Bilag 2: Regulering af ordensbøder - nye bødesatser

Rigsadvokaturen har tilladt, at der foretages en generel justering af ordensbødesatserne på SKATs område, således at der sker en regulering i forhold til den økonomiske udvikling fra det tidspunkt, hvor ordensbøden sidst er blevet justeret. En del af ordensbøderne er ikke reguleret de sidste 25-30 år, og af samme grund har anvendelsen af ordensbøder været begrænset. Det er hensigten, at ordensbøderne igen bliver et egnet instrument overfor mindre overtrædelser.

Der kan fremover foretages en generel justering af bødetaksterne, f.eks. hvert 5. år, hvis den almindelige økonomiske udvikling tilsiger det.

Der gives ordensbøde, når der foreligger en overtrædelse af ordensforskrifter i lovgivningen, og handlingen eller undladelsen ikke har medført en unddragelse af skat eller afgift eller det unddragne beløb er under bagatelgrænsen for den takstmæssige bøde.

Da ordensbøden er en strafferetlig sanktion, skal der foreligge enten forsæt eller grov uagtsomhed i forbindelse med overtrædelsen, og da det er tidskrævende at foretage en prøvelse af tilregnelsen, kan der i stedet gives en henstilling første gang, overtrædelsen finder sted. Herefter vil der mindst foreligge grov uagtsomhed, hvis forholdet gentages.

1.1. Manglende angivelse efter opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2, eller § 9, stk. 1 og 2, jf. § 17, stk. 1. nr. 1

Opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2, omfatter alle angivelser - dog undtaget angivelser efter momslovgivningen - , som skal indsendes til SKAT vedrørende afregning af skat eller afgifter, og for sen eller manglende indsendelse kan straffes efter opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 1.

Det er nærliggende, at der sker en harmonisering af ordensbøderne for manglende angivelser, således at der i alle sager om manglende angivelse, også efter kildeskattelovens § 57, stk. 1, (opkrævningslovens § 2, stk. 1) straffes med ordensbøder efter tilsvarende regler som ved manglende angivelser efter momslovgivningen, se nedenfor.

Dette gælder også angivelser efter punktafgiftslovene, hvor sanktionen tidligere var en inddragelse af registreringen. Da ordensbøder er en mildere sanktion end inddragelse af registrering, og da Rigsadvokaturen har godkendt, at bødesystemet harmoniseres, således at samme form for overtrædelse mødes med samme sanktion, kan de bødesatser, der er anvendt i momslovgivningen således finde anvendelse på alle angivelser efter opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2, eller § 9, stk. 1 og 2.

1.2. Momslov (ML (momsloven)) og momsbekendtgørelsen (MB)

I momslovgivningen er der fastsat bødesatser for de forskellige uregelmæssigheder, der kan forekomme vedrørende angivelsen. Det drejer sig om momsangivelser efter momsloven og listeoplysninger efter momsbekendtgørelsen.

1.2.1. Uregistreret virksomhed - negativt momstilsvar

1.2.2 For sen afgivelse af angivelser efter momsloven og momsbekendtgørelsen

1.2.3. Manglende angivelser

>1.2.4. Manglende udstedelse af fakturaer <

Hvis MB § 43, jf. § 51, jf. § 100, stk. 2, overtrædes for anden gang, skal bødeniveauet fastlægges ved prøvesager ved domstolene.

1.3. Manglende eller ufuldstændigt regnskab i punktafgiftlovene - "colalovgivningen"

I punktafgiftslovgivningen er indført en skærpet ordensbøde, når det ikke er muligt at konstatere, om afgiften er betalt. Det drejer sig om mineralvandsafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og emballageafgiftsloven. Desuden er der fastsat en tilsvarende bøde for manglende pantmærkning efter miljøbeskyttelsesloven, og ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 er fuld kumulation af bøderne for de enkelte overtrædelser direkte hjemlet i straffebestemmelserne.

1.3.1. Overtrædelse første gang

Fuld kumulation betyder,

• at bøder for flere overtrædelser af samme lov sammenlægges, og
• at bøder for flere overtrædelser af samme lov og af en eller flere andre skatte- og afgiftslove samt af pantmærkningsordningen sammenlægges.

  Eksempel:

1.3.2. Overtrædelse anden gang

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 408 af 8. maj 2006, at bøder i gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte af bøder for førstegangstilfælde. Da der foreligger flere domme, hvor der i gentagelsestilfælde vedrørende overtrædelse af de nævnte love er sket en fordobling af bøden fra 5.000 kr. til 10.000 kr., er der skabt hjemmel til at fastsætte administrative bøder svarende til det dobbelte af førstegangsbøden.

