A.B.1.9.4.1 Beskatning af multimedier, der stilles til rådighed for privat brug

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Reglen
• Personer omfattet af reglen
• Multimedier omfattet af reglen
  • Definition på telefon omfattet af multimediebeskatningen
  • Definition på computer omfattet af multimediebeskatningen
  • Definition på datakommunikation omfattet af multimediebeskatningen
  • Overdragelse af et gode til eje
  • Egenbetaling
  • Kontantlønsnedgang
  • Videregivelse af rabat
• Multimediebeskatning fra 2010
• Rådighedsbeskatning
• Rådighed hele eller dele af året
• Flere af hvert gode
• Flere goder fra forskellige arbejdsgivere
• Hvad arbejdsgiveren skal gøre
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
  • Telefon
  • Computer
  • Internetforbindelse

Se også

• A.B.1.9.4.2 "Vurderingen af hvornår multimedier står til rådighed for privat brug".
• A.B.1.9.3 "Godtgørelse af telefonudgifter".
• A.B.1.9.8 "TV-licens og lign".
• E.B.2.1 "Eget vareforbrug og anden privat anvendelse" om selvstændigt erhvervsdrivende og multimedier.

Multimedier er telefon, computer og datakommunikation via internetforbindelse. Medarbejderen bliver beskattet samlet af fri telefon, computer og internetforbindelse og beskattes af 3.000 kr. (2010-niveau) pr. år, uanset om vedkommende får stillet ét, to eller alle tre goder til rådighed for privat brug. Beløbet reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20.

Skatterådet har bl.a. udtalt, at det var uden betydning, om der tillige var en mobiltelefon til rådighed for privat brug, når medarbejderne allerede blev multimediebeskattet af en computer. Det er den samlede skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der beskattes med et grundbeløb på 3.000 kr. (2010). Se SKM2010.98.SR.

Formålet med de nye regler var at forenkle beskatningen af fri telefon, telefonapparat, datakommunikationsforbindelse med og uden adgang til arbejdsgiverens netværk og helt og delvist vederlagsfri computer stillet til rådighed for en arbejdstager.

Multimediebeskatningen er en fast værdiansættelse af det gode, som består i, at arbejdsgiveren betaler for en computer, telefon eller internetforbindelse, som medarbejderen også kan bruge privat.

Personer omfattet af reglen

Multimediebeskatningen gælder for personer, der får stillet multimedier til rådighed for privat brug i en række situationer. Disse situationer er beskrevet nedenfor.

Ældre borgere, der fik internetadgang stillet til rådighed hjemme af kommunen i forbindelse med deltagelse i et projekt vedrørende velfærdsteknologier støttet af EU, var ikke omfattet af denne persongruppe. De pågældende havde i forvejen været tilknyttet hjemmeplejen og udstyret blev installeret og kørt af hjemmesygeplejersker, som i forvejen varetog omsorgen for de ældre. Borgerne kunne når som helst stoppe deltagelsen i projektet, ligesom de ikke ville modtage løn for deres deltagelse. Skatterådet fandt ud fra en konkret vurdering, at der ikke var tale om, at borgerne modtog multimedier som led i et ansættelsesforhold eller aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, og de skulle derfor ikke multimediebeskattes. Se SKM2010.309.SR.

Hjælpemidler til personer med handicap, herunder multimedier, som stilles til rådighed af de sociale myndigheder efter sociallovgivningens regler, er ikke omfattet af multimediebeskatning. Er der derimod tale om en arbejdsgiver, der stiller multimedier til rådighed for privat benyttelse for en person med handicap, udløses multimediebeskatningen ligesom for alle andre arbejdstagere, der får multimedier stillet til rådighed for privat benyttelse.

I en konkret sag om ordblinde medarbejdere, der fik stillet en IT-rygsæk med en computer, scanner og scannerpen med et læse og staveprogram, udtalte Skatterådet dog, at ordblinde, der opfylder betingelserne for at få nødvendigt kompenserende udstyr stillet til rådighed af det offentlige uden betaling, ikke skal multimediebeskattes, uanset om ustyret også anvendes privat. Stiller arbejdsgiveren det samme nødvendige kompenserende udstyr til rådighed for de ordblinde i stedet for det offentlige, udløser det heller ikke multimediebeskatning, som de ikke skulle betale, hvis det offentlige havde stillet de samme hjælpemidler til rådighed. Se dog SKM2010.417.SR.

Skatterådet har udtalt, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der bl.a. fik stillet elektronisk udstyr til rådighed af kommunen til brug for kommunalbestyrelsesarbejdet, blev omfattet af multimediebeskatningen. Se SKM2010.231.SR.

