed, som krævet efter LL (ligningsloven) § 7 M. Sektorbestyrelsesmedlemmerne skulle derfor multimediebeskattes af multimedier, der blev stillet til rådighed for privat brug. Se SKM2010.104.SR

I en sag om medlemmer af Hjemmeværnets distriktsudvalg, som modtog mødediæter på ca. 400 kr. pr. møde, blev medlemmerne ikke anset for frivilligt ulønnede omfattet af LL (ligningsloven) § 7 M. Distriktsmedlemmerne blev derfor som udgangspunkt omfattet af multimediebeskatningen, hvis de fik multimedier stillet til rådighed for privat brug. Distriktsmedlemmet kunne desuden få refunderet op til 100 kr. pr. måned ved at dokumentere, at der var afholdt erhvervsmæssige samtaleudgifter på mindst dette beløb. Andre distriktsmedlemmer, der ikke havde udgifter af denne størrelse, ville alene få refunderet den faktiske udgift til telefonsamtaler. Der var herefter tale om udlæg efter regning for telefon, som ikke udløste multimediebeskatning af. I tilfælde hvor refusionen også omfattede fax- og internetforbindelse, blev refusionen derimod omfattet af multimediebeskatningen, da det ikke var muligt med tilstrækkelig sikkerhed at sondre mellem erhvervsmæssig og privat anvendelse af en fax- og internetforbindelse. SKM2010.294.SR.

Se også

• A.B.2.7.1 for frivillig ulønnede medhjælpere og LL (ligningsloven) § 7 M.
• A.B.2.7.2 om hjemmeværnets frivillige ulønnede personel og LL (ligningsloven) § 7 M.

Betaler arbejdsgiveren en uddannelse for medarbejderen, kan arbejdsgiveren under visse betingelser skattefrit for medarbejderen stille en computer til rådighed for uddannelsen. Det fremgår af høringsskema (bilag 1) til lovforslag nr. 199 af 22. april 2009 (2009/2010), som senere blev til lov nr. 519 af 12. juni 2009, under Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Det kræver, at

• arbejdsgiveren betaler en uddannelse for medarbejderen, som opfylder betingelserne for skattefrihed i LL (ligningsloven) § 31,
• arbejdsgiveren stiller computeren til rådighed på linje med bøger og andet materiale til brug for forberedelsen hjemmefra,
• computeren er relevant for uddannelsen,
• computeren ikke anvendes privat, og
• computeren afleveres tilbage ved uddannelsens afslutning.

En tro og love-erklæring til arbejdsgiveren om, at medarbejderen ikke benytter computeren privat, er i den forbindelse tilstrækkeligt til at godtgøre, at medarbejderen ikke anvender computeren privat.

Skatterådet fandt i en sag, at elever, der af deres arbejdsgiver fik stillet bærbar computer til rådighed til brug for forberedelse af arbejdsgiverbetalt uddannelse hjemmefra, ikke skulle multimediebeskattes heraf. Skatterådet lagde vægt på, at det af spørger var oplyst, at computeren ikke måtte bruges privat i øvrigt, at det ifølge spørger var kutyme, at arbejdsgiveren stillede pc til rådighed til brug for uddannelsen, at computeren skulle afleveres til arbejdsgiver efter endt uddannelse samt at betingelserne for skattefrihed i LL (ligningsloven) § 31 i øvrigt var opfyldt. Skatterådet udtalte vejledende, at en tro og love-erklæring til arbejdsgiveren om, at medarbejderen ikke benytter computeren privat, i den forbindelse er tilstrækkeligt til at godtgøre, at medarbejderen ikke anvender computeren privat. Se SKM2009.676.SR.

Undtagelsen gælder også for bredbånd, der er stillet til rådighed i forbindelse med uddannelse og i øvrigt opfylder de nævnte betingelser for skattefrihed.

Skatterådet har i en sag taget stilling til en situation med elever på arbejdsgiverens interne uddannelse, der fik stillet en et mobilt bredbånd til rådighed derhjemme til brug for uddannelsen. Hvis eleverne i øvrigt opfyldte betingelserne for skattefrihed, ville de ikke være omfattet af multimediebeskatningen. Se SKM2010.273.SR.

Se også

• A.B.1.9.20 "Undervisning" om hvornår, der er skattefrihed for en arbejdsgiverbetalt uddannelse efter LL (ligningsloven) § 31.