1.3.3. Overtrædelse tredje og fjerde gang

Der foreligger ikke domspraksis for skærpet bøde i tilfælde, hvor colalovgivningen er overtrådt tredje eller flere gange. Sager, hvor det er konstateret, at borgeren har overtrådt colalovene mere end to gange, skal indbringes for domstolene som prøvesager.

Der skal i tredjegangstilfælde nedlægges påstand om, at bøden fastsættes til et beløb svarende til andengangsbøden plus 50 % af andengangsbøden.

I fjerdegangstilfælde skal der nedlægges påstand om, at bøden fastsættes til et beløb svarende til tredjegangsbøden plus 50 % af tredjegangsbøden.

1.4. Manglende eller ufuldstændigt regnskab udenfor punktafgiftslovgivningen

Ved manglende afgiftsregnskab - hvis afgiftsregnskabet ikke er ført, eller er ufuldstændigt - i forbindelse med en sag om for sen afgivelse af angivelser, beregnes en supplerende bøde efter tilsvarende regler som ved for sen afgivelse af momsangivelser eller listeoplysninger, jf. afsnit 1.2., for overtrædelse af MB § 50 med straf efter bekendtgørelsens § 100, stk. 2.

Den supplerende bøde omfatter også eventuelle overtrædelser af MB § 66, stk. 1, hvis regnskabsmaterialet ikke er opbevaret, og MB § 50 ved manglende kasseregnskab og kasseafstemninger.

Der er anlagt prøvesager om ordensbøde for overtrædelse af MB § 50, hvor det under virksomhedsbesøg er konstateret, at virksomheden ikke overholder momsbekendtgørelsens regnskabskrav, idet der ikke er dagligt kasseregnskab med dokumenteret afstemning til likvide beholdninger - der findes ikke noget revisionsspor. Den mangelfulde regnskabsaflæggelse umuliggør en kontrol af virksomhedens regnskabsaflæggelse vedrørende merværdiafgiften og dermed rigtigheden af de angivne afgiftsoplysninger.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at ordensbøden fastsættes til mindst 5.000 kr. i førstegangstilfælde. Prøvesagerne er tabt, da der ikke er hjemmel til at kræve dagligt kasseregnskab, men blot at det føres jævnligt. Retten lagde desuden vægt på, at det ikke var sandsynliggjort, at de regnskabsmæssige mangler havde et omfang, der ville føre til fejlagtig afregning.

Der skal stadig anlægges prøvesager for overtrædelse af reglerne om forenklede fakturaer og kasseboner, jf. MB § 43, jf. § 100, stk. 2, jf. ML (momsloven) § 52, stk. 4. jf. stk.1-3., med påstand om en skærpet ordensbøde på 5.000 kr. i førstegangstilfælde. Bødeniveauet skal i øvrigt følge "Colalovgivningen".

2.0. Overtrædelse af bestemmelser i kildeskattebekendtgørelsen

2.1. Bekendtgørelse nr. 1520 af 14. december 2006

Den 1. januar 2007 træder en ny kildeskattebekendtgørelse i kraft. Der er dog overgangsregler, som betyder, at enkelte bestemmelser i den tidligere bekendtgørelse fortsat er gældende i 2007. Nedenfor gennemgås de sanktionerede bestemmelser i den nye bekendtgørelse, BKG nr. 1520 af 14. december 2006.

2.2. Tidligere Bekendtgørelse nr. 933 af 19. oktober 2005

Nedenstående sanktionerede bestemmelser er gældende frem til 31.december 2007.

3.0. Overtrædelse af bestemmelser i opkrævningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 503 af 15. juni 2003 om opkrævning af skatter og afgifter mv. indeholder bestemmelser om lønindeholdelse.

>4.0. Motorsager (Registreringsafgiftsloven, Vægtsafgiftsloven mv.)<

4.1. Benyttelse af afgiftspligtige køretøjer

Bødetaksterne omfatter hele området for lovens § 27, stk. 1, nr. 3 og 4, og finder anvendelse i tilfælde, hvor der ikke kan antages at foreligge forsæt til afgiftsunddragelse.

Hvis benyttelsen af et afgiftspligtigt køretøj ikke har strakt sig over mere end 3 måneder, hvor registreringsafgiften i praksis ikke anses for forfalden, rejses der normalt ikke sag om afgiftsunddragelse efter lovens § 27, stk. 3, selvom unddragelsen anses for forsætlig. Der pålægges i stedet en ordensbøde på 7.500 kr.