Det er SKATs opfattelse, at bestemmelsen også gælder multimedier, som en tredjemand stiller til rådighed for privat brug for den selvstændigt erhvervsdrivende som led i udøvelsen af den selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed.

Se også

• E.B.2.1 "Eget vareforbrug og anden privat anvendelse" om multimedier og selvstændigt erhvervsdrivende.

Skatterådet har bekræftet, at det kun er den ansatte, der får stillet multimediet til rådighed fra arbejdsgiver, der skal multimediebeskattes. Den ansattes ægtefælle havde også mulighed for at bruge multimediet uden, at den anden ægtefælle skulle beskattes af dette, medmindre denne også direkte fik multimedie stillet til rådighed fra arbejdsgiver. Se SKM2010.273.SR.

Se også

• Dette afsnit "Flere af hvert gode" for mere om multimedier og ægtefæller mv.
• A.B.1.9.4.2.2 "Medarbejdende ægtefælle".

Se også

• A.B.1.9.4.2.3"Undtagelser til hovedreglen - undtagelse 5 og undtagelse 6" om betingelserne for skattefrihed ved multimedier til rådighed for frivillige og medarbejdere under uddannelse.

Multimedier omfattet af reglen

Loven opregner hvilke goder, der er omfattet af multimediebeskatningen. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 12, 2. pkt.:

"Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, og abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen."

I bemærkningerne til lovforslaget defineres nærmere de multimedier, der er omfattet af multimediebeskatningen nærmere. Se LFF 199 af 2009, punkt 2.7.2:

• En almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon.
• En telefon omfatter også små håndholdte computere, hvis hovedfunktionen er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDAer, smartphones og lignende.
• Telefon dækker både selve telefonapparatet, oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen.
• Telefon dækker også sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, "visnummerfunktion" og andre sædvanlige ydelser, der er en del af abonnementet. Sædvanlige telefonserviceydelser er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.

Skatterådet har i en konkret sag bekræftet, at en mobiltelefon, som også kan bruges til at gå på internettet, følger reglerne for en telefon, da en mobiltelefons hovedfunktion uden tvivl er telefoni og adgangen til internettet må anses for at være en bifunktion af mindre betydning og internetadgangen vil sædvanligvis være af begrænset opløsning. Da medarbejderne underskrev en tro og love-erklæring om, at telefonen ikke bruges privat, og arbejdsgiverens førte kontrol hermed, skulle medarbejderne ikke multimediebeskattes, hvis det var nødvendigt for medarbejderne at tage telefonen med hjem. Se SKM2010.424.SR.

Skatterådet har udtalt, at en softwarebaseret telefon (softwareprogram på en computer, som er koblet op på virksomhedens telefoncentral via datanetværk), er en telefon omfattet af multimediebeskatningen. Se SKM2009.680.SR.

Desuden har Skatterådet udtalt, at et SIM-kort stillet til rådighed af arbejdsgiveren skal behandles på samme måde, som når arbejdsgiveren stiller en mobiltelefon til rådighed for medarbejderen. Se SKM2010.355.SR.

Reglerne gælder både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens mv.s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer medarbejderens telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne.

Skatterådet har udtalt, at den ansatte var multimedieskattepligtig, når arbejdsgiveren dækkede den ansattes telefonudgifter, selvom telefonen stod i ægtefællens navn. Se SKM2009.677.SR (SKM2010.692.SR).

Ydelser, som ikke er omfattet af multimediebeskatningen:

• Ydelser der ikke er en sædvanlig telefonservice eksempelvis indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen.
• Tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om den skattepligtige afholder udgifterne eller ej. Tilskud til telefon medregnes fuld ud til den skattepligtige indkomst. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 1.
• Situationer, hvor arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter som udlæg efter regning. Det vil sige hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet.
• Arbejdsgiveren godtgør udgifter til indkøb af telefonapparat, som medarbejderen bliver ejer af.

Tilskud til telefon

Skatterådet har taget stilling til en situation, hvor arbejdsgiveren stillede telefonapparat til rådighed, og hver måned betalte for abonnement samt fast udbetalte 17 kr. pr. måned til dækning af erhvervsmæssige opkald. Øvrige samtaler betaltes af medarbejderne selv. Medarbejderne skulle multimediebeskattes af abonnementet og telefonapparatet. Derudover skulle medarbejderne særskilt beskattes af de 17 kr. pr. måned som telefontilskud, da det blev udbetalt uanset om medarbejderne afholdt udgiften eller ej. Det forhold, at medarbejderen anvendte egen telefon ændrede ikke ved, at medarbejderen skulle multimediebeskattes af, at arbejdsgiveren betalte det til enhver tid gældende abonnement. Se SKM2010.180.SR.

