M.2.2 Forholdet til forvaltningsloven

Forholdet mellem persondataloven og anden lovgivning er reguleret i PDL § 2, stk. 1, hvorefter regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven.

For så vidt angår grænsefladerne mellem persondataloven og forvaltningsloven må det indledningsvis afgøres, om (og eventuelt i hvilket omfang) en anmodning om indsigt skal afgøres efter reglerne i persondatalovens kapitel 9, §§ 31 - 34, eller efter reglerne om partsaktindsigt i forvaltningslovens kapitel 4, §§ 9 - 18.

I de tilfælde, hvor en registreret person anmoder om indsigt i personoplysninger, der er undergivet elektronisk databehandling, eller som indgår i et manuelt register, jf. PDL § 1, stk. 1, skal anmodningen som udgangspunkt afgøres efter reglerne i persondatalovens kapitel 9, §§ 31 - 34. Hvis den registrerede person tillige er part i en sag, hvori den dataansvarlige har truffet eller vil træffe afgørelse, kan den registrerede også opnå aktindsigt efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, jf. FVL § 9, stk. 1. Persondataloven medfører således ikke indskrænkninger i parters adgang til aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven. Parter har dermed i overensstemmelse med forarbejderne til forvaltningsloven ret til partsaktindsigt, uanset på hvilken måde en forvaltningsmyndighed opbevarer sine dokumenter.

Sammenfattende gælder derfor, at en registreret person vil kunne opnå indsigt efter reglerne i såvel persondataloven som forvaltningsloven, i de tilfælde hvor der er tale om oplysninger om den pågældende selv i dokumenter, der indgår i en afgørelsessag, som den pågældende må anses at være part i. Det er naturligvis en forudsætning, at der er tale om behandling af oplysninger, som er omfattet af persondatalovens anvendelsesområde.

Har en part ret til indsigt efter både persondataloven og forvaltningsloven, skal der meddeles indsigt efter det regelsæt, der er det mest gunstige for den pågældende. I praksis vil afgørelser efter de to regelsæt i et vist omfang føre til samme resultat. Der er dog forskelle på en række punkter.

Persondatalovens regler om den registreredes indsigtsret i kapitel 9 er regler om egenacces, dvs. ret til at se oplysninger om vedkommende selv. Forvaltningslovens regler om partsaktindsigt giver adgang til såvel oplysninger om parten selv - og i større omfang end efter persondataloven - som oplysninger om andre, herunder andre parter. Dette fremgår af følgende undtagelser i de to love.

Undtaget fra indsigtsretten efter persondataloven er således alle oplysninger om den registrerede, som undergives behandling i forbindelse med en forvaltningsmyndigheds forberedelse og afgørelse af en sag inden for strafferetsplejen, jf. PDL § 32, stk. 2, jf. OFL § 2, stk. 1, 1. pkt. Forvaltningsloven begrænser kun partens adgang til aktindsigt i sager om strafferetlig forfølgning, jf. FVL § 9, stk. 3, og der er med henvisningen til lovens § 18 en vis adgang til aktindsigt selv i sådanne sager, når de er afgjort. For så vidt angår bestemmelser om tavshedspligt er disse uden betydning for partens ret til aktindsigt, jf. FVL § 9, stk. 2, mens den registreredes ret til indsigt er begrænset af særlige regler om tavshedspligt, jf. PDL § 32, stk. 2, jf. OFL § 14.

>Denne forskel på de to regelsæt har eksempelvis betydning for den anmeldtes ret til oplysninger om anmelder. <

>Har anmelder i brev eller e-mail oplyst sit CPR-nummer, som er omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17, skal denne oplysning undtages fra den anmeldtes ret til indsigt efter persondataloven. Imidlertid skal en anmodning om indsigt efter persondataloven vurderes og afgøres efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, hvis parten herved opnår en bedre retsstilling, hvilket som udgangspunkt vil være tilfældet her, da adgangen til partsaktindsigt efter forvaltningsloven ikke er begrænset af regler om tavshedspligt, jf. § 9, stk. 2. <

>Oplysninger omfattet af tavshedspligten kan dog efter en konkret afvejning af hensynet til anmelder over for den anmeldte undtages fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 15. SKAT kan derfor med hjemmel i forvaltningslovens § 15, stk. 1, undtage anmelders navn mv. fra aktindsigt, hvis der foreligger en konkret begrundet formodning om, at anmelder vil blive udsat for repressalier eller lignende fra den anmeldte. Endvidere skal SKAT altid, i tilfælde hvor anmelder har forsynet anmeldelsen med sit CPR-nummer, undtage de fire sidste cifre fra aktindsigt med hjemmel i forvaltningslovens § 15, stk. 1. Denne generelle undtagelse fra hovedreglen om den anmeldtes adgang til indsigt i oplysninger om anmelders identitet beror på en særlig overordnet vurdering. Se SKM2009.210.SKAT.<

Derimod har den registrerede en videre adgang til indsigt for så vidt angår omfattede sagsområder, idet persondataloven som hovedregel gælder overalt i den offentlige forvaltning, hvor der elektronisk behandles personoplysninger, jf. nærmere afsnit M.2.1, mens forvaltningslovens regler om parters adgang til aktindsigt alene omfatter afgørelsessager.

Det bemærkes, at de mindre forskelle på henholdsvis forvaltningslovens regler til beskyttelse af en forvaltningsmyndigheds interne arbejdsdokumenter, jf. §§ 12 - 14, og de tilsvarende regler i persondatalovens § 32, stk. 2, jf. OFL §§ 7 - 11, næppe vil have nogen større betydning i praksis.

I alle de tilfælde, hvor en person kan støtte ret på både forvaltningslovens regler om partsaktindsigt og persondatalovens indsigtsregler, vil anvendelse af det for den pågældende bedst mulige retsgrundlag i praksis betyde, at der træffes afgørelse efter forvaltningslovens regler samtidig med at det sikres, at PDL § 31 opfyldes.