H.3.3 Klage til vurderingsankenævn

Vurderingsankenævnene behandler klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser efter vurderingsloven og efter § 8, stk. 1, nr. 3, i ejendomsavancebeskatningsloven. Om landets inddeling i vurderingsankenævnskredse henvises til bekendtgørelse nr. 1378 af 12. december 2006. Bekendtgørelsen suppleres af bekendtgørelse nr. 1213 af 30. november 2006 om delegering af kompetence til ankechefen (Overførsel af sager mellem vurderingsankenævn).

Reglerne om fremgangsmåden ved klagebehandlingen findes i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 38-39 og i bekendtgørelse nr. 608 af 14. juni 2006 af forretningsorden for vurderingsankenævn.

Endvidere tager vurderingsankenævnene stilling til klager over afslag på anmodning om genoptagelse af vurderinger efter bestemmelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk.2.

Vurderingsankenævnenes organisation er beskrevet under afsnit A.1.5.

Klagen skal være modtaget i SKAT senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 38, stk. 2, 2. pkt. Ved de almindelige vurderinger og ved omvurderinger efter vurderingslovens § 3 (årsomvurderinger) skal klage dog være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest den 1. juli i året efter vurderingsåret, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 38, stk. 2, 3. pkt., medmindre skatteministeren fastsætter en længere frist. Der kan fx være tale om en situation, hvor vurderingsmeddelelserne er blevet forsinket.

SKAT offentliggør resultatet af den almindelige ejendomsvurdering senest 1 måned før udløbet af klagefristen efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 38, stk. 2, 3. pkt., for de almindelige vurderinger, således at en klager kan søge støtte i disse oplysninger. Vurderingsfortegnelsen offentliggøres på internettet.

Klage over en ejendomsvurdering kan indgives af ejeren af den faste ejendom og af andre, der har en væsentlig, direkte retlig interesse i vurderingens resultat, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 38, stk. 1 og forretningsordenen § 1, stk. 2.

En lejer som kontraktsmæssigt bærer samtlige skatter og afgifter på ejendom er således klageberettiget, jf. SKM 2006.461.LSR.

Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Vurderingsankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Hvis vurderingsankenævnet beslutter sig for at tage en for sent indgivet klage under påkendelse, kan det bede vedkommende told- og skatteforvaltning om en erklæring i sagen til brug for sin egen afgørelse.

I SKM2002.528HR fastslog Højesteret, at nogle kommuner havde ret til domstolsprøvelse af nogle Landsskatteretskendelser vedrørende spørgsmålet om vurderingspligt af statsejende flyvestationer. Højesteret udtalte, at det afgørende for kommunernes søgsmålsret var, hvorvidt kommunerne efter dagaældende lovgivning var klageberettigede. Efter dagældende lovgivning ansås klageberettigede over en ejendomsvurdering ud over ejeren af en ejendom kommuner, såfremt de havde en særlig retlig eller økonomisk interesse i vurderingen. Højesteret fastslog, at kommunerne ville have været klageberettigede i forhold til ejendommene, der, såfremt de var vurderede, ville have været dækningsafgiftspligtige. Kommunerne havde derfor ved anfægtelsen af vurderingsafgørelsen haft en særlig retlig interesse i at få prøvet fortolkningen af dagældende vurderingslovs § 7, stk. 1, nr. 3. Sagen blev hjemvist til Landsretten til behandling af det vurderingsmæssige spørgsmål.

Se i øvrigt om klagefrister generelt afsnit H.3.1.

En klage skal være skriftlig og begrundet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 38, stk. 2, 1. pkt., og indgives til SKAT. Efter hidtidig praksis er der ikke blevet stillet større krav til klagens indhold, men det må kunne kræves, at klagen angiver den ejendom, det drejer sig om. Endvidere må det fremgå, hvad der er hensigten med klagen, dvs. om der klages til nedsættelse eller til forhøjelse.