Skatterådet har også udtalt, at en kvartalsmæssig udbetaling på 200 kr. uanset faktiske udgifter for frivilligt arbejde var et telefontilskud, som ikke var omfattet af multimediebeskatningen, men skulle beskattes som almindelig indkomst fra arbejdsgiveren. Tilskud til telefon til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i en forenings skattefri virksomhed kan dog være skattefri for modtageren, når det ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Derimod var udvalgte personer, der til brug for frivilligt arbejde i en forenings skattefri virksomhed fik stillet telefon til rådighed, ikke omfattet af multimediebeskatningen, men var skattefri heraf i medfør af LL (ligningsloven) § 7 M. Se SKM2009.777.SR.

Se også

• A.B.1.9.3 "Godtgørelse af telefonudgifter"
• A.B.1.9.4.2.3 "Undtagelse 5 - Frivillige" om skattefrihed ved multimedier til rådighed for frivillige.
• A.B.2.7.1 om frivillig ulønnede medhjælpere og LL (ligningsloven) § 7 M.
• A.B.2.7.2 om hjemmeværnets frivillige ulønnede personel og LL (ligningsloven) § 7 M.

Udlæg efter regning

Skatterådet har udtalt, at refusion af udgifter til erhvervsrelaterede samtaler til frivilligt arbejde i en forening var skattefri for modtageren, idet der var tale om udlæg efter regning. Se SKM2009.777.SR.

Skatterådet har taget stilling til en situation med distriktsmedlemmer af Hjemmeværnet, der kunne få refunderet op til 100 kr. pr. måned ved at dokumentere, at der var afholdt erhvervsmæssige samtaleudgifter på mindst dette beløb. Andre distriktsmedlemmer, der ikke havde udgifter af denne størrelse, ville alene få refunderet den faktiske udgift til telefonsamtaler. Skatterådet fandt, at der var tale om udlæg efter regning, som ikke udløste multimediebeskatning af medlemmerne. Se SKM2010.294.SR.

Se også

• A.B.1.9.4.2.3 "Undtagelse 5 - Frivillige" om skattefrihed ved multimedier til rådighed for frivillige.
• A.B.2.7.1 om frivillig ulønnede medhjælpere og LL (ligningsloven) § 7 M.
• A.B.2.7.2 om hjemmeværnets frivillige ulønnede personel og LL (ligningsloven) § 7 M.

Godtgørelse for udstyr, som indkøbes til eje

Skatterådet har udtalt, at kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke skulle multimediebeskattes, hvis en kommune godtgjorde udgifter til at indkøbe det elektroniske udstyr, som var nødvendigt for at kunne modtage byrådsmateriale mv., og som kommunalbestyrelsesmedlemmerne var ejere af. Derimod skulle godtgørelsen beskattes som et vederlag efter Statsskattelovens § 4. Se SKM2010.231.SR.

Se også

• A.A.1.1 for mere om indkomstprincippet efter Statsskattelovens § 4.

• Almindeligt forekommende tilbehør til en computer såsom computerskærm, softwareprogrammer, printer mv. af almindelig størrelse og standard. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Denne afgrænsning svarer til de hidtil gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug for arbejdet.

Skatterådet har accepteret en monitor på 22" og 26" tommer som standardudstyr. Se SKM2008.762.SR.

Se også

• A.B.1.9.13 i ligningsvejledning 2009-2 om de hidtil gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug for arbejdet.

Her er en række eksempler på goder, som ikke er omfattet af multimediebeskatningen:

• En 50 tommer fladskærm med indbygget tv-tuner eller en avanceret fotoprinter vil ikke blive anset for sædvanligt tilbehør.
• Skatterådet har på baggrund af en gennemgang af udvalget af computerskærme udtalt, at monitor med TV-tuner i størrelsen 32", 37" og 42" tommer ikke var sædvanligt tilbehør til en computer. Udover multimediebeskatning af multimedier, der blev stillet til rådighed, skulle medarbejderne derfor beskattes særskilt af værdien af monitoren. Se SKM2009.675.SR.
• Arbejdsgiveren godtgør for udgifter til indkøb af computeren, som medarbejderen bliver ejer af.

Skatterådet har udtalt, at Kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke skulle multimediebeskattes, hvis en kommune godtgjorde udgifter til at indkøbe det elektroniske udstyr, som var nødvendigt for at kunne modtage byrådsmateriale mv., og som kommunalbestyrelsesmedlemmerne var ejere af. Derimod skulle godtgørelsen beskattes som et vederlag efter Statsskattelovens § 4. Se SKM2010.231.SR.

Se også

• A.A.1.1 mere om indkomstprincippet efter Statsskattelovens § 4.

• En adgang til og brug af internet, eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser.
• Engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen.
• Abonnementsudgifterne til internetadgangen omfatter også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang - eksempelvis "gratis" download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen.

