H.1 Klagestrukturen

Skatteankenævnets kompetence er opregnet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 1, nr. 1 - 10. Skatteankenævnet afgør klager over SKATs afgørelser, herunder sager om genoptagelse af sådanne afgørelser, vedrørende fysiske personer og dødsboer om:

1) Forskudsregistrering af indkomst.

2) Ansættelse af indkomstskat.

Begrebet ansættelse af indkomstskat omfatter opgørelse af enhver form for skat, der opgøres på grundlag af indkomst. Begrebet omfatter pensionsafkastbeskatning, arbejdsmarkedsbidrag, kirkeskat og gaveafgift. Begrebet omfatter ikke boafgift, ejendomsværdiskat og afgift efter pensionsbeskatningsloven.

3) Bindende svar efter SFL (skatteforvaltningsloven) kapitel 8, for så vidt angår spørgsmål som nævnt i nr. 1,2 og 4-10.

4) Ansættelse af underskud eller tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

5) Ansættelse af ejendomsværdiskat.

6) Beregning af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12.

7) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D.

8) Ansættelse af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 11 og 13, for fysiske personer og dødsboer.

9) Behandling af anmodninger efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, stk. 11, 5. pkt., og stk. 13, 4. pkt., for fysiske personer og dødsboer.

>10) Afgørelser efter § 14 i lov om skattenedslag for seniorer.<

Det fremgår af SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 2, at afgørelser, der kan påklages til skatteankenævnet efter stk. 1, nr. 2-10, efter klagerens valg, i stedet kan påklages til Landsskatteretten efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 1.

Udgangspunktet er, at klagen indgives til det nævn, i hvis kreds klageren havde bopæl ved udløbet af det klagebehandlede indkomstår henholdsvis på dødstidspunktet, jf. forretningsordenen for skatteankenævn § 1, stk. 2.

Herfra gælder 5 undtagelser:

1) Klage over forskudsregistrering indgives til det nævn, hvor klageren havde bopæl på det tidspunkt, hvor den påklagede forskudsregistrering blev foretaget.

2) Klage over en ansættelse om begrænset skattepligt indgives til det nævn, hvor indkomstkilden var beliggende ved udløbet af det klagebehandlede indkomstår, henholdsvis skattepligtens ophør.

3) Klage over en ansættelse, der udspringer af salg af et aktiv, og hvor aftalen er bindende for både køber og sælger, skal indgives til det nævn, hvor sælger havde bopæl på tidspunktet for salg af aktivet.

4) Klage over bindende svar, der vedrører en disposition i et indkomstår, der ikke er afsluttet på klagetidspunktet, skal indgives til det skatteankenævn, hvor klageren havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om bindende svar.

5) Klage over en ansættelse af gaveafgift indgives til det nævn, hvor gavegiver havde bopæl på tidspunktet for gaveoverdragelsen.

Det fremgår af forretningsordenens § 1, stk. 3, at Skatteministeren, eller den denne bemyndiger hertil, kan bestemme, at en klage skal behandles i et andet nævn, hvis et andet nævn behandler klagerens sager i andre indkomstår om samme spørgsmål, eller grundlaget for en klagesag i overvejende grad kan henføres til en anden nævnskreds, eller hvis der i øvrigt er tvivl om, hvilket nævn, der skal behandle sagen.

Det fremgår af forretningsordenens § 1, stk. 4, at hvis en afgørelse ved domstolene eller ved Landsskatteretten betyder, at et spørgsmål på ny skal behandles af et nævn, skal spørgsmålet behandles af et andet nævn end det, der første gang behandlede spørgsmålet. Skatteministeren, eller den denne bemyndiger hertil, bestemmer, hvilket andet nævn, der skal behandle sagen.

Vurderingsankenævnene afgør i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 6 klager over SKATs afgørelser efter:

1) Lov om vurdering af landets faste ejendomme.

2) Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3.