I gentagelsestilfælde forhøjes bøderne med 25 %.

>Foranstående udelukker dog ikke, at sag om afgiftsunddragelse efter lovens § 27, stk. 3, kan rejses, selvom benyttelsen af et afgiftspligtigt køretøj ikke har strakt sig over mere end 3 måneder.<

4.2. Sager om ændring eller fjernelse af stelnumre i motorkøretøjer

Under forudsætning af, at der ikke er tale om afgiftsunddragelse, kan sager om autoreparatørers ændring/fjernelse af stelnumre på motorkøretøjer afgøres administrativt med forelæggelse af en ordensbøde.

4.3. Farvet fyringsolie

Hvis farvet fyringsolie anvendes til andet formål end det er afgiftsberigtiget efter, kan der efter lov om mineralprodukter gives en ordensbøde på 2.000 kr., idet bødestørrelsen er fastslået gennem de anlagte prøvesager.

>4.4. Manglende eller forskriftsstridigt brug af privatbenyttelsesmærke<

>Bekendtgørelse nr. 120 af 17. februar 2009 om mærkning af vare- og lastbiler på ikke over 4 tons, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, som den 24. februar 2009 trådte i stedet for bekendtgørelse nr. 323 af 30. marts 2007, har virkning fra den 3. juni 2007.

Bekendtgørelsen pålægger en pligt til at forsyne vare- og lastbiler - med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug - med et mærke bag på bilen, jf. § 1.

Mærkningspligten gælder dog ikke for vare- og lastbiler, som er registreret første gang før den 3. juni 1998 eller efter den 31. december 2008. Den gælder heller ikke for vare- og lastbiler, der er registreret første gang fra den 3. juni 1998 og indtil den 1. januar 2009, hvis bilen efter den 31. december 2008 er registreret med papegøjenummerplader.

Bekendtgørelsens § 3 foreskriver, hvor på køretøjet mærket må placeres, og hvornår det skal fjernes.

Af bekendtgørelsens § 4 fremgår, at den registrerede ejer eller bruger af en bil, der er registreret til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, straffes med bøde, hvis den pågældende forsætligt eller groft uagtsomt undlader at bruge mærket eller anvender mærket i strid med § 3.

Overtræder en juridisk person disse regler, pålægges strafansvaret efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Sager om overtrædelse af § 4, nr. 1 eller nr. 2 søges afgjort med en administrativ bøde på 800 kr.

5.0. Toldlovgivningen

5.1. Toldloven

5.2. Bekendtgørelse om toldbehandling.

Som følge af moderniseringen af toldarbejdet pr. 1. januar 1995, der medførte, at erhvervslivet kan anvende forenklet toldbehandling ved import og eksport af varer, udsendte Told- og Skattestyrelsen den 19. januar 1996 et TS-cirkulære 1996-3 om overtrædelse af toldlovgivningen - ændring af sanktionspraksis.

Det fremgår af cirkulæret, at der kan straffes med bøder på mindst 2.000 kr. og højst 5.000 kr. pr. overtrædelse ved overtrædelse af §§ 19-40 i Skatteministeriets dagældende toldbehandlingsbekendtgørelse nr. 1172 af 12. oktober 1994, vedkommende artikler i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks samt Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til rådets forordning.

Det fremgår tillige, at bøderne finder anvendelse såvel i forbindelse med den forenklede procedure som i forbindelse med virksomheder, der anvender normalproceduren.

Som følge af, at der efterfølgende er udstedt en ny toldbehandlingsbekendtgørelse med en ændret opdeling, meddelte Styrelsen ved Intern Meddelelse af 5. januar 2001, at cirkulærets takster finder anvendelse på alle ordensmæssige overtrædelser af bestemmelser i toldbehandlingsbekendtgørelsen.

Jf. bekendtgørelsens § 137, stk. 1, kan visse overtrædelser af bekendtgørelsen straffes efter toldlovens bestemmelser, og i § 137, stk. 2 er der hjemmel til at straffe alle andre overtrædelser af bekendtgørelsen med bøde.

Bøderne jf. Bkg. § 137, stk. 2, vil under hensyn til den almindelige økonomiske udvikling siden 1996 efter oprunding kunne fastsættes til mindst 3.000 kr. og højest 7.000 kr. mod hidtil mindst 2.000 kr. og højest 5.000 kr. pr. overtrædelse. Ved fastsættelse af bødestørrelsen skal det indgå i overvejelserne, om der er tale om førstegangstilfælde eller gentagelsestilfælde, overtrædelsens karakter og størrelsen af et eventuelt unddraget beløb.