Mobilt bredbånd

Internetforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser. Se SKM2010.117.SR hvor en internetforbindelse eller en mobil bredbåndsforbindelse udløste multimediebeskatning af et forretningsudvalgsmedlem.

Sædvanlige ydelser

Hvad der er "sædvanlige ydelser", som er omfattet af abonnementsudgifterne til internet, er et fleksibelt begreb, der ændrer sig i takt med tidens standarder og udviklingen på området.

Skatterådet har udtalt, at TV-programpakker, der indgår i en pakke med telefon og internet, ikke kunne anses for sædvanligt, og derfor ikke var omfattet af multimediebeskatning. Skatterådets traf afgørelse på baggrund af statistik om fordelingen af internetabonnementer i danske husstande på forskellige typer af abonnementer pr. juni måned 2009. Skatterådet fandt, at TV-programpakker, som indgår i en pakkeløsning, skal beskattes selvstændigt som et personalegode efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 1 og 3. Se SKM2009.787.SR.

Skatterådet har desuden udtalt, at alarmsystem, der indgår i en pakke med mobilt bredbåndsabonnement, ikke kunne anses for sædvanligt, og derfor ikke var omfattet af multimediebeskatningen. Skatterådet traf afgørelse på baggrund af en undersøgelse af øvrige udbydere af mobile bredbåndsabonnementer, og at det ikke var sædvanligt, at alarmer indgik. Alarmsystemet skulle beskattes selvstændigt som et personalegode efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 1 og 3. Se SKM2010.179.SR.

Refusion af udgifter

Arbejdsgiverens helt eller delvise refusion af medarbejderens dokumenterede udgifter til bredbånd er omfattet af multimediebeskatningen.

Skatterådet har taget stilling til en situation, hvor en skole påtænkte at tilbyde sine lærere, fuldstændigt eller op til et bestemt beløb at refundere de ansattes faktiske dokumenterede udgifter til datakommunikationsforbindelse. Skatterådet henviste til bemærkningerne til lovforslaget om multimediebeskatning (LFF 199 af 2009, punkt 2.7.2) om telefonudgifter og fandt at bredbånd skulle behandles på samme måde. Ordningen var derfor omfattet af multimediebeskatningen. Skatterådet lagde vægt på, at der ikke var tale om en ordning, hvor arbejdsgiveren refunderede et beløb, uanset om den skattepligtige afholdt udgifterne eller ej. Se SKM2009.781.SR.

Derimod er tilskud til bredbånd uanset om den skattepligtige afholder udgifterne eller ej ikke omfattet af multimediebeskatningen og skal beskattes som et tillæg til lønnen efter SL (statsskatteloven) § 4.

Skatterådet har i en konkret sag, hvor arbejdsgiver ydede et fast månedligt beløb, uanset om den ansatte afholdt et tilsvarende udgift eller ej til bredbånd, fundet at beløbet ikke var omfattet af multimediebeskatningen. Derimod var beløbet et tillæg til lønnen, som skulle beskattes efter SL (statsskatteloven) § 4. Se SKM2009.682.SR.

Se også

• "Definition på telefon omfattet af multimediebeskatning" om betaling af medarbejderes udgifter til telefon.

Skatterådet har taget stilling til en situation med distriktsmedlemmer af Hjemmeværnet, der kunne få refunderet op til 100 kr. pr. måned ved at dokumentere, at der var afholdt erhvervsmæssige samtaleudgifter på mindst dette beløb. Andre distriktsmedlemmer, der ikke havde udgifter af denne størrelse, ville alene få refunderet den faktiske udgift til telefonsamtaler. Skatterådet fandt, at der var tale om udlæg efter regning, som ikke udløste multimediebeskatning af medlemmerne. I tilfælde hvor refusionen også måtte omfatte fax- og internetforbindelse, blev refusionen derimod omfattet af multimediebeskatningen, da det ikke var muligt med tilstrækkelig sikkerhed at sondre mellem erhvervsmæssig og privat anvendelse af en fax og internetforbindelse. Se SKM2010.294.SR.

Dette er et eksempel på en ydelse, der ikke er omfattet af multimediebeskatningen:

• Arbejdsgiveren godtgør for udgifter til indkøb af internetforbindelsen, som medarbejderen bliver ejer af.

Skatterådet har udtalt, at Kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke skulle multimediebeskattes, hvis en kommune godtgjorde udgifter til at indkøbe det elektroniske udstyr, som var nødvendigt for at kunne modtage byrådsmateriale mv., og som kommunalbestyrelsesmedlemmerne var ejere af. Derimod skulle godtgørelsen beskattes som et vederlag efter Statsskattelovens § 4. Se SKM2010.231.SR.