Fremgår det ikke af klagen, kan SKAT eller vurderingsankenævnets sekretariat udbede sig oplyst, hvorvidt klagen omfatter vurderingen i dens helhed eller angår enkelte elementer alene, fx en ejerboligfordeling. Der kan om fornødent fastsættes en frist, inden for hvilken de supplerende oplysninger skal være afgivet.

Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 38, stk. 3, har SKAT mulighed for at genoptage ansættelsen uden forelæggelse af klagen for vurderingsankenævnet. Det er tilfældet, hvis SKAT finder, at sagen bør genoptages, og klageren er enig i, at en fornyet behandling kan ske ved SKAT. Det må antages, at SKAT ved en genoptagelse efter bestemmelsen er ubundet af fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 33 og 34.

Hvis SKAT finder, at der er grundlag for at genoptage en sag, skal SKAT fremsende et agterbrev til klager inden 8 uger fra modtagelsen af klagen, jf. forretningensordenen § 10, stk. 2.

Agterbrevet skal indeholde oplysning om hvilke ændringer SKAT påtænker at foretage, at klageren har en frist på 8 uger til at tilkendegive om sagen ønskes genoptaget i SKAT eller behandlet i nævnet, at klageren anses for at være enig i genoptagelse, hvis klageren ikke inden fristens udløb anmoder om at få klagen behandlet i nævnet og at genoptagelse betyder at klageren anses for at have tilbagekaldt sin klage til nævnet, jf. forretningsordenen § 10 stk. 2, nr. 1-4.

Hvis SKAT ikke indenfor de 8 uger har afgjort, om der er grundlag for at genoptage den påklagede afgørelse, skal SKAT snarest videresende klagen til nævnet. Klageren skal underrettes om videresendelsen, jf. forretningsordenen § 10, stk. 3.

Sekretariatet kan efter anmodning give SKAT en fristforlængelse udover de 8 uger som er nævnt i § 10, stk. 3, hvis omstændighederne ved den påklagede afgørelse i særlig grad taler derfor, jf. forretningsordenen § 10, stk. 4.

Hvis SKAT ikke har foretaget en ny ansættelse inden 3 måneder efter de i forretningsorden for vurderingsankenævn § 10, stk. 2 nævnte 8 uger kan klageren forlange at sagen fremmes til ankenævns behandling, jf. forretningsordenen § 10, stk. 6.

Genoptagelse antages at forudsætte, at klagen er rettidig indgivet.

Hvis klageren og SKAT ikke opnår en sådan enighed, skal SKAT videresende klagen sammen med en udtalelse om sagen til vurderingsankenævnet. Der stilles ikke krav om, at eventuelle andre parter i sagen end klageren skal være enige med SKAT om forvaltningens behandling af klagen. Med udtalelsen skal følge det materiale, som har dannet grundlag for SKATs afgørelse, jf. § 10, stk. 5, i forretningsorden for vurderingsankenævn.

Når vurderingsankenævnet behandler en klage, bør normalt et eller flere medlemmer af nævnet besigtige den pågældende ejendom, jf. forretningsordenens § 12, se dog nedenfor om vurderingsankenævnets adgang til at bemyndige vurderingsankenævnets sekretariat til at foretage besigtigelse.

Ejeren skal underrettes om besigtigelsen på forhånd. Ved underretningen meddeles dato og klokkeslet for besigtigelsen, dennes omtrentlige varighed og, hvorvidt besigtigelsen omfatter det indre af en eller flere bygninger. Der skal gives ejeren mulighed for at foreslå et andet tidspunkt, såfremt det varslede tidspunkt er ubelejligt. Ved besigtigelsens begyndelse skal ejeren eller dennes repræsentant oplyses om deltagernes navne og om deres egenskab af medlem af vurderingsankenævnet eller af sekretariatsmedarbejder. Deltagerne skal kunne legitimere sig på forlangende. Besigtigelse inde i bygninger skal foretages under ledsagelse af ejeren eller dennes repræsentant. Indvendig besigtigelse må ikke foretages, hvor der kun er børn til stede.

