R.4.5.2 Beslaglæggelse

Told- og skatteforvaltningens adgang til beslaglæggelse findes i toldlovens §§ 83 og 84.

Beføjelserne i deres nuværende form blev indføjet i toldlovgivningen på grundlag af Straffelovrådets betænkning om konfiskation fra 1964, nr. 355.

Toldlovens § 83, stk. 1, lyder: "Varer, der smugles eller forsøges smuglet eller findes i forbindelse med undersøgelse efter § 24, samt for varer, der i strid med § 11, stk. 1-3, samt § 11 a, stk. 1, er unddraget eller søgt unddraget afgifter, tages i bevaring af told- og skatteforvaltningen eller af politiet på told- og skatteforvaltningens vegne. I øvrigt kan indsmuglede varer, eller andre varer, med hensyn til hvilke told eller afgifter er unddraget eller er søgt unddraget det offentlige, tages i bevaring eller beslaglægges af de nævnte myndigheder under iagttagelse af retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse".

Efter § 83, stk. 1, 1. punktum, er der hjemmel til uden retskendelse for told- og skatteforvaltningen eller politiet på told- og skatteforvaltningens vegne at tage varer i bevaring, når det drejer sig om varer, der er fundet under toldkontrol ved ankomst til det danske toldområde fra 3. lande, eller i forbindelse med forfølgelse af personer på friske spor, jf. reglerne i toldlovens § 24, stk. 1.

Endvidere er der med virkning fra 1. januar 2004 indføjet en beføjelse til, at punktafgiftspligtige varer medført af rejsende ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU´s toldområde, som ikke kan anses for at være indført til eget brug, vil kunne tilbageholdes til sikkerhed for betaling af de danske punktafgifter, herunder også mineralolie, som den rejsende har medført på anden måde end i køretøjets brændstoftank eller i en egnet reservedunk.

Tilsvarende gælder i en overgangsperiode for tobaksvarer, som rejsende fra visse nye EU-lande medfører i en mængde ud over den, som kan indføres afgiftsfrit, og som ikke har været angivet over for told- og skatteforvaltningen ved indrejsen til det danske toldområde fra et af de i toldlovens § 11 a, stk. 1, nævnte lande.

Efter § 83, stk. 1, 2. punktum, er der hjemmel til efter retskendelse (eller tilladelse fra ejeren), at indsmuglede varer eller andre varer, med hensyn til hvilke told og afgifter er unddraget eller søgt unddraget, tages i bevaring eller beslaglægges af de nævnte myndigheder under iagttagelse af retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse.

Beføjelsen gælder således dels smuglervarer, som er fundet uden for de i toldlovens § 83, stk. 1., 1. punktum nævnte situationer, dels varer med hensyn til hvilke told eller afgifter er unddraget eller søgt unddraget. Dette kan således også være punktafgiftspligtige varer fra andre EU-lande, som der ikke er betalt afgifter for her i landet, og som befinder sig i såvel detailhandelen som andre steder. Det kan også dreje sig om køretøjer, for hvilke der er indtrådt registreringspligt, og hvor der ikke er betalt afgifter efter den danske lovgivning derom.

Sager om bevaringtagelse efter toldlovens § 83, stk. 1, 2. punktum, skal indbringes for domstolene med henblik på beslaglæggelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 74 inden 24 timer efter den skete tilbageholdelse af de pågældende varer, medmindre ejeren eller dennes repræsentant skriftligt erklærer sig enig i tilbageholdelsen.

Toldlovens § 83, stk. 3, lyder: "Når skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt, udleveres varer, der er taget i bevaring eller beslaglagt, under iagttagelse af de almindelige indførselsforskrifter til den, hos hvem de er taget i bevaring eller beslaglagt, eller til en anden, der godtgør at være berettiget til varerne.