Se også

• A.A.1.1. for mere om indkomstprincippet efter Statsskattelovens § 4.

Adgang til arbejdsgiverens netværk

Efter de hidtil gældende særlige regler for beskatning af værdien af arbejdsgiverbetalt datakommunikation, beskattes medarbejderen ikke af hel eller delvis arbejdsgiverbetalt datakommunikation fx en ADSL- eller anden bredbåndsforbindelse, hvis arbejdstageren har adgang til arbejdsgiverens netværk. Denne bestemmelse er ophævet fra og med indkomståret 2010.

Skatterådet har bekræftet, at skattefriheden for arbejdsgiverbetalte opkoblinger til arbejdsgiverens netværk ikke gælder fra og med 1. januar 2010. Se SKM 2009.781.SR.

Beholder en medarbejder eksempelvis computer og telefon fra en arbejdsgiver, fordi arbejdsgiveren anskaffer sig nyt udstyr, udløser det almindelig beskatning hos medarbejderen af personalegoderne til markedsværdien af goderne på overdragelsestidspunktet.

Se også

• A.B.1.9.1 "Personalegoder - indledning" om beskatning af personalegoder overdraget til eje.

Skatterådet har fastslået, at privat rådighed over en mobiltelefon eller softwarebaseret telefon, som blev taget med hjem, udløste multimediebeskatning, selvom medarbejderen af sine beskattede indkomst afholdt udgifterne til de samtaler, som var private, mens virksomheden afholdt udgifterne til de erhvervsrelaterede samtaler samt eventuelle abonnementsudgifter. Se SKM2009.680.SR.

Betaler arbejdsgiveren derimod medarbejderens udgifter til erhvervsmæssige samtaler som udlæg efter regning, er det ikke omfattet af multimediebeskatningen.

Se også

• Dette afsnit "Definition på telefon omfattet af multimediebeskatningen".

Skatterådet har udtalt, at TV-programpakker, som indgår i en pakkeløsning med internet og mobiltelefon, skal beskattes selvstændigt som et personalegode efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 1 og 3. Skatterådet fandt, at hvis betingelserne for kontantlønsnedgang var opfyldt kunne goderne indgå i en aftale om kontantlønsnedgang. Medarbejderne skulle fortsat multimediebeskattes af goderne omfattet af multimediebeskatningen og derudover særskilt beskattes af tv-pakkerne. I SKM2009.787.SR.

Skatterådet har desuden udtalt om en situation, hvor det var påtænkt, at arbejdsgiveren og medarbejderne skulle indgå en ny lønaftale, hvor der ville blive taget højde for udgiften til pc-pakken, at medarbejderne fortsat skulle multimediebeskattes. Se SKM2009.675.SR.

Skatterådet har konkret fundet, at der var en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren stillede 2 computere og 2 telefoner til rådighed for hver enkelt medarbejder, og at medarbejderne derfor alene skulle multimediebeskattes. Skatterådet fandt, at hvis betingelserne for kontantlønsnedgang i øvrigt var opfyldt kunne telefon nr. 2 og computer nr. 2 indgå i en kontantlønsnedgang uden, at det medførte ændringer i beskatningen. Se SKM2009.687.SR.

Skatterådet har taget stilling til en situation, hvor medarbejdere fik stillet en stationær og en bærbar pc til rådighed af arbejdsgiveren. Skatterådet fandt, at der var en reel begrundelse for de 2 computere og forudsatte, at computer nr. 2 ikke var stillet til rådighed til direkte brug for den øvrige husstand. Medarbejderne skulle derfor alene multimediebeskattes. Såfremt betingelserne for en kontantlønsnedgang i øvrigt var opfyldt, kunne det ske ved en kontantlønsnedgang. Se SKM2010.79.SR.

Multimedier, som ikke er omfattet af multimediebeskatningen, kan fortsat indgå i en kontantlønsnedgang men vil udløse beskatning af markedsværdien efter de almindelige regler om personalegoder fra arbejdsgiveren.

I en sag om medarbejdernes erhvervelse af en 3. bærbar computer via kontantlønsnedgang, hvor bærbar computer nr. 2 allerede var erhvervet via kontantlønsnedgang, fandt Skatterådet, at det havde formodningen imod sig, at medarbejderne ville finansiere to computere, der skulle anvendes i arbejdsgiverens interesse. Computer nummer tre ville derfor udløse særskilt beskatning og ikke være omfattet af den multimediebeskatning, som medarbejderne allerede var omfattet af for de øvrige computere. Uanset computer nummer tre ikke ville være omfattet af multimediebeskatningen, kunne den indgå i en kontantlønsnedgang, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt. Se SKM2010.397.SR.