Vurderingsankenævnet kan bemyndige vurderingsankenævnets sekretariat til på sine vegne at foretage besigtigelse af ejendommen. Det fremgår af SFL (skatteforvaltningsloven) § 38, stk. 9. Den bemyndigelse, der er tale om, er en bemyndigelse til at besigtige en konkret ejendom. Nævnet må således bemyndige ankenævnssekretariatet fra sag til sag.

Ankenævnssekretariatet udarbejder en sagsfremstilling, der forelægges og godkendes af vurderingsankenævnet, jf. § 11 i forretningsorden for vurderingsankenævn, og foretager høring af sagens parter. Dette gælder dog ikke, hvis den påtænkte afgørelse imødekommer klagerens påstand fuldt ud. For sagsfremstillingen gælder SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 1 - 3, jf. § 38, stk. 4 og 5. Se afsnit E.3.6.2 og E.3.6.3.

Ved høringen skal der oplyses om, at sagens parter i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for vurderingsankenævnet. Vurderingsankenævnet kan, hvis udtalelserne ikke er afgivet inden rimelig tid, fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen. Denne frist bør ikke fastsættes til under 14 dage.

Vurderingsankenævnets afgørelse træffes under et møde, jf. forretningsordenens § 14.

Nævnet kan bemyndige formanden eller en næstformand til at træffe afgørelse på nævnets vegne i de tilfælde, hvor der skal træffes afgørelse i overensstemmelse med sagsfremstillingen uden yderligere varsel efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 4, sidste pkt., dvs. når parterne ikke har udtalt sig inden fristens udløb, jf. § 38, stk. 4 og 5, og forretningsordenens § 14, stk. 2.

Hvis klageren har anmodet om lejlighed til at forelægge sagen for nævnet, indkaldes klageren skriftligt til et møde med mindst 15 dages varsel, jf. forretningsordenens § 14, stk. 3, 1. pkt. Klageren skal samtidig underrettes om, at vedkommende i stedet kan vælge at udtale sig skriftligt, jf. forretningsordenens § 14, stk. 3, 2. pkt.

Tilsvarende gælder, hvis nævnet anser det for hensigtsmæssigt at indhente en mundtlig udtalelse fra klageren.

Klageren må ikke være til stede under nævnets drøftelse og afstemning, jf. forretningsordenens § 14, stk. 5.

Vurderingsankenævnets afgørelse skal være dateret og underskrevet af formanden eller efter dennes bestemmelse af den næstformand, der har deltaget i afgørelsen og skal, medmindre der gives klageren fuldstændig medhold, indeholde en begrundelse, jf. forretningsordenens § 15, stk. 1.

Afgørelsen sendes til klageren og dennes repræsentant og til andre, der har ejet ejendommen i vurderingsåret, og som berøres af ændringen. Hvis afgørelsen ikke giver klageren fuldstændig medhold, skal den ledsages af en kopi af sagsfremstillingen, og klageren og andre, der har ejet ejendommen i vurderingsåret, og som berøres af ændringen, skal vejledes om fristen for at indbringe nævnets afgørelse for Landsskatteretten, jf. forretningsordenens § 15, stk. 3.

Når en afgørelse, som et vurderingsankenævn har truffet, er påklaget til Landsskatteretten, underretter Landsskatteretten nævnet om klagen, jf. forretningsordenens § 21, stk. 1. Vurderingsankenævnets sekretariat skal herefter inden 14 dage indsende det materiale, der har dannet baggrund for afgørelsen, til Landsskatteretten. Hvis Landsskatteretten anmoder om det, skal nævnet indsende sine kommentarer til sagen.

Hvis det fremgår af materialet, som er modtaget fra Landsskatteretten, at der vil være grundlag for at genoptage den påklagede afgørelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 39, meddeleler nævnet dette skriftligt og angiver hvilke ændringer der påtænkes. Klageren opfordres herefter til inden 15 dage at tilkendegive, om sagen ønskes genoptaget eller fremmet til Landsskatteretten, jf. forretningsordenen § 21, stk. 2. Hvis nævnet eller sekretariatet kommer i besiddelse af nye oplysninger, som kan være af betydning for sagen, skal oplysningerne videregives til Landsskatteretten, jf. forretningsordenen § 21, stk. 3.