Klage over en ejendomsvurdering kan indgives af ejeren af den faste ejendom og af andre, der har en væsentlig, direkte retlig interesse i vurderingens resultat, jf. skatteforvaltningslovens § 38, stk. 1. Klagen behandles af det vurderingsankenævn, i hvis kreds ejendommen er beliggende. Klagen indsendes til SKAT, der kan genoptage afgørelsen, hvis klageren er enig. I andre tilfælde videresender SKAT klagen til vurderingsankenævnet sammen med en udtalelse om klagen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 38, stk. 3. Klagen skal være modtaget i SKAT senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Ved de almindelige vurderinger eller omvurderinger efter vurderingslovens § 1 eller § 3 skal klagen dog være modtaget senest d. 1, juli i året efter vurderingsåret, medmindre skatteministeren fastsætter en længere frist, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 38, stk. 2.

Det fremgår videre af forretningsordenens § 1, stk. 3, at hvis en afgørelse ved domstolene eller Landsskatteretten betyder, at et spørgsmål på ny skal behandles af et nævn, skal spørgsmålet behandles af et andet nævn end det, der første gang behandlede spørgsmålet. Skatteministeren, eller den denne bemyndiger hertil, bestemmer, hvilket nævn, der skal behandle sagen.

Et vurderingsankenævn kan under en klagesag foretage fornøden besigtigelse af en fast ejendom, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 38, stk. 9. Denne kompetence kan delegeres til SKAT.

Motorankenævnene afgør i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 7 klager over SKATs afgørelser om:

1) Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4.

2) Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, § 5, stk. 8, og § 10.

3) Fastsættelse af godtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b.

4) Afslag på anmodning om genoptagelse af en afgørelse som nævnt i nr. 1-3.

5) Bindende svar efter SFL (skatteforvaltningsloven) kapitel 8, for så vidt angår spørgsmål, som er nævnt i nr. 1-3.

En klage til motorankenævnet indgives til SKAT senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 39 a, stk. 2. Hvis klageren er enig kan SKAT genoptage afgørelsen, hvis der i øvrigt er grundlag herfor. I andre tilfælde videresender SKAT klagen til motorankenævnet sammen med en udtalelse om klagen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 39 a, stk. 3.

Et motorankenævn kan indkalde et køretøj til besigtigelse, hvis det findes nødvendigt, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 39 a, stk. 8.

Landsskatteretten afgør i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 11 og medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over:

1) SKATs afgørelser, bortset fra afgørelser om forskudsregistrering som nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1.

2) Skatterådets afgørelser.

3) Skatteankenævnenes afgørelser efter § 5, stk. 1, nr. 2-10.

4) Vurderingsankenævnenes afgørelser.

5) Motorankenævnenes afgørelser. >Der henvises nærmere til Punktafgiftsvejledningen E.1.11.3.<

Landsskatteretten afgør herudover sager, som skatteministeren har indbragt for Landsskatteretten efter § 40, stk. 2. Endelig afgør Landsskatteretten sager, som efter anden lovgivning er henlagt til Landsskatterettens afgørelse.

Med virkning fra d. 1. juli 2008 er der indsat en bestemmelse i SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 4, om særskilt regulering af klage over årsopgørelser. I SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 5, er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indholdet af § 5, stk. 4. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse om klage over årsopgørelsen nr. 822 af 19. juni 2008, som er trådt i kraft d. 19. august 2008..

Reglen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 4, har kun betydning for de situationer, hvor den skattepligtige modtager en årsopgørelse uden tidligere at have modtaget særskilt underretning om en forudgående ansættelsesændring. Reglen går ud på, at klage over en årsopgørelse skal formuleres som en klage til skatteankenævnet eller Landsskatteretten, hvorimod klagen skal indgives til SKAT. Hvis SKAT kan give fuldt medhold i klagen, træffes ny afgørelse i sagen, hvilket skal ske senest 14 dage efter at sagen er fuldt oplyst. Hvis SKAT ikke finder grundlag for at ændre afgørelsen, sendes klagen til behandling i skatteankenævnet/Landsskatteretten ledsaget af en udtalelse fra SKAT, jf. nærmere herom i bek. nr. 822 af 19. juni 2008 § 3, stk. 3.