Se også

• A.B.1.9.1 "Personalegoder - indledning" om betingelserne for kontantslønsnedgang.

Skatterådet har udtalt om en situation, hvor arbejdsgiveren formidlede et fordelagtigt mobilabonnement, at arbejdsgiveren ikke kunne siges at stille et multimedie til rådighed. Medarbejderne skulle derfor som udgangspunkt ikke beskattes. Se SKM2010.310.SR.

Er der imidlertid tale om, at medarbejderne kan få telefonabonnementet billigere gennem arbejdsgiveren, fordi denne selv har tegnet abonnement hos teleudbyderen og er med til at finansiere en del af det billige abonnement ved at betale en højere pris for abonnementet, vil medarbejderen blive omfattet af multimediebeskatningen, da arbejdsgiveren derved stiller et multimedie til rådighed. Se samme SKM2010.310.SR.

Multimediebeskatning fra 2010

Multimediebeskatningen gælder fra og med indkomståret 2010. Personer, der allerede har mindst ét multimedie til rådighed for privat brug og fortsætter med at have det, vil blive omfattet af multimediebeskatningen fra 1. januar 2010.

Har en medarbejder inden 22. april 2009 lavet en aftale med sin arbejdsgiver efter den såkaldte "hjemme-pc-ordning", udløser denne computer først multimediebeskatning fra 2013. Efter den særlige "hjemme-pc-ordning", der er ophævet, aftaler medarbejderen med sin arbejdsgiver at dele udgiften ved at have en hjemme-pc til rådighed, og arbejdsgiveren betaler minimum 25 procent af udgifterne ved at stille computeren til rådighed. Hvis personen imidlertid har et andet multimedie fra arbejdsgiveren til rådighed for privat anvendelse, udløser dette andet gode multimediebeskatning.

Se også

• A.B.1.9.13 i ligningsvejledningen 2009-2 om den dagældende "hjemme-pc-ordning"

Rådighedsbeskatning

Multimediebeskatningen er en rådighedsbeskatning. Det betyder, at det er rådigheden over multimediet til privat brug, der udløser beskatning. Det er ikke afgørende, om personen faktisk benytter et af de omfattede multimedier privat. Det forhold, at en person konkret har mulighed for at bruge godet privat, er nok til at udløse beskatningen. Samme rådighedsbegreb kendes blandt andet fra beskatningen af fri bil.

Skatterådet har udtalt, at hvor det i henhold til virksomhedens kvalitetssystem kun var tilladt at bruge IKT-udstyr og datanetværk erhvervsmæssigt, og overtrædelse af kvalitetssystemet kunne medføre påtale, advarsel eller afskedigelse, at computeren alligevel udløste multimediebeskatning, hvis den blev taget med hjem. Se SKM2009.680.SR.

Skatterådet har taget stilling til en lignende situation, hvor det ikke var tilladt i henhold til virksomhedens IT-politik at bruge computer privat, ligesom medarbejderne underskrev en tro og love erklæring herom samt om, at misligholdelse var fyringsgrund. Skatterådet fandt alligevel, at computeren stod til rådighed for privat brug og skulle multimediebeskattes, hvis den blev taget med hjem, da arbejdsgiveren ikke havde en reel kontrolmulighed med medarbejdernes brug. Se SKM2009.686.SR.

Se også en situation, hvor det ikke var tilladt at bruge computeren privat, hvilket medarbejderen skrev under på ved ansættelsen. Skatterådet fandt, at det stadig ikke var muligt at føre en reel kontrol hermed, og at medarbejderne derfor skulle multimediebeskattes af en sådan computer, hvis den blev taget med hjem. Virksomheden kunne alene kontrollere, hvilke programmer, der lå på computeren, men ikke med fornøden sikkerhed, om der derudover havde været privat anvendelse af fx e-mail, internet, officepakken eller lignende. Se SKM2010.98.SR.

Se også

• A.B.1.9.4.2 "Vurderingen af hvornår man har multimedier til rådighed for privat brug".
• A.B.1.9.2 "Firmabil" om rådighedsbegrebet ved fri bil.

Rådighed hele eller dele af året

Har en person multimedier til rådighed for privat brug en del af året, bliver personen kun beskattet af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder, godet er til rådighed. Personen er multimedieskattepligtig af de påbegyndte måneder, hvor multimediet har været til rådighed for privat brug. Tager personen fx midt i en måned multimedier, der ellers ikke har været til privat rådighed, med hjem, bliver personen skattepligtig fra månedens begyndelse.

Se også

• A.B.1.9.4.2"Vurderingen af hvornår man har multimedier til rådighed for privat brug" om hvornår man har multimedier til rådighed for privat brug.

