H.3.4 Klage til motorankenævn | >Motorankenævnene behandler klager over told- og skatteforvaltningens fastsættelse og godtgørelse af afgiftspligtig værdi af køretøjer efter Registreringsafgiftsloven. Motorankenævnene behandler også klager over afslag på genoptagelse og bindende svar om fastsættelse og godtgørelse af afgiftspligtig værdi af køretøjer, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 7. <
>Landet er inddelt i 4 motorankenævnskredse. Om landets inddeling i motorankenævnskredse henvises til bekendtgørelse nr. 1378 af 12. december 2006, § 1. Bekendtgørelsen suppleres af bekendtgørelse nr. 1187 af 28. november 2006 om delegering af kompetence til ankechefen (Overførsel af sager mellem motorankenævn). <>Motorankenævnenes organisation er beskrevet under afsnit A.1.6.<
>Reglerne for klagebehandling ved motorankenævnene findes i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 39 a og 39 b og i bekendtgørelse nr. 257 af 28. marts 2003 af forretningsorden for motorankenævn. Reglerne for klagebehandling fandtes tidligere i registreringsafgiftsloven, men er overflyttet og endvidere suppleret med lovbestemmelse om genoptagelse ved Lov nr. 1341 af 19. december 2008.<
|
Sekretariatsbetjening | >Det påhviler SKAT at stille sekretariatsbistand til rådighed for motorankenævnet. Sekretariatet skal organisatorisk være adskilt fra den øvrige told- og skatteforvaltning, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 10, stk. 7. Af forretningsordenens § 5, stk. 2, fremgår det, at sekretariatet har adgang til at være til stede ved nævnets møder og uden stemmeret bistå nævnets behandlinger. Sekretatiatet skal herunder oplyse om sagens faktiske omstændigheder, dens retlige grundlag og om retspraksis på området. Med henblik på at effektivisere sagsbehandlingen kan et nævn aftale med told- og skatteforvaltningen, at korrespondance mellem sekretariatet og nævnsmedlemmerne helt eller delvist sker elektronisk. <
|
Hvem kan klage | >Klage over afgørelser om registreringafgift kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 39 a stk.1.<
|
Klagefrist | >Klagen skal være modtaget i SKAT senest 3 måneder fra modtagelsen af den afgørelsen, der klages over, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 39 a, stk. 2. Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor den afgiftspligtige har modtaget underretning om afgørelsen. Om suspension af klagefrister, se afsnit H.3.1.<
|
Krav til klagen | >Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 39 a, stk. 2. <
|
Sagsbehandling når klage er indgivet | >Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 39 a, stk. 3, har SKAT mulighed for at genoptage ansættelsen uden forelæggelse af klagen for motorankenævnet. Det er tilfældet, hvis SKAT finder, at sagen bør genoptages, og klageren er enig i, at en fornyet behandling kan ske ved SKAT. Det må antages, at SKAT ved en genoptagelse efter bestemmelsen ikke er bundet af fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 31 og 32.< >Hvis SKAT finder, at der er grundlag for at genoptage en sag, skal SKAT skriftligt underrette klageren herom inden 8 uger fra modtagelsen af klagen. SKAT skal samtidig oplyse klageren om (jf. forretningsordenen § 10 stk.2):<
>
- hvilke ændringer SKAT påtænker at foretage,
- at klageren har en frist på 8 uger til at tilkendegive om sagen ønskes genoptaget i SKAT eller behandlet i nævnet,
- at klageren anses for at være enig i genoptagelse, hvis klageren ikke inden fristens udløb anmoder om at få klagen behandlet i nævnet
- og at genoptagelse betyder at klageren anses for at have tilbagekaldt sin klage til nævnet.
<
>Hvis SKAT ikke indenfor de 8 uger har afgjort, om der er grundlag for at genoptage den påklagede afgørelse, skal SKAT videresende klagen til nævnet sammen med sin udtalelse og sagens materiale. Klageren skal underrettes om videresendelsen, jf. forretningsordenen § 10, stk. 3. <
>Formanden eller den formanden bemyndiger hertil kan efter anmodning give SKAT en fristforlængelse udover de 8 uger som er nævnt i § 10, stk. 3, hvis omstændighederne ved den påklagede afgørelse i særlig grad taler derfor, jf. forretningsordenen § 10, stk. 4.<
>Hvis klageren og SKAT ikke opnår enighed, skal SKAT videresende klagen sammen med sin udtalelse om sagen til motorankenævnet. Med udtalelsen skal følge det materiale, som har dannet grundlag for SKATs afgørelse, jf. § 10, stk. 5, i forretningsorden for motorankenævn.<
|
Nævnets klagebehandling | >Motorankenævnets sekretariat kvitterer for modtagelse af klage, jf. forretningsordenen § 10, stk. 6. <
|
Besigtigelse | >Når motorankenævnet behandler en klage, kan det indkalde et køretøj til besigtigelse, hvis det findes nødvendigt, jf. forretningsordenens § 10 stk. 7.<
|