I øvrige tilfælde, dvs. hvis SKAT finder anledning til at give delvist medhold i klagen, varsles klageren om SKATs forslag til afgørelse. Klageren orienteres samtidig om, at hvis klageren ikke 1 måned har meddelt, at klagen fastholdes, vil SKAT træffe afgørelse i henhold til forslaget. Hvis klagen ønskes fastholdt, sender SKAT klagen til skatteankenævnet, henholdsvis Landsskatteretten, ledsaget af en udtalelse fra SKAT, jf. nærmere herom i bekendtgørelse nr. 822 af 19. juni 2008 § 3, stk. 3.

Den klage, der indgives til SKAT, skal være skriftlig og begrundet og skal være modtaget i SKAT senest 3 måneder efter modtagelsen af årsopgørelsen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 36, stk. 2, og 42, stk. 1. En klage vil være rettidig, hvis den inden udløbet af 3 måneders fristen måtte være sendt til skatteankenævnet eller Landsskatteretten i stedet for til SKAT. Hvis SKAT først modtager klagen over årsopgørelsen efter udløbet af 3 måneders fristen, sendes klagen til skatteankenævnet, henholdsvis Landsskatteretten, med henblik på, at klagemyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt der kan bortses fra fristoverskridelsen.

I henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 14, stk. 2, 1. pkt., har skatteministeren bemyndigelse til at bestemme, at SKATs afgørelse ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. I henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 14, stk. 2, 2. pkt., har skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om retten til at klage over told- og skatteforvaltningens afgørelser i personalesager, herunder fastsætte regler om tidsfrister for indgivelse af klage.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1036 af 25. oktober 2005. Af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, fremgår det, at afgørelser truffet af SKAT om ansættelse af personale og andre personalesager ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Det fremgår dog af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at afgørelser truffet af SKAT i disciplinærsager kan påklages til Skatteministeriet. Videre fremgår det, at andre personalesager, hvor der er truffet afgørelse om uansøgt afsked, samt sager om aktindsigt i ansættelses- og personalesager kan påklages til Skatteministeriet. Bekendtgørelse nr. 1036 er ændret ved bekendtgørelse nr. 360 af 24. april 2006. Ændringen vedrører § 2 i bekendtgørelse nr. 1036. Det fremgår herefter af § 2, at klage til Skatteministeriet over told- og skatteforvaltningens afgørelser, jf. § 1, stk. 2, med undtagelse af klage over afgørelser om aktindsigt, skal være modtaget i Skatteministeriet senest 3 måneder fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over.

Bemyndigelsen er endvidere udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005. Af bekendtgørelsens § 1 fremgår det, at SKAT bemyndiges til at træffe afgørelser efter dobbeltbeskatningsoverenskomster som "den kompetente myndighed". Af bekendtgørelsens § 2 fremgår det, at afgørelser truffet efter § 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Endelig er bemyndigelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 14, stk. 2, udnyttet ved bekendtgørelse nr. 409 af 1. maj 2007. Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt., at SKATs afgørelser ikke kan påklages til Skatteministeriet. Det fremgår dog af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 2. pkt., at afgørelser efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1036 af 25. oktober 2005, dvs. afgørelser truffet af SKAT i disciplinærsager, dog kan påklages til Skatteministeriet. Det bemærkes, at bekendtgørelse nr. 711 af 26. juni 2006 er ophævet ved bekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2007. Med hensyn til klage over afgørelser om aktindsigt henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 437 af 1. maj 2007, jf. nedenfor afsnit H.1.1.

Skatteministeren kan endvidere i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 14, stk. 3, bestemme, at told-og skatteforvaltningens behandling af andre spørgsmål ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 409 af 1. maj 2007, § 1, stk. 2, hvoraf det fremgår, at SKATs behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser, ikke kan påklages til SKatteministeren.