En arbejdsgiver kan godt stille flere goder af samme art til rådighed, fx to fastnettelefoner, hvis der er en reel begrundelse herfor, såsom at medarbejderen har flere boliger. Andre personer i medarbejderens husstand kan også benytte disse goder uden skattemæssige konsekvenser.

Der må imidlertid ikke være tale om, at arbejdsgiveren direkte stiller multimedier til rådighed for medarbejderens ægtefælle, børn eller andres private brug. Er det tilfældet, skal medarbejderen udover multimediebeskatning beskattes selvstændigt af værdien af disse goder. Udover multimediebeskatning på 3.000 kr. (i 2010) pr. år, skal medarbejderen således også beskattes af markedsværdien af de multimedier, der stilles til rådighed for andre i husstanden.

Skatterådet har i en konkret sag fastslået, at det er en konkret vurdering, hvorvidt der er en reel begrundelse for, at arbejdsgiveren stiller flere multimedier af samme art til rådighed for medarbejderen. Skatterådet fandt således, at yderligere multimedier ikke var omfattet af multimediebeskatningen men skulle beskattes særskilt hos de medarbejdere, der efter en konkret vurdering ikke kunne anses for at opfylde betingelsen om et reelt arbejdsmæssigt behov for flere multimedier til rådighed. Multimedierne ville dog kunne indgå i en kontantlønsnedgang, hvis betingelserne herfor var opfyldt. Se SKM 2010.403.SR.

Eksempel 1: Flere telefoner - kun multimediebeskatning

En medarbejder får en fastnettelefon installeret i sin faste bolig, og medarbejderen får en fastnettelefon installeret i sit sommerhus. Medarbejderen har et job, hvor der er behov for at kunne få fat på vedkommende uden for normal arbejdstid. Medarbejderen har multimedier til rådighed for privat brug og skal multimediebeskattes. Da der er en reel begrundelse for, at medarbejderen har to fastnettelefoner, omfatter multimediebeskatningen begge telefoner, og medarbejderen skal ikke beskattes yderligere. Det er et krav, at det også faktisk er medarbejderen, der har fået stillet godet til rådighed og benytter det. Andre personer i medarbejderens husstand kan dog også benytte godet uden skattemæssige konsekvenser.

Eksempel 2: Flere telefoner - multimediebeskatning og beskatning af øvrige telefoner

En medarbejder får 4 mobiltelefoner stillet til rådighed for privat brug af arbejdsgiveren. Der er ikke nogen særskilt begrundelse herfor. Medarbejderen har multimedier til rådighed for privat brug og skal multimediebeskattes. Da der ikke er en reel begrundelse for, at medarbejderen har 4 mobiltelefoner, skal medarbejderen ud over multimediebeskatningen også beskattes af markedsværdien af de 3 mobiltelefoner.

Skatterådet har udtalt, at betalte arbejdsgiveren bl.a. også telefonudgifter for en medarbejders ægtefælle og børn, er dette ikke var omfattet af medarbejderens egen multimediebeskatning for telefon, men skulle beskattes selvstændigt som et almindeligt personalegode hos medarbejderen. Medarbejderen skulle således også beskattes af markedsværdien efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, som her udgjorde det faktiske beløb, som arbejdsgiveren havde betalt for goderne. Skatterådet fastslog desuden, at det ikke ville gøre nogen forskel, hvis telefonforbindelserne stod i medarbejderens navn. Se SKM2009.677.SR (SKM2009.677.SR).

Eksempel 3: Flere telefoner - kun multimediebeskatning

En medarbejder har valgt en mobiltelefon i den lønpakke, som arbejdsgiveren tilbyder med finansiering gennem en fleksibel lønaftale ("kontantlønsnedgang"). Denne mobiltelefon er udelukkende til medarbejderens personlige private brug. Derudover stiller arbejdsgiveren en mobiltelefon til rådighed for medarbejderen som arbejdstelefon, som medarbejderen tager med hjem, fordi kunder eller arbejdsgiveren skal kunne få fat i medarbejderen. Medarbejderen har multimedier til rådighed for privat brug og skal multimediebeskattes. Da der er en reel begrundelse for, at medarbejderen har to telefoner, nemlig at kunder eller arbejdsgiveren altid skal kunne komme igennem til medarbejderen på arbejdstelefonen, er begge mobiltelefoner omfattet af multimediebeskatningen og medarbejderen skal ikke beskattes yderligere. Det forudsættes, at mobiltelefonerne ikke reelt er stillet til rådighed for andre i medarbejderens husstand.