Sagsfremstilling | >Ankenævnssekretariatet udarbejder en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold som påtænkes tillagt betydning. Tilsvarende skal den påtænkte afgørelse og begrundelsen herfor fremgå. Sagsfremstillingen forelægges og godkendes af motorankenævnet, inden den sendes ud til klageren. Klageren skal have en frist på 15 dage fra høringsskrivelsens datering til at fremkomme med bemærkninger. Klageren skal samtidig oplyses om retten til at udtale sig skriftligt eller mundtligt overfor nævnet, før klagen afgøres. Sekretariatet kan forlænge klagerens svarfrist, hvis klageren anmoder om det. Klageren kan give afkald på høringen. Høring af klageren kan undlades, hvis den påtænkte afgørelse imødekommer klagerens påstand fuldt ud. Jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 39 a stk. 4 og forretningsordenen § 11. Om sagsfremstilling, se i øvrigt afsnit E.3.6.<
|
Nævnets afgørelse | >Et motorankenævns afgørelser træffes på møder, som ikke er offentlige. Formanden fastsætter tid og sted for mødet. Afgørelse træffes ved afstemning, som afgøres ved stemmeflerhed. Se endvidere afsnit A.1.6. Der henvises til forretningsordenens §§ 6, 7, 8 og 13.<
>Nævnet kan bemyndige formanden eller en næstformand til at træffe afgørelse på nævnets vegne i de tilfælde, hvor der skal træffes afgørelse i overensstemmelse med sagsfremstillingen uden yderligere varsel efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 4, sidste pkt., dvs. når parterne ikke har udtalt sig inden fristens udløb, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 39 a, stk. 4 og 5, og forretningsordenens § 13, stk. 2.<
>Hvis klageren har anmodet om lejlighed til at forelægge sagen for nævnet, indkaldes klageren skriftligt til et møde med mindst 15 dages varsel, jf. forretningsordenens § 13, stk. 3, 1. pkt. Klageren skal samtidig underrettes om, at vedkommende i stedet kan vælge at udtale sig skriftligt, jf. forretningsordenens § 13, stk. 3, 2. pkt.<>Tilsvarende gælder, hvis nævnet anser det for hensigtsmæssigt at indhente en mundtlig udtalelse fra klageren. <
>Klageren må ikke være til stede under nævnets drøftelse og afstemning, jf. forretningsordenens § 13, stk. 5.<
>Motorankenævnets afgørelse skal være dateret og underskrevet af formanden eller efter dennes bestemmelse af den næstformand, der har deltaget i afgørelsen. Sekretariatet kan underskrive på nævnets vegne, hvis afgørelsen er fuldt dokumenteret i mødeprotokollen. Afgørelsen skal indeholde en begrundelse, medmindre der gives klageren fuldstændig medhold. Jf. forretningsordenen 14 stk.1 Det skal fremgå af afgørelsen, hvis der er foretaget afledte ændringer, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 39 a, stk. 6 og forretningsordenen § 14, stk. 2.<>Afgørelsen sendes til klageren og dennes repræsentant. <
>Hvis afgørelsen ikke giver klageren fuldstændig medhold, skal den ledsages af en kopi af sagsfremstillingen, og klageren skal vejledes om fristen for at indbringe nævnets afgørelse for Landsskatteretten og om reglerne om omkostningsgodtgørelse, jf. forretningsordenens § 14, stk. 3. <
|
Tilbagekaldelse | >Ind til nævnet træffer afgørelse, kan klageren til enhver tid tilbagekalde sin klage, jf. forretningsordenen § 15, 1. pkt. Klageren kan således også tilbagekalde sin klage, hvis nævnet har besluttet at foretage afledte ændringer, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 39 a, stk. 6.<
>Tilbagekaldelsen kan ske skriftligt eller mundtligt. Sker tilbagekaldelsen under et møde med motorankenævnet, gøres der notat herom i protokollen. Ved enhver tilbagekaldelse skal det skriftligt meddeles klageren, at klagen herefter er henlagt i skatteankenævnet. Jf. forretningsordenen § 15.<
|
Medvirken i landsskatteretssager | >Når en motorankenævns afgørelse er påklaget til Landsskatteretten, underretter Landsskatteretten nævnet om klagen. Sekretariatet skal herefter inden 14 dage indsende det materiale, der har dannet baggrund for afgørelsen, til Landsskatteretten. Hvis Landsskatteretten anmoder om det, skal nævnet indsende sine kommentarer til sagen. Jf. forretningsordenens § 20, stk. 1.<
>Hvis det fremgår af materialet, som er modtaget fra Landsskatteretten, at der vil være grundlag for at genoptage den påklagede afgørelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 39 b, meddeleler nævnet dette skriftligt og angiver hvilke ændringer der påtænkes. Klageren opfordres herefter til inden 15 dage at tilkendegive, om sagen ønskes genoptaget eller fremmet til Landsskatteretten, jf. forretningsordenen § 20, stk. 2. Fremkommer der ingen tilkendegivelser fra klageren, kan genoptagelse ikke finde sted. Er klageren enig i genoptagelsen, genoptages afgørelsen af ankenævnet og Landsskatteretten underrettes om genoptagelsen, jf. forretningsordenens § 20, stk. 2. <
>Hvis nævnet eller sekretariatet kommer i besiddelse af nye oplysninger, som kan være af betydning for sagen, skal oplysningerne videregives til Landsskatteretten, jf. forretningsordenen § 20, stk. 3.< |
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
|
|
|
|
|
|
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
|
| |