Er varerne ikke afhentet inden 2 måneder efter udløbet af den måned, i hvilken sagen er endelig afgjort, bortsælges de af de statslige told- og skattemyndigheder ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Varer, der efter told- og skatteforvaltningens skøn er ukurante eller urealisable, kan dog efter fristens udløb destrueres under toldkontrol. Af det ved auktionen indkomne beløb dækkes først det offentliges omkostninger ved opbevaring og salg og derefter skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger. Et eventuelt overskud udbetales til ejeren, såfremt denne melder sig inden forløbet af 3 år efter forløbet af auktionen og behørigt godtgør sin ejendomsret til de bortsolgte varer".

Der er således ikke mulighed for konfiskation af de pågældende varer, idet ejeren af varerne har krav på udlevering af varerne efter betaling af told, afgifter, bøde og omkostninger. Hvis de skyldige beløb ikke er betalt inden 2 måneder, efter at sagen er endelig afgjort, er der mulighed for at sælge varerne på offentlig auktion.

Såfremt varerne ikke er gode og forsvarlige handelsvarer (eksempelvis gamle tobaksvarer og ukurante tobaks- og spiritusvarer etc.), kan disse varer destrueres under toldkontrol. Destruktionen af tobaksvarer sker i offentlige forbrændingsanlæg, og destruktionen af for eks. spiritusvarer sker ved tilsætning af vejsalt eller eddikesyre, inden de enten videresendes til offentlig kemikalieaffaldshåndtering eller bliver anvendt som hjælpestof ved rensning af kloakaffald på de offentlige spildevandsanlæg.

Det er i et beskedent omfang, at de i bevaringtagne/beslaglagte tobaks- og spiritusvarer, som ikke er udleveret efter betaling af de skyldige beløb, bliver bortsolgt på auktion. I de fleste tilfælde er tobaksvarerne, når straffesagen er endelig afgjort, blevet så gamle, at de ikke længere anses som kurante handelsvarer. Det kan for spiritusvarer fx dreje sig om enkeltflasker, anbrudte emballager og varer med beskadiget emballage. Der er i enkelte tilfælde med ejerens godkendelse sket salg af bevaringtagne spiritusvarer til virksomheder med tax-free salg.

Der er ved auktionssalg af fx spiritus hos told- og skatteforvaltningen et ansvar for, at der er tale om gode forsvarlige handelsvarer, og der kan ved store partier spiritus af ukendte fabrikater, bl. a. på grund af manglende dokumentation for varernes oprindelse og kvalitet, være en grund til at være tilbageholdende med at sælge varerne og i stedet destruere disse.

Toldlovens § 84 lyder således: "Stk. 1. Befordringsmidler, der har været anvendt til smugling eller forsøg på smugling eller til befordring af indsmuglede varer i det danske toldområde, samt befordringsmidler, der har været anvendt i forbindelse med indførsel af varer, for hvilke der i strid med § 11, stk. 1 og 3, samt § 11 a, stk. 1, er unddraget eller søgt unddraget betaling af afgifter, kan tilbageholdes af de statslige told- og skattemyndigheder eller af politiet på de statslige told- og skattemyndigheders vegne. Tilbageholdelsen ophører, når de told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger, der er forskyldt af ejeren eller af fører, mandskab eller andre i tjeneste på befordringsmidlet, er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Sker dette ikke inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i befordringsmidlet.

Stk. 2. Ved overtrædelse af § 78, nr. 1-3, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, når såvel fører som befordringsmidlet er hjemmehørende i udlandet.

Stk. 3. Med hensyn til de nævnte myndigheders iværksættelse af tilbageholdelsen finder retsplejelovens § 74 om beslaglæggelse tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelse kan kun ske, såfremt det er påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb. Var den, der havde rådighed over befordringsmidlet under dettes benyttelse ved indsmugling mv. uberettiget i besiddelse af det, kan tilbageholdelse ikke ske."

Tilbageholdelse af befordringsmidler kan kun ske, såfremt det er påkrævet for at sikre betaling af de skyldige beløb.

Der kan ske tilbageholdelse af et befordringsmiddel, uanset at ejeren ikke er bekendt med anvendelsen til smugleri, såfremt den, der havde rådighed over befordringsmidlet, var berettiget til at være i besiddelse af det. Muligheden for at tilbageholde befordringsmidlet i nævnte situation vil således være til stede, men mulighederne for at told- og skatteforvaltningen kan søge fyldestgørelse ved bortsalg til dækning for skyldige beløb er i et vidt omfang begrænsede, idet 3.-mands rettigheder i befordringsmidlet skal respekteres. Tilbageholdelsen vil således oftest alene have betydning som et pressionsmiddel for at sikre betalingen af de skyldige beløb.

Tilbageholdelse af skibe efter bestemmelsen vil med udsigt til indtægtstab ved forsinkelse af skibets planmæssige afsejling oftest resultere i, at skibets ejer eller dets repræsentant stiller sikkerhed/deponerer et beløb til dækning af de skyldige beløb i bl.a. sager, hvor mandskab på skibet har gjort sig skyldig i smugling eller forsøg på smugling, og den/de pågældende ikke kan eller vil betale.

Der er tillige mulighed for tilbageholdelse af et befordringsmiddel efter toldlovens § 84, stk. 2, i tilfælde med bødeikendelser for overtrædelse af toldlovens § 78, stk. 1, nr. 1 - 3, med ordensbøder til udenlandske chauffører for brud eller fjernelse af forseglinger eller identitetsmærker anbragt af toldmyndigheder.

Sager om bevaringtagelse efter toldlovens § 84, stk. 1 og 2, skal indbringes for domstolene med henblik på beslaglæggelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 74 inden 24 timer efter den skete tilbageholdelse af de pågældende varer, medmindre ejeren eller dennes repræsentant skriftligt erklærer sig enig i tilbageholdelsen.

Beføjelsen til at tilbageholde befordringsmidler efter toldlovens § 84 bør alene udnyttes efter nøje overvejelse, idet der bl.a. for biler kan være en risiko for, at omkostningerne ved en forsvarlig opbevaring af befordringsmidlet i en længere periode - uden udsigt til at kunne realisere det til fordel for statskassen - kan blive ganske betydelige. Endelig at befordringsmidlet efter lang tids opbevaring kan være i en sådan stand, at det ikke kan forventes at finde afsætning på en auktion.

Konfiskation har hidtil ikke fundet sted i sager på told- og skatteforvaltningens område ved overtrædelse af told- og afgiftslovgivningen med undtagelse af tilfælde med overtrædelse af spiritusafgiftslovgivningen ved ulovlig destillation eller afdenaturering, hvor det anvendte udstyr tages i forvaring/konfiskeres med henblik på destruktion. Spørgsmålet om konfiskation henhører under domstolene, men i det omfang den/de pågældende skriftligt erklærer sig indforstået med, at effekterne destrueres af told- og skatteforvaltningen, vil konfiskationen dog kunne ske administrativt.

I sager om udryddelsestruede planter og dyr omfattet af Washingtonkonventionen finder konfiskationer sted på Skov- og Naturstyrelsens foranledning ved domstolene. Det vil være sager, hvor der også foreligger overtrædelse af toldlovgivningen ved manglende eller urigtig angivelse.

Konfiskation med afståelse til statskassen til destruktion finder sted i sager om varemærkeforfalskning i det omfang det er blevet fastslået, at de krænker en intellektuel rettighed, der er omfattet af definationen i forordningens artikel 2 (Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003).

Rettighedsindehaveren skal inden 10 arbejdsdage, regnet fra meddelelsen om suspensionen af frigivelsen af varerne, eller om at varerne er taget i bevaring, fremsende dokumentation til told- og skatteforvaltningen for, at der er anlagt sag ved domstolene.