Skatterådet har konkret fundet, at der var en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren stillede 2 computere og 2 telefoner til rådighed for hver medarbejder, og at medarbejderne derfor alene skulle multimediebeskattes. Der blev lagt vægt på, at det var oplyst, at telefon nr. 1 enten var en vagttelefon eller at kunder mv. altid skulle kunne komme igennem på telefonen, og at computer nr. 2 havde en større anvendelsesmulighed end computer nr. 1. Det var desuden forudsat, at såvel telefon nr. 2 og computer nr. 2 ikke direkte var stillet til rådighed for den øvrige del af husstanden. Se SKM2009.687.SR.

Skatterådet har desuden taget stilling til en situation, hvor medarbejdere fik stillet en stationær og en bærbar pc til rådighed af arbejdsgiveren. Den stationære med stor skærm og stort tastatur var til arbejde og private formål i hjemmet. Den bærbare computer var til brug for mødeaktivitet eller tjenstlige rejser, som medarbejderne ofte var på, ligesom den skulle anvendes ved skiftende opholdsadresse (bopæl og sommerbolig). Skatterådet fandt, at der var en reel begrundelse for de 2 computere og forudsatte, at computer nr. 2 ikke var stillet til rådighed til direkte brug for den øvrige husstand. Medarbejderne skulle derfor alene multimediebeskattes. Hvis betingelserne for en kontantlønsnedgang i øvrigt var opfyldt, kunne det ske ved en kontantlønsnedgang. Se SKM2010.79.SR.

I en sag om medarbejdernes erhvervelse af en 3. bærbar computer via kontantlønsnedgang, hvor bærbar computer nr. 2 allerede var erhvervet via kontantlønsnedgang, fandt Skatterådet, at det havde formodningen imod sig, at medarbejderne ville finansiere to computere, der skulle anvendes i arbejdsgiverens interesse. I sagen havde computerne ikke forskellige funktionaliteter og der var ikke tale om at medarbejderne havde flere boliger. Den i sagen angivne arbejdsmæssige begrundelse om at kunne teste softwareprogrammer på flere computere samtidig kunne i sig selv godt efter omstændighederne begrunde, at en ansat fik stillet tre computere til rådighed i hjemmet. Det forhold, at computer to og tre var anskaffet via kontantlønsnedgang, talte dog for, at der var en stor privat interesse fra de ansattes side for at få to ekstra bærbare computere stillet til rådighed i hjemmet. Det forhold at man havde en medarbejderpolitik om fuld fleksibilitet med hensyn til arbejdsstedet var ikke tilstrækkelig begrundelse for en ændret opfattelse. Computer nummer tre ville derfor udløse særskilt beskatning og ikke være omfattet af den multimediebeskatning, som medarbejderne allerede var omfattet af for de øvrige computere. Uanset computer nummer tre ikke ville være omfattet af multimediebeskatningen, kunne den indgå i en kontantlønsnedgang, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt. Se SKM2010.397.SR.

Hvis en medarbejder har flere arbejdsgivere, som stiller multimedier til rådighed for privat benyttelse, skal medarbejderen kun multimediebeskattes én gang.

Dette gælder også, hvis en person får multimedier stillet til rådighed for privat brug af både en arbejdsgiver og fra sin virksomhed som selvstændigt erhvervsdrivende.

Se også

• E.B.2.1 "Eget vareforbrug og anden privat anvendelse" om selvstændigt erhvervsdrivende og multimediebeskatning.

Har en person multimedier til rådighed for privat brug, er det A-indkomst, og arbejdsgiveren har oplysnings- og indeholdelsespligt til SKAT. Har medarbejderen bærbare multimedier til rådighed på arbejdspladsen, men ikke privat rådighed over dem, har arbejdsgiveren desuden en kontrolforpligtelse.

Hvis en medarbejder har flere arbejdsgivere, som stiller multimedier til rådighed for privat benyttelse, skal alle arbejdsgiverne indeholde A-skat og AM-bidrag og indberette til SKAT. SKAT sikrer i forbindelse med medarbejderens årsopgørelse, at medarbejderen kun bliver multimediebeskattet én gang. Medarbejderen kan se mere om dette under de personlige oplysninger i Skattemappen i forbindelse med årsopgørelsen.

Har en medarbejder mulighed for at fravælge en arbejdstelefon og i stedet bruge egen telefon til at ringe erhvervsmæssigt, skal medarbejderen være opmærksom på, at arbejdsgiveren kan vælge at refundere udgifterne til erhvervsmæssige opkald (udlæg efter regning) uden, at medarbejderen skal beskattes af dette. Her skal medarbejderen via sin telefonregning dokumentere de opkald, som skal refunderes.

Se også

• A.B.1.9.4.3 "Arbejdsgiverens forpligtelser" om kontrolkrav til arbejdsgiveren.
• A.B.1.9.3 om "Godtgørelse af telefonudgifter" om arbejdsgiverens refundering af erhvervsmæssige opkald.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre